Af Kat. Sekjær
Da nærværende blad for et par år siden spurgte de danske højskoleforstandere
om, hvem der stod højest på deres hitliste over store tænkere og inspiratorer,
kom Søren Kierkegaard ind på en klar andenplads efter Grundtvig. Men hvordan kommer det til udtryk? Findes "æstetikeren" og "spidsborgeren" i 2013? Og har eksistentialismen en fremtrædende plads i vores måde at leve på i dag?
Spørger man Ole Hjorth, forstander på Oure Højskole, står hele det moderne
gennembrud i gæld til Kierkegaard: "Og vi står i gæld til det moderne
gennembrud. Selvom Kierkegaard er reaktionær i sin opfattelse af kvinden
og i sin opfattelse af det politiske, det sociale og af demokrati, kan han ligne
nogle af de unge i dag, der lever i deres lyster og har det moderne individs frihed. Kierkegaards egen situation gør, at han aldrig når at ernære sig selv på normal vis. Han formulerer det på den måde, at man er 'sit eget livs redaktør'," siger Ole Hjorth og tilføjer, at det samtidig betyder, at man skriver sin egen drejebog, hvilket også kan give en del angst. Den moderne eksistentialisme er det enkelte individs valg af sit liv og meningen med det, forklarer Ole Hjorth. På den måde føler han sig også som "barn af Kirkegaard": "Jeg føler mig ikke så meget i gæld til begrebet folkelighed i Danmark. Jeg føler, at det enkelte individs ansvar for at have en etik; at vælge hvem man er, hvad man er, og hvad man står for, er spørgsmål, som man hele sit liv stiller sig. Nogle lever i traditionens tænkning efter arvede familiemønstre. Men sådan spiller klaveret ikke for moderniteten. Her må enkeltindividet vælge sin egen vej i livet."
æstetikeren på netdating
Mads Vestergaard, der er filosof og lærer på Krogerup Højskole, ser det, han kalder en "rød kulturkritisk tråd", der går fra Kierkegaards kritik af spidsborgeren og massemennesket til 80'ernes punkbevægelse og videre til nutidens krav om at leve autentisk: "Kierkegaard kan bruges til at tematisere nogle kritiske figurer, som er levende i dag. Den æstetiske kritik af det spidsborgerlige, finder man for eksempel i en moderne film som Revolutionary Road , hvor lidenskaben forsvinder, mens parret langsomt bliver, som 'man' skal og bør være." En anden nutidig tendens er rastløsheden, som også findes hos Kierkegaard. Som eksempel nævner Vestergaard en kronik, der handlede om ungdomskulturen, skrevet af et par gymnasieelever: "De tog udgangspunkt i udtrykket 'jam' vi skal også lige videre' i forbindelse med ungdommens festkultur. De beskrev, hvordan de aldrig rigtig var til den fest, de var til, for de holdt altid deres facebook-chat åben eller tjekkede sms´er for andre tilbud, nye muligheder, de kunne overveje at tage hen til i stedet for."
Kronikørerne beklagede sig over, at man ikke kunne dedikere sig til at være ét sted med de mennesker, man var sammen med - for der var altid mulighed for mere morskab og mere nydelse et andet sted. Ifølge Mads Vestergaard en ganske præcis diagnose på æstetikerens rastløshed i Kierkegaards værk, Enten-Eller : "Kierkegaard rejser spørgsmålet, om man vil være en forfører, eller om man er villig til at forpligte sig. Hele dating- og singlelivskulturen er et godt billede på det. I internetdating er det hele tiden overflader, der skal forholde sig til overflader. Den måde, man møder hinanden på dér, er på mange måder en æstetisering af kærlighedslivet, fordi det handler om, hvilke muligheder der er for både sanse-nydelse og morskab. Her kan man på kierkegaardsk etikermanér klage over, at folk ikke er i stand til at forpligte sig til hinanden."
Det er nu ikke Mads Vestergaards ærinde. Han ser blot tendensen og mener, at den kan analyseres ud fra nogle elementer hos Kierkegaard i forhold til den æstetiske måde at leve sit liv på. Men hos æstetikeren, for hvem alle muligheder for nydelse ligger som uåbnede gaver i glitterpapir, findes samtidig risikoen for fortvivlelsen. Eller angsten, som Ole Hjorth også er inde på. Fortvivlelsen hænger sammen med, at æstetikeren oplever, at der ikke er nogen form for kontinuitet eller rød tråd i livet, siger Vestergaard: "Det bliver et fragmenteret liv, fordi man hele tiden skifter identitet efter omgivelserne og mulighederne. Kierkegaard påpeger, at den manglende evne til at træde i karakter som sig selv fører til fortvivlelse. Det er det, man i psykologien i dag kalder for depression; følelsen af tomhed og meningsløshed. Her er det interessant at se på en mere eksistentiel filosofisk analyse af fortvivlelse som et menneskeligt grundvilkår i stedet for at se på det som en sygdom. Der mener jeg, at Kierkegaard kan have et gyldigt perspektiv på et fænomen, som psykologien og psykiatrien har sat sig på."
det perfekte valg
Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole, som i år har afholdt temauge om Kierkegaard, mener, at det i højskolesammenhænge er afgørende at gøre Kierkegaard vedkommende for eleverne. De oplever, at han faktisk har noget at sige til dem i deres liv og i den tid, de befinder sig i, siger Jonas Møller: "Der, hvor Kierkegaard kan blive vedkommende for eleverne, er ofte i forhold til de valg, de står i på det tidspunkt af deres liv, valg af uddannelse, eller hvad de skal efter højskolen. Der peger Kierkegaard på valget som kategori. Det udfordrende er ofte ikke bare at vælge mellem det ene eller det andet. Det er måden, vi vælger på, der er vigtig." Jonas Møller forklarer, at eleverne skal leve op til en række krav fra samfundets side: De skal tage en uddannelse, vælge rigtigt i første hug og gennemføre med højt snit i hurtigt tempo. Og oven i det er der de krav, eleverne har til sig selv. Ifølge Møller er det krav om, at de selv skal levere løsningen på deres liv: "På den ene side har de selv ansvaret for at skrive deres selvbiografi og vælge rigtigt. På den anden side har de en enorm frihed til at vælge hvad som helst. De skal foretage det, de sommetider selv kalder 'det perfekte valg'. Det kan man mærke som en stigende tendens. At det valg fylder mere og mere."
Kierkegaard kan kaste mere lys over det at vælge, fordi han netop siger, at ethvert valg er styret af en masse tilfældigheder og faktorer, som individet ikke har kontrol over. I uddannelsessammenhænge handler det om adgangsbegrænsning, karaktergennemsnit, forældrenes ønsker og status af uddannelse, siger Jonas Møller: "Samtidig ved eleverne jo ikke, om det valg er det rigtige. Hvordan skal man vide det, før man har kastet sig ud i det? De føler, de skal vælge rigtigt første gang, for det er en fiasko at vælge forkert og droppe ud, og vælger man forkert to gange, bliver man straffet. Så må man ikke søge ind på sit gennemsnit. Hele tiden får de at vide, at det skal gå hurtigt og at de skal skynde sig igennem." Her peger Kierkegaard på, at det perfekte valg er en illusion. Det handler om at gå ind til valget med den rigtige indstilling og samtidig erkende, at man ikke har magten over det, slutter Jonas Møller.