Akkari møder højskolen

Publiceret 26-09-2013

INTERVIEW Ahmed Akkari blev kendt, da han tog til Mellemøsten for at opildne til fordømmelse af Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed. For nylig stod Akkari offentligt frem og erklærede, at han har fortrudt sine handlinger. For fremtiden vil han arbejde for mere demokrati og større forståelse blandt mennesker. Særligt er Grundtvig en inspirationskilde til hans nye opfattelse af verden

Af Kat. Sekjær

Hvilke af Grundtvigs tanker har fanget dig og hvorfor?

"Jeg blev fascineret af sætningen 'menneske først - kristen så'. Den blev vigtig for mig i min søgen og bedømmelse af dogmatik i tro. Det er også en af Grundtvigs holdninger, at troen skal være folkelig; altså færre dogmer, mere fællesskab og deltagelse - og friheden til at diskutere."

Hvordan kan Grundtvig bruges i dag?

"Jeg ved, at jeg kan bruge hans tanker. Manden gjorde jo noget for folkets indflydelse på kirkelivet. Han så en mulighed for accept af forskellighed i fællesskab. Det blev enormt betydningsfuldt for kirken i Danmark. Jeg vil, at muslimer skal blive mere folkelige og åbne over for fx kristne, men også at de selv skal lære traditionen med åben debat og folkeoplysning."

Hvad betyder folkelighed, oplysning og demokrati for dig?

"Folkelighed er fx folkets medbestemmelse over for eliten i kirken. Hvis nogen tro kunne ruge disse tanker, så er det den muslimske, der bør lære af grundtvigianere at kræve mere indflydelse. Muslimerne er jo en del af Danmark, og det nytter ikke, at de ikke aner, hvem Grundtvig er, eller hvilke folkelige bevægelser, der fandt sted i 1800-tallet. Oplysningen er så central, at den også skal dække folk med en anden tro, og det sker altså ikke i dag. Nok er Danmark sekulær, men med en kristen tradition. Det nytter ikke, at alle går til det kristne ud fra egne religiøse tekster alene. Der skal ske en dialog og en dyb samtale, åben og fri. Det kan højskolerne være med til at danne ramme om. Demokrati bygger på oplysning og på folket."

På hvilken måde kan højskolerne spille en aktiv rolle samfundsmæssigt? Ligger der en nøgle gemt hos højskolerne, der kan få unge på vej ud i ekstremisme til at få et mere nuanceret verdensbillede?

"De færreste muslimer kan skelne en højskole fra en produktionsskole. Højskolerne skal yde en større indsats for at nå ud på den rigtige måde. Og der har jeg faktisk et forslag: Hvad medat lave arrangementer, hvor folk fra fx sprogskoler eller samfundshold for indvandrere bliver inviteret eller får mere kontakt med højskolerne? Der er også de muslimske lokalbeboere i særlige dele af landet, der ikke rigtig har haft fornøjelsen af et fælles højskoleophold med andre. Dét er også en mulighed. Det kræver måske lidt modificering i højskolernes selvopfattelse - måske skulle de fra højskolernes side, med al respekt for kundskaben, genlæse Grundtvigs 'Frihed for Loke såvel som for Thor'. Måske burde de også genlæse Kristen Kold og beskæftige sig med det pædagogiske omkring samtalen. Med andre ord skal højskoler oplyse bredere folkeligt om sig selv til ikke-kristne. Det er sjældent, at muslimer tager på højskoleophold eller selv skaber fællesskaber med ikke-muslimske danske borgere, så sådanne fælles miljøer vil tjene et godt formål. Jeg savner det fællesskab, der kan binde folk med muslimsk tro sammen med kristne religiøse."

 

Ville det tjene folkeoplysningen og demokratiet til ære, hvis man for eksempel
oprettede højskoler, der tog afsæt i islams værdier, ligesom en del højskoler bygger på et kristent fundament?

"Ja og nej… Du ved; højskoler bygger nu engang på et kristent grundlag - især ifølge samme Grundtvig, ikke? Så lad det være, som det er. I stedet kunne man skabe flere tværreligiøse fællesskaber; altså dialoger, debataftener og ophold, som gør det muligt for folk med muslimsk baggrund at komme og deltage aktivt. Det kræver lidt overvejelse, men det er ikke umuligt. For det første, fordi muslimer tit holder sig fra kontakten til det kristne for ikke at ende med en religionsstrid eller mission. For det andet, fordi kristne på højskoler også kommer der for deres egen skyld og selv har meget at skulle opleve og lære om deres baggrund - nemlig det kristne - og så bliver det jo en stor mundfuld også at skulle i dialog med muslimerne. Vi kan håbe, at det kunne blive to fællesskaber med forskellig baggrund, som går sammen om fælles oplevelser med gensidig respekt. Jeg synes, at man skulle lave et pilotprojekt over et par år. Muligvis kan nogle fra religion.dk eller Islamisk-Kristent Studiecenter være gode til at komme med idéer og bidrag. Men i sidste ende er det folket, der skal deltage; altså almindelige muslimer og ikke akademikere."

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies