Unge vil bestemme Hongkongs fremtid

Publiceret 12-02-2015

Studerende i Hongkong har skabt en demokratisk bevægelse, paraply-bevægelsen. Målet er demokrati. Kina er truslen.

Sofie Buch Hoyer (redigeret af Nicolai Olsen)

En ny politisk reform vil give Hongkongs borgere én stemme pr. mand, når de skal vælge leder. Men de vil kun kunne sætte deres kryds på en kandidat, som Kina allerede har godkendt.Det er et falsk demokrati, mener demonstranterne, og for22-årige Claudia Wyen er der ingen vej tilbage.

"Vi bliver nødt til at råbe op. Vi kan ikke bare se til, mens en lille gruppe politikere får lov til at bestemme over syv millioner mennesker. Det er rivende uretfærdigt," siger hun.

Den 28. september 2014 befandt 22-årige Claudia Wyen, antropologistuderende, sig i en flok fredelige studerende foran Hongkongs regeringsbygning, da en sending tåregas eksploderede for fødderne af hende. Hun var en af de mange, der blev offer for regeringen.

 

Opgør med Kinas kurs

I efteråret 2014 prægede en to en halv måned lang blokade af byens centrum, hvor voldelige optøjer mellem politi og demonstranter med paraplyer som deres eneste våben fandt sted. Demonstranterne blev døbt "Paraplybevægelsen."

"Folk lå bare på gaden med blod og tårer løbende ud af sig. Jeg følte, at jeg var nødt til at hjælpe de unge. Hvis ikke mig, hvem så? Jeg elsker Hongkong, og jeg vil bo her hele mit liv. Det er nu eller aldrig, at vi som kommende generation bør kæmpe for at få indflydelse på vores egen fremtid," Siger Sum Lau, 24 år, som var frivillig sygeplejerske for Paraplybevægelsen.

Forretningsmænd, butiksejere samt bus- og taxaselskaber var som følge af bevægelsens blokader i flere bydele så økonomisk pressede, at fogedforbud til sidst gennemtvang fjernelsen af de fleste barrikader den 11. december. Barrikaderne erstadig væk, men bevægelsen lever endnu.

 

Magtfuld teenager holder fast i paraply

Joshua Wong, den blot 18-årige leder fra Hongkong af elevsammenslutningen Scholarism, er udnævnt til en af de mest indflydelsesrige teenagere i verden. Han mobiliserede byens unge i protester og lavede barrikader i efteråret for at presse regeringen til at forkaste Kinas valgreform. Kort før fjernelsen af barrikaderne holdte Joshua Wong en fem dage lang sultestrejke for at komme i dialog med Hongkongs styre. Han er en af de unge, som ikke har opgivet.

"Vi vil bruge vores kroppe til at få folk til at vågne op," proklamere han i december, da hans faste begyndte.

Han sultestrejkede også for tre år siden sammen med Scholarism og fik regeringen til at droppe sin plan om "national uddannelse" i skolerne, der af mange blev opfattet som skjult kinesisk propaganda.

 

Myten om rigdom

Hongkong har et dyrt ry. Nu sætter de unge fokus på den sociale ulighed.

Ifølge Richard Wong, en ledende professor i økonomisk politik ved University of Hong Kong, er problemet, at almindelige menneskers indkomst ikke er vokset i det samme tempo som arbejdsproduktiviteten i over 25 år.

"Ivirkeligheden stiger en del af samfundets indkomst slet ikke, mens de rige bliver endnu rigere," siger han.

Siden 1971 er Hongkongs Gini-koefficient steget med 25 procent, og tidligere på året viste en undersøgelse, at Hongkongs ejendomsmarked er verdens dyreste,mensover 400.000 borgere står på venteliste til en offentlig bolig.