En god højskolemand

Publiceret 25-09-2014

PORTRÆTINTERVIEW Venstres næstformand Kristian Jensen lyder som en god højskolemand, når han kritiserer Bjarne Corydons ”nødvendighedens politik”. Eller når han taler om vigtigheden af ikke kun at blive til noget, men også blive til nogen. Måske er han det tætteste, partiet kommer på en fremtidens repræsentant for højskolevenstre

Af Andreas Harbsmeier

Er det et kompliment at blive kaldt en rigtig højskolemand? Flere af Venstres næstformand Kristian Jensens kolleger betegner ham som et godt højskolemenneske. Men hvad vil det egentlig sige?

"Det er i hvert fald en titel, jeg ville være stolt af at have," siger Kristian Jensen på sit ganske rumlige Christiansborg-kontor.

"Højskolerne repræsenterer for mig en stor del af folkets egen beslutning om at uddanne sig selv. En stor del af højskolerne har været stedet, hvor man blev løftet fra ikke-uddannelsen til uddannelsen. At gøre folk interesserede i læring og uddannelse er en opgave som højskolen også varetager i dag, og som er mindst lige så vigtig i dag, som den var for 150 år siden."


Kristian Jensens professionelle CV er ud fra en overfladisk betragtning i grunden mere handelshøjskole end højskole. Alligevel er han i mere end én forstand barn af den frie skoleverden. Den 43-årige bankuddannede næstformand for Venstre er opvokset inden for den klassiske friskoletradition og har gået på efterskole i to år. Han har ganske vist aldrig været på et langt højskoleophold, men nogle af de bedste højskolefolk har jo aldrig gået på højskole. Han blev kaldt "Kristian kedelig" i sin tid i Venstres Ungdom, men er meget afholdt i Venstres bagland. For ham er Venstre stadig først og fremmest en folkelig bevægelse og ikke en forretning. Mister man kontakterne til rødderne i det jyske, mister Venstre sig selv, er hans synspunkt.

Hvis vi nu kalder Kristian Jensen for en højskolemand, er Venstre så højskolevenstre?

"Jeg oplever mange forskellige strømninger i Venstre. Der er de meget nationale og de meget internationale. Der er dem, der er meget fokuserede på den personlige frihed. Og så er der dem, der er meget fokuserede på den økonomiske frihed. Og så er der nogle, der mener, at personlig frihed og økonomisk frihed skal gå hånd i hånd for at være en reel frihed."

Kristian Jensen mener dog ikke, at man kan opdele Venstre i handelshøjskole og højskole. Dertil at billedet for broget. Selv om han mener, at der nok skal være folk i partiet, der vil bekende sig til den ene eller den anden fløj, er han ikke meget for at blive sat i bås - eller sætte andre i bås. "Jeg køber ikke præmissen om, at man kan sætte klistermærke på politikere. Jeg hader, når politik bliver unuanceret og karikeret."

Venstre vandt som parti
Da Venstre var ude i en massiv turbulens i foråret, både internt og i medierne, spillede Kristian Jensen en central rolle som næstformand - og det mest realistiske bud på en ny formand, hvis Lars Løkkes famøse sager skulle tvinge ham til at gå af. Sådan endte det som bekendt ikke. Alligevel mener Kristian Jensen, måske knap så overraskende, ikke, at hverken han selv eller partiet er kommet dårligt ud af diskussionerne. Snarere tværtimod.

"Jeg er stærk modstander af den journalistiske forenkling, der går ud på, at har du en vinder, så er der også en taber. Livet er ikke et nulsumsspil, men et plussumsspil. Der kan godt være flere vindere samtidig. Der er nogle ting, der er markeret tydeligt ift. den diskussion, vi havde i foråret. Og det er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer inddragelse og kommunikation. Vi skal have en aktiv dialog. Og sikre at politik bliver medlemsbåret igen."

"Christiansborg er et sted, hvor det går så hurtigt, hvis man skal leve op til pressens krav om at have problem, løsning, problem, løsning, hvis man samtidig skal ud og spørge 43.000 medlemmer. Det arbejder vi aktivt på - hvordan får vi medlemmerne mere med? For det var der helt klart nogle problemer med. De havde en oplevelse af at være koblet af."

"Jeg er ikke enig i, at det medlemsbårne Venstre faldt i foråret, men at det medlemsbårne Venstre manifesterede sig. Men måske ikke på den måde som blodhundene på Christiansborg, også kaldet de politiske journalister, helst ville have haft det." Kristian Jensen opfatter det som sin rolle at bevare koblingen mellem den folkelige bevægelse, det medlemsbårne Venstre og det, at politik også skal være en effektiv kommunikationsplatform.

