Vi er ikke tyskere, bare mennesker

Publiceret 26-09-2013

REPORTAGE På Den Internationale Højskole i Helsingør, IPC, skaber højskolekulturen unikke rammer for mødet mellem folk fra hele verden.
To tyske elever fortæller om deres vej til IPC og det særlige ved at være tysk i et internationalt miljø på en dansk højskole

Af Jeppe Langkjær

"Her er så mange mennesker fra hele verden: Brasilien, Mexico, Japan, Kina og USA. Vi er i Danmark, men vi kunne i virkeligheden være hvor som helst," fortæller Victoria Fechner, tysk elev på Den Internationale Højskole. Hendes landskvinde og medelev Amelie Scupin nikker samtykkende. For ingen af de to spillede det en særlig rolle, at IPC har adresse på Montebello Allé 1, 3000 Helsingør, Danmark, da de besluttede at bruge efteråret netop her.

Og dog. De er nemlig begge to pinligt bevidste om, at de befinder sig et helt særligt sted. Et sted, der kun findes i Danmark, og som højst sandsynligt slet ikke kunne eksistere andre steder.

flere veje til danmark

Vi sidder over for hinanden på en grønmalet bænk-med-bord foran skolens Lecture Hall. Det daglige Morning Fellowship er lige slut. Her var miniforedrag om Bjørnvig, Blixen og Louisiana, invitation til lørdagens japanske kulturaften og dagens nyheder fra den vide verden. Alt sammen gennemsyret af den særlige og ofte ubeskrivelige højskoletone. Men hvordan er to tyske piger fra henholdsvis Bielefeldt og Saarbrücken havnet ved denne bænk en fredag formiddag, hvor solen blænder med en skarphed, der varsler efterårets komme?

For både Victoria og Amelie var muligheden for at prøve sig selv af, inden de skal starte på universitetet, tillokkende. Deres veje til IPC er dog vidt forskellige. "Min storesøster fortalte mig, at der fandtes højskoler. Jeg blev straks interesseret og foretog så en masse research, da jeg gerne ville vide mere. Jeg følte, at jeg havde brug for at udvikle mig mere, inden jeg starter på universitetet. Jeg har rejst meget, men jeg havde brug for noget mere struktureret og for intellektuelle udfordringer. Så for mig handlede det mest om de forskellige fag i starten, fordi jeg primært havde min viden fra hjemmesiden og i bund og grund ikke vidste noget om IPC," siger Amelie, der også var elev den sidste måned på forårsskolen og nu er vendt tilbage.


Victoria tager over: "Jeg læste om IPC i det tyske magasin Glamour for nogle år tilbage. Artiklen handlede om et par, som havde været her. Skolen blev beskrevet som et sted for alle, og det var det, jeg ledte efter. At det lige var Danmark betød ikke så meget. Jeg havde aldrig været i Danmark, før jeg kom her."


"Danmark har aldrig spillet en rolle tidligere. Jeg har altid tænkt på Danmark som et land i forlængelse af Tyskland - fx i modsætning til Norge, Sverige eller Finland. Uden dog at tænke særligt meget over det. Jeg forventede ikke nogen reelle forskelle i forhold til Tyskland, da jeg ankom," supplerer Amelie.

Særligt én forskel har de to tyskere dog bidt mærke i. "Danskerne er virkelig stolte af deres land. I kan vise det. 'Vi er det lykkeligste folk på jorden, og dette er det bedste sted.' Det ville man aldrig sige i Tyskland," siger Amelie. "Ja, som tysker lægger man virkelig mærke til, hvordan det danske flag er overalt," forklarer Victoria.

dansk ramme med globalt indhold

Trods manglen på de store samfundsmæssige forskelle mellem det tyske faderland og den lille nabo mod nord, er både Amelie og Victoria overbeviste om, at højskolen aldrig kunne slå rod og blive et udbredt fænomen syd for Kruså. Victoria bekræfter i den forbindelse en typisk dansk fordom: "Tyskerne er alt for strikse og strenge. Der er ikke den samme afslappethed, som dette sted kræver." Amelie følger op: "I Tyskland skal alting have en pointe, et mål. At være her er ikke på samme måde målsøgende. Jeg får ikke noget ud af det som sådan, intet bevis på dit og dat. Alle mente, jeg skulle på universitetet her til oktober, men jeg havde brug for noget andet. Folk pressede mig til at komme i gang."

Derfor nyder de begge det på en gang uformelle og udfordrende miljø på IPC. "Jeg har brugt et halvt år på en skole i New Zealand, men jeg følte mig meget begrænset. Jeg var en dygtig elev, men jeg kom ikke til undervisningen, fordi jeg ikke rigtig kunne se pointen. Det handlede mere om at lære fakta end om at udvikle sig. Derfor var mit mål med at komme her at få mere at vide mere om mig selv. Jeg har brug for at afsøge forskellige interesser og finde ud af, hvad jeg virkelig kan lide. I mine øjne giver højskolen præcis disse muligheder. Og så tilbyder IPC mange forskellige fag. Det er virkelig muligt at udfordre sig selv ved at kaste sig ud i noget nyt," fortæller Amelie.

Victoria vender tilbage til det globale møde - for kombinationen af højskolepædagogikken og et internationalt elevhold resulterer i nye og værdifulde indsigter. "Som sagt betyder det meget for mig, at der er folk fra hele verden. At møde andre forståelser af samfundsmæssige sammenhænge og at udfordre mine egne meninger og opfattelser. På den måde lærer jeg både at forstå verden og mig selv bedre på samme tid. Eleverne skaber virkelig undervisningen her. Der er så mange forskellige perspektiver."

Og samtidig en helt særlig menneskelig erfaring ifølge Amelie: "I starten vælger man sine venner - dem, der ligner én selv. Men som tiden går, forstår man, at vi er en stor familie, og at selvom folk er helt forskellige, lærer man at sætte pris hinandens forskelligheder. Fordommene forsvinder lige så stille. Man lærer virkelig at forstå andre opfattelser og at respektere dem. Her er der ikke noget normalt. Der er ikke noget cool eller uncool. Du behøver ikke lade som om. Du kan være, hvem du er. På den måde betyder det ikke noget, at vi er tyskere i Danmark. Vi er bare mennesker."

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies