CTRL + COPY

Publiceret 29-08-2013

FORSKNING Unge i EU bruger især internettet til lektier, men kopierer ofte tekst direkte, viser rapport. Så længe kilderne oplyses ved citat, og eleverne forholder sig kritisk i deres informationssøgning, er brugen af nettet til skolearbejde dog ikke et problem, mener projektleder i Medierådet

Af Lone Højgaard Viemose

Sociale medier og virtuelle verdener, chatrooms, file-sharing, Youtube og blogs. Mulighederne er mange, og fristelserne store for de unge digitale verdensborgere.

I maj måned 2013 udkom rapporten "Children´s Use of Online Technologies in Europe" udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet "The EU Kids Online". Undersøgelsen viser blandt andet, at børn og unge især bruger nettet i forbindelse med deres skolearbejde, både i og efter skoletid. Til dette formål er Google og Wikipedia de mest brugte sider. Andre vidensbaserede sider bliver sjældent brugt. Undersøgelsen viser også, at de fleste skolebørn kopierer tekst direkte fra nettet, når de laver deres lektier, og at de stort set altid forsøger at skjule plagiatet.

"Børnene skal lære at navigere på nettet, og de skal lære selv at producere viden ud fra de informationer, de finder," udatler Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder på Medierådets Videnscenter, og fastslår vigtigheden af undervisning i netbaseret informationssøgning og i, hvordan den opnåede information kan anvendes i skolearbejdet. "Én ting er at være vokset op med de nye medier og med lethed kunne betjene en computer eller tablet, noget andet er at kunne bruge sin kritiske sans i forhold til informationssøgning og til egne og andres handlinger på nettet og de sociale medier; i forhold til hvad man deler og ikke deler, og i hvilke kontekster man deler og med hvem," siger hun.

Pornosider, netmobning og voldelige computerspil er blot nogle af de mange farer, vi voksne tror lurer på de kære små. "I stedet for at bruge ordet farer vil jeg bruge ordet udfordringer," siger Lisbeth Holmegaard. Men hvad så med de så omdiskuterede sociale medier? Undersøgelsen viser, at 50% af de 11 til 16-årige europæiske børn og unge finder det nemmere "at være sig selv", når de er på internettet. De eksperimenterer med deres identitet, forklarer Lisbeth, på samme måde, som man gjorde tidligere, men nu via de nye medier. "Da jeg var ung, stod jeg foran spejlet og sang i en hårbørste. I dag står de måske og synger, mens veninden filmer dem, så de bagefter kan se sig selv og måske dele det med andre," forklarer hun.

Børn og unge har dog brug for råd og vejledning fra voksne, når de færdes på nettet, men det har de jo også, pointerer hun, når de ikke er på nettet: "Vi har en tendens til at kaste et meget kritisk blik på medierne," siger hun. "Men de (børnene) lærer jo rigtig meget af deres aktiviteter på nettet."