"Venstre er ikke en forretning. Venstre er en folkelig bevægelse. Og hvis ikke vi er det, så mister vi vores rod i medlemskredsene. Så mister vi os selv. Jeg tror, det kan lade sig gøre at lave spændet mellem moderne journalistiks krav til hastighed og så medlemmernes ret til at forme bevægelsen. Venstre vil blive ved med at være et parti, der ligger uden for det rent økonomiske."

Manglende mangfoldighed

Så selv om Venstre ifølge Kristian Jensen kom styrket ud af balladen om Lars Løkke, er det fortsat et problem, at Christiansborg mangler folketingspolitikere, der repræsenterer den frie skoleverden. Det gælder ikke kun i Venstre, men i det hele taget.

"Der er for få, som har egne rødder i den folkelige tradition. I foreningsarbejde, i de frie skoler, i valgmenigheder. Der er mange af dem, der bliver valgt ind i disse år, som har en akademisk baggrund. Og det er ikke noget negativt at have en akademisk baggrund, men det er bare en anden baggrund, end hvis man er rundet af de frivillige organisationer."

Hvorfor er det et problem?

"Vi taber rigtig mange, hvis folk bliver for ensporede og ensrettede, hvis alle har den samme baggrund som cand.scient.pol. eller cand.jur. De har alle sammen gået på de samme universiteter og bevæger sig i de samme kredse."

At blive til nogen

Kristian Jensen savner altså repræsentanter for det frivillige foreningsliv, skoledanmark og højskoledanmark i det politiske liv. De har ellers været bærende kræfter i mange år. Men det er blevet skubbet til side i en årrække, mener han.

"For hvad skal vi bruge det til, når vi i vores økonomiske rationale skal have folk hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. Hvorfor tage 10. klasse på en efterskole, hvorfor tage på højskole? Vi skulle jo gerne have folk til at afslutte deres kandidatuddannelse på jura som 23-årige, så de kan komme ind i produktionskæden."

"Der er nødt til at være nogen, der kan noget andet. Det andet er en forståelse for, at livet er meget mere mangfoldigt. Der er nødt til at være nogen, der bidrager med noget andet herinde på Christiansborg. Selv om en større og større del af befolkningen tager en videregående uddannelse, så er det stadigvæk et mindretal. På Christiansborg er det flertallet."

Er det vanskeligt at repræsentere et synspunkt, der ikke er i overensstemmelse med det målrationelle, der ellers gør sig gældende?


"Jo, men det er et nødvendigt synspunkt. Der er så meget fokus på, at de unge skal blive til noget, at vi glemmer, at de også skal blive til nogen. En ting er, at de vil have en karriere, men de skal jo også have et liv. De skal ikke bare være forbrugere i samfundet, de skal også være borgere i samfundet. Det kan være svært at overbevise andre, fx Dansk Industri. Men verden består af så meget andet end det rationelle."

De frie skolers udfordring

Netop dette andet er stærkest repræsenteret i den fri skoleverden, mener Kristian Jensen. Men de har igennem en årrække svigtet, når det handler om at fortælle, hvorfor de er vigtige.

"Udfordringen for de frie skoler er, at man skal være bedre til åbne op og fortælle om, hvad man giver. For det er ikke noget, man kan sætte på et regneark eller en formel. En af mine gode venner, som jeg ofte er meget enig med, spørger, hvad skal det til for? Kan man ikke være et ordentligt menneske uden at have sunget Grundtvig? Jo, det kan man godt. Men jeg tror faktisk, man bliver klogere på sin egen fortid, hvis man har sunget Grundtvig."

Så det er en politisk prioritet for dig?

"Det skal blive ved med at være en prioritet. For hvis rationalets lov - det Bjarne Corydon vil kalde det nødvendige - får lov til at regere, så er der ikke ret meget tilbage til højskoler og frie skoler. For hvad er det nødvendige i dem?"

Både efterskolerne og højskolerne har i politiske kampagner talt det økonomiske rationales sprog i et forsøg på at argumentere for deres egen berettigelse ind i en verden, der netop taler det nødvendiges sprog. Fordi alt det andet ikke vinder meget gehør i politiske kredse.

"Selvfølgelig kan det være godt at imødegå kritikere i et sprog, de forstår. Men jeg tror, det er vigtigt, at det, højskoler skal leve på, ikke er, om de er økonomiske rationelle, men at de giver værdi til et samfund, som vi ønsker at bevare. At de giver rygrad til et foreningsliv, som Danmark ikke kan undvære. At de skaber medborgere i et samfund. At de skaber nogle, der tager ansvar inden for hver deres interesse. At de skaber borgere, der tænker på fællesskabet. Højskolerne skaber men nesker, der ikke er forbrugere, men borgere. Det er den præmis, de skal vinde på, tror jeg. For hvis man først begynder at argumentere for, at man er en god forretning: Hvad så hvis der kommer en endnu bedre forretning? Hvis der kommer noget, der giver et højere afkast? Så er rationalet for højskolerne væk, hvis det kun er et spørgsmål om, hvorvidt man er en god forretning."

Kristian Jensen vil ikke love noget konkret, såfremt Venstre skulle komme i regering efter det kommende valg. Han vil dog gerne love, at han vil arbejde for bedre - og det vil for ham sige friere - vilkår.

"Vi vil prøve at skabe den nødvendige frihed, men jeg kan ikke love, at der kommer en pose penge. Vi har fra Venstres side sagt, at de offentlige udgifter skal holdes i ro. Det ligger ikke i vores prioriteter at øge det økonomiske tilskud til de frie skoler.  Omvendt ligger det heller ikke i vores prioriteter at skære noget væk. Men vi vil arbejde for, at der kommer nogle friere rammer for, at man kan udvikle de tilbud, der nu engang er." Heller ikke når det kommer til de korte kurser og konsekvenserne af Genopretningspakken, som Venstre som regeringsparti kørte igennem i 2010?

"Herinde har man være meget fokuseret på, at der har været en klar fremgang på de lange kurser. Man har fået et skifte tilbage på de lange kurser, efter at de korte kurser i en periode har været ved at kvæle den klassiske højskole. Derfor ændrede vi på de økonomiske prioriteter. Når jeg ser nogle af de højskoler, som har udbudt væg-til-væg ugekurser i golf, har det været svært for mig at se, hvad højskolevinklen har været."

Ånden på christiansborg

På væggene i Kristian Jensens kontor hænger ind til flere værker af Cobrakunstneren Carl Henning Pedersen.


"Det er fantastisk at komme ind på Christiansborg og blive mødt af al den kultur. Det kan være, det gør det vanskeligere at gøre rent, men minder os om, hvad grunden er til, at vi lever. Det glemmer vi tit."

Partifællen Birthe Rønn Hornbech har ved flere lejligheder beskrevet klimaet på Christiansborg som noget nær åndløst. Og for nylig i en kronik efterlyste hun, at kunsten skulle spille en større rolle, når der skulle formuleres politik.

"Jeg synes ikke, at Christiansborg er åndløst. Men mennesker er forandrede ift. dengang Birthe Rønn Hornbech startede. Da jeg startede i 1998, havde vi stadig morgenandagt hver torsdag. Det findes ikke længere. Nogle af de ting, der symboliserede et åndeligt fællesskab ud over det arbejdsmæssige, er ikke så tydelige. Men jeg mener alligevel, at der er mange på Christiansborg, der skaber en samfundsmæssig og værdimæssig debat langt ud over, hvad det er, der skal stemmes om nede i salen."

Men hvorfor spiller kulturen og "det at blive til nogen frem for noget" ikke nogen nævneværdig rolle i den politiske debat, når nu det er så vigtigt, som du siger?

"Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil nødig pege fingre at nogen bestemt. Hvis vi som politikere talte mere om det. Hvis journalisterne skrev mere om det. Hvis debattørerne tog mere fat på det, ville det fylde mere. For det er vigtigt, at vi får skabt en debat om, hvad det er, der ligger ud over det at have velstand. Der er også nogle værdier, vi gerne vil have. Og at værdidebat ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange flygtninge og indvandrere vi skal have. Men om hvilken samfundskultur, hvilken model, vi har og gerne vil have. Vi må ikke bare lægge os ned for Corydons nødvendighedsargument."

Du vil altså ikke bekende dig til en konkurrencestatstænkning?

"Jeg vil hellere bekende mig til en fællesskabstankegang, hvor det er de frivillige fællesskaber, der er de stærke. Det er en præmis, at vi er i en international konkurrence om at tiltrække arbejdskraft, virksomheder, ideer, kapital til at finansiere det, vi gerne vil. Men billedet skal være større."

"Et godt eksempel: DR Symfoniorkestrets nye dirigent, italieneren Fabio Luisi kommer fra gode stillinger i New York og Schweiz, men han kunne faktisk godt tænke sig at bo i Danmark. Og det er jo ikke fordi, han har set på en rangliste fra World Economic Forum, men fordi Danmark har nogle værdier, som for ham gør det interessant at komme. Vi skal tiltrække ideer, arbejdspladser og andet, men vi skal ikke kun gøre det ud fra et økonomisk rationale. Der er andre ting, der spiller med. Der er nogle, der så fokuserede på, det er den snævre konkurrencekraft, der i fokus."

"Når Bjarne Corydon taler om konkurrencesamfund eller konkurrencestat, er det som om, at det er statens eneste opgave at kunne konkurrere. Jeg synes også, det er statens opgave at sikre, at der er frie rammer til, at vi kan udvikle os som mennesker."