Af Jeppe Langkjær
Under halvdelen af vælgerne mellem 19 og 21 år stemte ved kommunalvalget i 2009. En ganske trist statistik, der vidner om en demokratisk sygdomstilstand blandt den danske ungdom. En kur kan dog være ganske nær. Således har flere kommuner med stor succes oprettet såkaldte ungdomsråd.
Et ungdomsråd er kort fortalt et kommunalt, politisk organ bestående af lokale unge - hovedsageligt i alderen 15-25 år. Rådet fungerer som bindeled mellem unge og byråd og er de unges mest direkte vej til politisk indflydelse. Hvilke dele af beslutningsprocessen, et pågældende ungdomsråd inddrages i, er stærkt varierende, da det afhænger af den enkelte kommunes struktur. En ting har de dog tilfælles: De skaber fornyet politisk engagement rundt omkring i det lokale Danmark.
"I øjeblikket findes der ungdomsråd i 36 af landets kommuner. Et tal vi naturligvis gerne vil forhøje," fortæller Maj Jensen Christensen, sekretariatsleder i Netværket for Ungdomsråd (NAU) - en organisation, der hjælper ved opstart af nye ungdomsråd, opkvalificerer de eksisterende og generelt arbejder for, at de unge får en større stemme i lokalpolitikken. Og det er en vigtig opgave, understreger Maj Christensen: "Ungdomsråd er det eneste, der samler de unge blot, fordi de er unge. De mødes på tværs af alle mulige former for skel og oplever, at de kan gøre en forskel - om de så planlægger et socialt arrangement eller får indvirkning på en reel politisk beslutning."
Som det er nu, har unge ikke lovmæssigt krav på at blive hørt i den politiske beslutningsproces - i modsætning til både ældre og handicappede. Maj Christensen er positiv over for et lovkrav om oprettelse af ungdomsråd i alle 98 kommuner, men hun mener, at det kræver fleksibilitet. "Et ungebyråd i Aarhus og et ungdomsråd i Thy må nødvendigvis være forskellige. Det vigtigste for os er at skabe en bæredygtig kultur. Selvom vi rigtig gerne ser politisk velvilje fra oven, er det altafgørende, at der er støtte fra neden. At de unge føler ejerskab," siger hun og fortæller, hvordan ungdomsrådstanken allerede så dagens lys i 1985, men hurtigt sygnede hen.
I 2013 er billedet heldigvis et andet. Ungdomsrådene har vind i sejlene, og det skyldes paradoksalt nok bl.a. den rekordlave valgdeltagelse for fire år siden. "Vi oplever en stigende interesse og et større fokus på unges politiske engagement op til det kommende kommunalvalg. Noget, der selvfølgelig er utrolig dejligt, men også utrolig vigtigt. For ungdomsrådene kan være med til at sikre det demokratiske Danmarks fremtid," slutter Maj Christensen