De gamle bevægelsers kamp

Publiceret 28-02-2013

TENDENS Mens nye enkeltsagsbevægelser som ”Stop Spild af Mad” har stor gennemslagskraft, er de gamle folkelige bevægelser under pres

Af Andreas Harbsmeier

"Stop Spild Af Mad!" lyder det enkle budskab fra forbrugerbevægelsen af samme navn, der har fået stor gennemslagskraft i befolkningen, i restaurationsbranchen og i pressen. "Stop Spild Af Mad" er en privat, selvstændig non-profit forbrugerorganisation uafhængig af partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser, der forsøger at påvirke forbrugere, politikere og producenter til at reducere det omfattende madspild, der finder sted globalt.

"Der smides mad ud for 16 mia. kroner i Danmark om året," fortæller Selina Juul, der er initiativtager til bevægelsen og har modtaget en lang række priser for projektet. For knap seks år siden lykkedes det hende at få stablet "Stop Spild Af Mad" på benene. I dag har bevægelsen knap 8000 medlemmer alene i Danmark, og det internationale netværk er under stadig udvikling, og der er søsterorganisationer i andre lande under titlen "Stop Wasting Food".

Selv om det ikke kræver andet end et "like" på Facebook at blive medlem af "Stop Spild Af Mad", er opbakningen alligevel tydelig, både blandt politikere, medier og forbrugere. I modsætning til mange andre bevægelser i tiden, der opstår og forgår meget hurtigt, har Selina Juul formået at fastholde en dagsorden gennem en længere periode. Det ser man ikke så ofte.

Hun kom til Danmark fra Rusland som ung pige. Som teenager arbejdede hun som bagerjomfru efter skoletid og oplevede her, hvordan store mængder nybagt brød ganske enkelt blev smidt ud. Det stod i skarp kontrast til den mangel på fødevarer, hun havde oplevet blandt fattige i Rusland, og denne kontrast inspirerede hendes kamp mod madspild.

Midlerne til at drive "Stop Spild Af Mads" aktiviteter udgøres i dag af legater, sponsorater, donationer, en andel af overskuddet fra salget af Stop spild af mad - en kogebog med mere, 10% af overskuddet fra Selina Juuls personlige foredrag samt frivilligt arbejde.

de gamle og de nye

Et andet eksempel på en nyere bevægelse er den helt igennem designede bevægelse "GENERATION i ", der er stiftet af blandt andre reklamemanden Gaute Høgh, og som virker for "åbenhed og forståelse". Kernen er en hjemmeside, en Facebook-profil og en række mere eller mindre kendte personer, der fortæller om deres egne erfaringer med diskrimination og lignende for på måde at skabe større åbenhed. "Åbenhed og forståelse er i fokus. Vi håber, at bevægelsen kan sprede sig som ringe i vandet og få folk til at se, at forskellighed er en gave," fortæller Pernille Bigum, der er daglig leder af "GENERATION i". Initiativet bliver bakket op af et par solide fonde og køres helt professionelt.

"Stop Spild af Mad"-bevægelsen er et eksempel på en ny type enkeltsagsbevægelser, der formår at sætte fokus på én sag over tid, mens "GENERATION i", trods forsøget på at virke for bestemte værdier i samfundet, mere har karakter af en reklamekampagne. Det står i skarp modsætning til de traditionelle, store, folkelige bevægelser fra Indre Mission over Højskolebevægelsen til Fagbevægelsen, der i dag er pressede - i hvert fald målt på deres indflydelse på samfundsudviklingen.

De nyere enkeltsagsbevægelser kan ikke levere de store metafortællinger for samfundets udvikling, som de gamle folkelige bevægelser kunne. Men de lever alligevel op til den definition på en folkelig bevægelse, som Harry Haue, dr. phil. og medredaktør på bogen Folkelige bevægelser i Danmark , stiller op: "Folkelige bevægelser omfatter personer, der for at fremme en bestemt sag frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre sig selv og samfundet."

"Miljø- og forbrugerorganisationerne er blandt de folkelige bevægelser, der står stærkest i dag. Ligesom bevægelser, der har med sygdom og sundhed at gøre, som igen er en udløber af den folkelige idræt. Sundhedsbevægelsen har en række ideelle argumenter, der handler om, at vi skal være sundere og leve bedre."


Det er i dag som sagt vanskeligt at få øje på de brede folkelige bevægelser, selv om de gamle, Indre Mission, de grundtvigske bevægelser og så videre stadigvæk er der. De gamle folkelige bevægelsers problem hænger ifølge Haue sammen med globaliseringen: "Der er kommet en masse ting udefra, der har sat nye dagsordener for den slags folkelighed, vi er vant til at operere med. Og derfor bliver den presset."

bevægelsen og det nationale

Fordi de gamle folkelige bevægelser er knyttet til det nationale, har de haft vanskeligt ved at navigere i en ny verden, hvor begrebet om folket ikke længere er bundet op på nationen, men har en langt mere global og mellemfolkelig karakter. Det samme gælder for højskolen.

Harry Haue peger på højskolen som et sted, hvor man uddannede sig og fik en platform til at ytre sig, der rakte lang ind i det politiske. Men i forhold til at betragte dagens højskoler som en bevægelse, er det ifølge ham et problem, at så mange skoler er blevet fagspecialiserede.

"I en globaliseringssammenhæng står den almene dannelse meget stærkt. Og den kan fagspecialskoler ikke have. Man kan sige, at jo mere alment, det er, jo mere inkluderende er det - og åbent for at besvare de spørgsmål, som den globaliserede verden stiller. Hvor får jeg som ungt menneske et potentiale til at takle den situation? Det ville være højskolen til gavn, hvis svaret kunne være: 'Det kan jeg gøre på en højskole, hvor jeg kan forberede mig på at leve i en kompleks og globaliseret verden'."

politisk potentiale

Selv om de gamle folkelige bevægelser ifølge Haue har forsømt at orientere sig globalt, har de dog fortsat et stort potentiale - og betingelserne for at påvirke og få indflydelse er i princippet ikke blevet dårligere: "Jeg mener ikke, at folkelige bevægelsers potentiale for at påvirke rent politisk er blevet dårlige. Ganske vist er folkeligheden under pres, men omvendt kan man sige, at der er meget åbenhed over for det populistiske," fortæller han.

For det politiske er præget af den samme opløsning. De politiske partier er under pres, og det folkelige demokrati som sådan savner legitimitet. Så kan man gøre, som Dansk Folkeparti har gjort med stor succes: gå populismens vej. Det kan også give nogle foreningsdannelser.

Selv om de folkelige bevægelser oftest bliver fremstillet som noget, der udelukkende har en positiv valeur, skal man ikke glemme, at de kan have en repressiv karakter. De folkelige bevægelser har også en disciplineringsfunktion. De er også en måde at holde folk i ørerne på. På den ene side er de frihed og frigørelse, men øjeblikket efter kan de være kontrol og disciplinering. "Du må ikke være tyk, så du ligger fællesskabet til last," forklarer Harry Haue. "Hvis man vil have en frigørende bevægelse, så bliver den nødt til at disciplinere sig, have nogle mål og rammer, for ellers kan den ikke være frigørende. Den binder også folk, og det opfatter vi som bagsiden."

Mens den nye tids enkeltsagsbevægelser som "Stop Spild Af Mad" har haft held til at påvirke vores livsstil og vores forbrugsmønstre, står de gamle folkelige bevægelser tilbage med vigende medlemstal og uden forbindelse til det politiske:

"Der er ikke noget, der tyder på, at de gamle folkelige bevægelser bliver stærkere under pres. De bliver faktisk svagere. Spørgsmålet er, hvordan folkeligheden kan generere nye bevægelser, som har den styrke, som de gamle bevægelser havde. Og hvordan de kan fylde det hul, der bliver i civilsamfundet, når de gamle går ned?" spørger Harry Haue uden at have svar på rede hånd.