Af Redaktionen
Oliver Kok, højskoleelev på Gerlev Idrætshøjskole i 2015
Hvad er det bedste, der er sket i 2015?
Helt klart mit Højskoleophold på Gerlev. Det er nok det bedste, der er sket i mit liv. Alle de mange nye mennesker, du har lært at kende og er venner med i dag, og de fag, man har haft, har været med til at rykke mig personligt. Det har givet mig noget med for resten af livet, som jeg vil se tilbage på med et stort smil. Jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har fået det under og efter mit ophold på Gerlev, og jeg vil tilbage dertil i fremtiden, det er helt sikkert!
Hvad er det værste, der er sket i 2015?
At jeg skulle sige farvel på højskolen til dem alle. Hver og en har en særlig betydning for mig, men det, at man siger farvel for denne gang, er et hårdt slag, når man har levet sammen med en masse nye mennesker i et halvt år.
Oliver fortalte om unge og selfies i artiklen "Ungdommen nu til dags". Læs den her.
Uffe Elbæk, Folketingsmedlem for Alternativet
Hvad er det bedste, der er sket i 2015?
At Alternativet ikke bare kom over spærregrænsen ved Folketingsvalget i juni i år, men at vi kom ind med hele ni mandater. Det har været en hel fantastisk demokratisk og politisk rejse, vi har været på, fra vi offentliggjorde at nu havde Danmark fået et nyt parti på pressemødet den 27. November for to år siden og så til i dag.
En rejse, alle sagde var helt umulig; at vi aldrig ville få de nødvendige opstillingsunderskrifter, ikke kunne lave et partiprogram efter crowedsourcing principperne at vi aldrig kunne nå at bygge en landsdækkende organisation op eller gennemføre en valgkamp. Men det lykkedes. I overmål endda.
Hvad er det værste, der er sket i 2015?
Regeringens håndtering af flygtningekrisen, og hvad der fulgte med. Hvis nogen for et år siden havde sagt, at de dansk-svenske relationer ville være under frysepunktet, at vi skal vise pas, når vi skal til Malmø, at der er oprettet teltlejre til unge mænd på flugt i de yderste landdistrikter, at man kan tilbageholde flygtninge uden dommerkendelse, at lovgivningen på flygtningeområdet bliver hastet igennem uden at overholde normale høringsfrister, at man lovgiver om, hvad man kan fratage af flygtningenes værdigenstande, helt ned til familiesmykker og armbåndsure. Ja hvis nogen havde lavet en sådan politisk rædselsliste for et år siden, ville jeg have sagt, at dette aldrig ville ske i Danmark. Ikke i mit Danmark i hvert fald. Men der tog jeg fejl. Big time. Det skete i mit Danmark. Vores Danmark. Men er det, det Danmark vi har fortjent. Nej det er ej. Det vil jeg bruge 2016 på at bevise.
Alternativet hittede stort blandt højskolelærerne inden valget. Læs artiklen her.
Olav Hesseldahl, stifter og projektleder Ungdomsbureauet, lærer på Suhrs Højskole og bidragsyder til Højskolernes nye antologi
Hvad er det bedste, der er sket i 2015?
Det rareste, jeg har oplevet i 2015, læste jeg i en klumme i Roskilde Dagblad af Roskilde Festival Højskoles kommende forstander, Jesper. Han bruger én term, der har givet mig håb for fremtiden. Han skriver 'vores unge'. Jeg oplever en trist tendens til at lade unge sejle egen sø og lade det være op til dem selv at klare sig, udvikle sig osv. Man skal huske, at unge over en bred kam er stærkt påvirket af forventninger og konkurrence på en måde, vi ikke har set omfanget af endnu, men som allerede nu har efterladt mange unge ensomme, nervøse og stressede. Det traditionelle uddannelsessystem levner ikke meget plads til forsøg, fejl og fællesskab. Den plads laver højskoler, og når jeg så ser, at der åbner flere nye højskoler, så er det godt forvoresunge. Og dermed godt forvoresland.
Hvad er det værste, der er sket i 2015?
Jeg grimmes over den gedigne modvind, højskolerne er kommet i under den omfangsrige grønthøster. Jeg ved af egen erfaring, som tidligere elev og nuværende lærer, hvor meget højskoler bidrager med for unge i konkurrencestaten, og når højskoler skal spare så massivt med grønthøsteren, så får de ikke blot kappet topskuddet, men risikerer at få revet hele roden op. Den hastighed hvorpå vores gamle folkehøjskoler skal ændre sig, giver mig farttårer, og får mig til at blive mere urolig for fremtiden. Hvor skal vi efterhånden findes det fællesskab, hvor unge former sig på egne præmisser?
Olav skrev kronikken "Elever på fly-mode". Læs den her.
Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberup Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening
Hvad er det bedste, der er sket i 2015?
At det lykkedes at indgå en klimaaftalen i Paris. Det er stort, at USA og Kina nu har erkendt, at de også er nødt til at forpligte sig til at handle. Jeg tror, Obama har ret i, at vores generation er den første, der kan se konsekvenserne af klimaforandringerne, og den sidste der for alvor kan gøre noget ved det. Bæredygtighed bliver et stort indsatsfelt for højskolerne fremover, og heldigvis har vi en del seje højskoler, som er frontløbere og kan inspirere os andre. For bæredygtighed er i min optik et indlysende relevant tema for os, der brænder for folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse.
Hvad er det værste, der er sket i 2015?
Krigen i Syrien og de konsekvenser den har for så ufatteligt mange mennesker. Jeg tror ikke, vi for alvor kan forstå, hvor rædselsfuldt det må være at forlade alt i det liv, man kender, for at kaste sig selv og sine børn ud i en flugt, der potentielt kan koste livet for alle dem, man elsker. Jeg synes, det er fantastisk, at stort set alle landets højskoler har meldt sig på banen med folkeoplysning, medmenneskelighed og hjerterum i Folkeoplysning for flygtninge. Jeg tror, vi kan gøre en stor forskel.
Lisbeth skriver en klumme i hvert nummer af Højskolebladet. Læs den seneste her.
Naser Khader, Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Hvad er det bedste, der er sket i 2015?
At jeg blev valgt til Folketinget og er blevet ordfører på mange af de områder, der optager mig, nemlig udenrigs/sikkerhedspolitik/terror/radikalisering/mellemøsten/religion/kirke/kultur.
Hvad er det værste, der er sket i 2015?
At ikke-demokraten-Putin/Rusland har fået comeback i Mellemøsten/Syrien. Det er katastrofalt for den syriske civilbefolkning og de syriske børn. Jeg håber meget på en løsning og et stop af det syriske vanvid i 2016.
Læs portrætinterviewet med Naser Khader i Højskolebladet her.