Navne med småt

Publiceret 04-02-2013

Højskolebladets små navnenyheder

Af Højskolebladet

Ny leder I

Askov Højskole har fra den 1. januar ansat Søren Møller Rasmussen som leder af skolens filmlinje. Han er uddannet i Film- og TV-produktionsteknik fra Medieskolerne i Viborg og varetog indtil ansættelsen et job som lærer på Silkeborg Seminarium.

Ny leder II

Også på Aalborg Sports-højskole har de ansat ny leder. Claus Poulsen har som pædagogisk afdelingsleder ansvaret for elevernes trivsel, skema og planlægning af hverdagen. Claus kommer fra en stilling som landstræner i Dansk Badmintonforbund.

Ny forstander I

Michael Willemar vendte den 1. januar tilbage til Idrætshøjskolen i Sønderborg som ny forstander - en stilling han forlod i 2006. Han har i mellemtiden prøvet kræfter med ansættelser i bl.a. Sauer-Danfoss og Sønderborg Kommune.

Ny forstander II

Tidligere forstander på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund, Karsten Dressø, er fra den 1. februar ny forstander på Gråsten Landbrugsskole. Karsten forlader en tilsvarende stilling på Adventure Efterskolen.


Ny forstander III

Som Dressøs afløser har Adventure Efterskolen ansat en anden forhenværende højskoleforstander. Henrik Hartvig, der tidligere har været på både Helnæs og Ærø Højskole, tiltræder i Broager 1. februar.