Af Andreas Harbsmeier
Hvor lang tid bør det tage at gennemføre en universitetsuddannelse? "Så lang tid som overhovedet muligt," lød svaret fra Uddannelsesdekan for Copenhagen Business School, Jan Molin, på hans blog for nylig. Når selv en højtstående repræsentant fra den uddannelsesinstitution, der ellers for en overfladisk betragtning står erhvervslivet nærmest, må der vel være noget om snakken.
Men dekanens synspunkt deles ikke mange steder i det politiske landskab. Her er det nemlig hensynet til arbejdsmarkedet, der regerer, hvis man skal tro kritikere af den seneste tids reformer på universitetsområdet; SU-reform, herunder Fremdriftsreform og senest Produktivitetskommissionens anbefalinger. Og det har store konsekvenser for det, man under en bred betegnelse kunne kalde dannelsesaspektet på de videregående uddannelser.
Universiteterne - og for så vidt hele uddannelsessystemet - skal kigges efter i sømmene. Og kravene fra politisk hold er entydige: Styring og effektivisering fra centralt hold skal hjælpe hele uddannelsessystemet til at skabe bedre kvalitet i uddannelserne og hjælpe de studerende igennem så hurtigt som muligt. For hurtigere studiegennemførsel forbedrer dansk konkurrenceevne.
danmark som virksomhed
Danmark betragtes som en virksomhed, hvor alt skal optimeres, så de studerende effektivt kommer igennem systemet med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men præmissen for den tænkning er helt forkert, mener forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og resultatet vil blive lige modsatte af det, der var hensigten: "Virksomhedstænkningen inviterer til en sænkning af niveauet. Man ser borgerne som et investeringsobjekter, og man betragter staten som en forretning. I den model er der mange ting, der ikke passer ind."
Noget af det, der ikke passer ind, er muligheden for at gå egne veje - og muligheden for at tage fejl, gå forkert og komme tilbage igen. "Reformernes målsætning om mere kvantitet, mere effektivitet og mere kvalitet betyder, at det dannelseselement, der lå i universitetet, det vil sige friheden - i metode og indhold - er under pres, og den frihed, der ligger i det forhold, at de studerende har muligheden for at vælge forkert, bliver minimeret," siger Jes Fabricius Møller, lektor ved Københavns Universitet og tidligere højskolelærer, og tilføjer, at et væsentligt dannelseselement netop ligger i at kunne tage fejl og erkende det.
Forstander Jørgen Carlsen har tidligere været meget kritisk over for Fremdriftsreformen, fordi den skal animere de unge til at gå den samme vej. "Det er jo ikke altid, at det er den lige vej, der er den bedste vej," siger Jørgen Carlsen og fortsætter: "Skolegørelsen af hele uddannelsessystemet resulterer i, at det hele bliver til et spørgsmål om opstillede kompetencemål. Der etableres et kikkertsyn på uddannelserne, og det er ikke fordrende for dannelsen."
"Hvis man skal svinge sig lidt op, kan man sige, at økonomien er trådt i stedet for ånden. Tidligere efterspurgte staten ligefrem modstand, fordi den vidste, at det var vigtigt for at folk kan træffe de rigtige beslutninger. I dag ved staten lige præcis, hvad den vil," siger Jørgen Carlsen med henvisning til at reformerne i vidt omfang gennemføres uden synderlig inddragelse af de berørte institutioner.
På den baggrund er det ikke så overraskende, at det som så ofte før, primært er humanisterne, der står for skud. Jes Fabricius Møller medgiver, at humanisterne har lavere beskæftigelse end andre fag og bør forholde sig til det problem. Men han mener alligevel, at det er symptomatisk for tiden, at netop åndsfagene står for skud. "Er der for mange arbejdsløse humanister, skal humaniora nedlægges, er synspunktet, men er der for mange arbejdsløse medicinere, er der jo ingen der foreslår, at vi skal nedlægge medicinstudiet," siger Jes Fabricius Møller.
dannelsen har det fint
Nu tidligere uddannelsesminister Morten Østergaard deler ikke bekymringen, når det kommer til spørgsmålet om dannelsen. Snarere tværtimod. Han mener, at mere undervisning, som også er et af målene for reformerne, automatisk vil fremme dannelsen: "Dannelse opstår jo i mødet mellem den studerende og underviserne, de studerende imellem og mellem den studerende og det faglige stof. Jo mere man mødes om studierne, jo mere glæde får man af det dannelsesaspekt, der er en integreret del af alle vores uddannelser," sagde han for nylig til Politiken.
Men, mener kritikerne, standardiseringen rammer ikke kun de studerende direkte, men også indirekte via underviserne. Når indholdet i undervisningen bestemmes på forhånd, har den enkelte underviser mindre råderum til at gøre stoffet personligt. Man kan groft sagt skifte underviserne ud, uden at det påvirker indholdet.
"Man har accepteret standardiseringen af den bløde mellemvare," hævder Jørgen Carlsen. Resultatet er, at kvaliteten af undervisningen forringes, fordi underviserens engagement alt andet end lige bliver svækket.
hvad med de sårbare?
Et andet spørgsmål, der ifølge Jes Fabricius Møller mangler at blive diskuteret, er, hvad man vil stille op med de studerende og de institutioner, der oplever den generelle effektivisering og de øgede produktivitetskrav som et pres: "Der er en stor andel af en ungdomsårgang, som er lidt skrøbelige. Hele den her flodbølge af reformer får karakter af en eller anden form for pres på de studerende og på institutionerne. Vi får vanskeligere ved at tage vare på de studerende, der ikke lige kan leve op til de krav, og man risikerer at presse en masse mennesker helt ud af systemet."
Her har højskolen gennem en årrække med såkaldte pit-stop-ordninger givet rum for studerende, der af den ene eller den anden grund har haft behov for at samle ny energi og inspiration i en anden sammenhæng. Også den mulighed vil få sværere kår med de nye reformer. For så vil det jo tage længere tid at gennemføre uddannelsen.
Hvor lang tid bør det tage at gennemføre en universitetsuddannelse? Det kommer an på, hvad formålet med uddannelsen er. Det er der ingen enighed om.