Lokalt initiativ giver succes

Publiceret 31-10-2013

HØJSKOLE Lokalt folkeoplysende engagement giver succes. Den nye højskolelov giver højskolerne udvidet mandat til at bedrive lokal oplysningsvirksomhed. Men loven vil ikke nødvendigvis forandre noget, lyder det fra højskolerne. De gør det nemlig allerede

Af Andreas Harbsmeier

I foredragssalen på Vestjyllands Højskole samles elever og lokale beboere for at diskutere med en række lokalpolitikere op mod kommunalvalget. Selv om eleverne kommer fra hele landet og derfor ikke nødvendigvis kan stemme på de lokale kandidater, er de alligevel aktive deltagere og får et godt indblik i, hvordan lokalpolitik fungerer. Det er et scenarie, man genfinder rundt omkring på mange af landets højskoler: At højskolen er en aktiv medspiller, både som folkeoplyser og i den lokale, politiske debat.

I forslaget til den nye højskolelov, der er under behandling i disse uger, er en af tilføjelserne, at højskolerne skal have bedre muligheder for at bedrive lokal oplysningsvirksomhed. I modsætning til tidligere må højskolerne nu - i begrænset omfang - bruge deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Det er på den ene side en anerkendelse af, at højskolerne er vigtige som lokale mødesteder, men på den anden side også en legitimering af en praksis, som i forvejen findes på højskolerne. Højskolerne skal nemlig ikke blot levere demokratisk dannelse og livsoplysning til deres elever, men også folkelig oplysning.

Mange steder spiller højskolerne da også en markant rolle som lokalt samlingssted for folkeoplysning og debat. På Rødding Højskole har de fx alene i 2013 over et hundrede udadvendte arrangementer. Det er ét hver tredje dag. På Uldum Højskole har de ikke nær så stor lokal aktivitet, men Kurt Willumsen, højskolens forstander, er alligevel ikke i tvivl om, at højskolen udgør et særligt rum, som er attraktivt for lokale aktører at samarbejde med: "Der er fortsat en særlig aura på en højskole, der gør, at det er et godt sted at tage de bredere debatter. Det nye lovforslag er en anerkendelse af, at det at drive højskole er mere end det at arbejde med eleverne. Højskolens sigte er bredere end det."

ikke stor forandring

Den nye lov - under forudsætning af den bliver vedtaget - giver dog ikke umiddelbart anledning til, at de på Uldum Højskole vil gøre noget anderledes end før. Faktisk mener ingen af de højskoler, som Højskolebladet har været i kontakt med, at de nye muligheder i loven vil få dem til at være mere aktive i lokalsamfundet. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de i forvejen gør en masse af det, som den nye lov nu formelt giver mulighed for.

På Vestjyllands Højskole bruger de i forvejen rigtig megen tid og energi på at engagere sig lokalt, måske fordi højskolen oprindeligt blev grundlagt af de lokale på Ringkøbingegnen. Derfor har højskolen en forpligtelse over for lokalsamfundet. Højskolen har netop afholdt en stribe litteraturkredse rundt omkring i Ringkøbing Kommune i forbindelse med "Festival for ny dansk litteratur", som løber af stablen for andet år i træk. Samtidslitteratur er måske ikke det helt store trækplaster i Vestjylland, men forstander Else Mathiassen ser også en forpligtelse i, at højskolen tager fat i nogle af de emner, som ellers ikke er så tydelige på den egn.

"Vi ser os som garant for et kulturtilbud, der også gerne er lidt elitært. Der sker i forvejen meget på det folkelige område. Vi som højskole kan være med til at tænke kultur på en anden måde. Selv om vi skal være folkelige, er det også vores opgave at give noget af det mere elitære," forklarer hun.

 

vejen til succes

Det kan være vanskeligt at måle effekten af det lokale engagement, mener Else Mathiassen. "Nogen gange spørger jeg også mig selv: Bruger jeg mine ressourcer rigtigt, når jeg fokuserer så meget på det lokale?" Men alligevel er hun ikke et øjeblik i tvivl om, at det gavner skolen: "De lokale får fornemmelsen af, at vi er deres højskole. De bliver ambassadører. Jeg er overbevist om, at en del af vores succes som højskole er betinget af den lokale opbakning," forklarer Else Mathiassen. Med andre ord er det en langsigtet investering at være aktiv i lokalsamfundet.

Både i Uldum og på Vestjyllands Højskole mener de dog, at det ville klæde lovforslaget, hvis der også fulgte nogle penge med de nye muligheder. Så ville det være anderledes attraktivt at øge det lokale engagement.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies