Højskoler efterlyser viden om psykisk sårbare

Publiceret 24-10-2016

Flere og flere unge rammes af psykisk sårbarhed, angst og depression – unge der også tager på højskole. Højskolerne efterspørger viden om, hvordan de tackler elever med psykiske vanskeligheder, men de skal selv sætte grænserne for, hvilke psykiske problemer, de kan rumme som skole

Af Zenia Søjberg

Da 18-årige Katja startede på højskole, var det med et håb om, at opholdet ville blive et vendepunkt, efter hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Her havde hun fået diagnoserne depression og personlighedsforstyrrelse - sygdomme hun valgte at gøre højskolens ledelse opmærksom på allerede fra første dag.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at intensiteten på højskolen var hård for Katja. Hun havde svært ved at komme op om morgenen, og nogle gange havde hun det så psykisk dårligt, at hun blev væk fra timerne.

"Jeg følte, at jeg sakkede bagud både socialt og undervisningsmæssigt. I starten havde jeg samtaler med en lærer en gang om ugen, men det fadede hurtigt ud, og jeg blev lidt overladt til mig selv med mine problemer," siger hun.

Der er kommet flere unge med psykiske vanskeligheder på højskolerne, og højskolelærere og forstandere efterspørger i stigende grad råd og vejledning på området. For hvad stiller man op, når en elev får et angstanfald, hvordan skal man gribe ind, og hvornår er man for syg til at gå på højskole?

Når Katja tænker tilbage på sit ophold, bar det præg af ensomhed og manglende anerkendelse af hendes tilstand.

"Jeg følte, at de troede, jeg var umoden og doven. De, der ikke kunne komme op om morgenen, blev vækket af en, der gik rundt på gangen og slog på en gryde. Hvis du har ligget hele natten med tankemylder, hjælper den metode ikke. Enten forstod de ikke, hvor dårligt jeg havde det, eller også manglede de viden om, hvad de kunne gøre for at hjælpe. Hvis de havde vidst det, havde de også vidst, at vejen frem ikke er at slå på en gryde," siger hun.

Læg berøringsangsten på hylden

Men det kan være svært at være åben om sin egen lidelse. Det viser undersøgelsen "For og imod åbenhed - om fordele og ulemper ved åbenhed om psykiske sygdomme", udarbejdet af organisationen En Af Os, der arbejder for at aftabuisere psykiske sygdomme. Den viser, at 22% af dem med en psykisk sygdom kun indvier deres nærmeste familie og venner i deres sygdom. Af de 22% svarer 57%, at en af grundene til, at de ikke ønsker at fortælle om deres psykiske sygdom på jobbet, uddannelsesstedet og lignende, skyldes frygten for, at det vil få negative konsekvenser for dem. Over 50 % svarer også, at de er bange for at blive set på som svage.

Organisationen Headspace er et anonymt rådgivningstilbud, der hver dag rådgiver psykisk sårbare unge. Centerchefen i København Christian Lund oplever, at de unge kan have stor gavn af en kontaktperson eller mentor med faglig viden på området. Han understreger, at man som kontaktperson ikke bør være bange for at gribe ind, hvis ordningen skal fungere.

"Der er generelt en stor berøringsangst i forhold til at gribe ind over for myndige unge, men som kontaktperson eller mentor skal man gøre sig bevidst om at insistere på at spørge, hvordan eleven har det. Mange unge har aldrig fået det spørgsmål. For nogen kan det være et stort dørtrin at træde ind over, når de oplever, at der rent faktisk er nogen, der interesserer sig for dem," siger Christian Lund.

Skizofreni og personlighedsforstyrrelser er den største udfordring

Der skal være plads til unge med psykiske problemer på højskolen, mener forstander på Vestjyllands Højskole Else Mathiassen, men hun understreger også, at elever med ubehandlede lidelser som skizofreni og personlighedsforstyrrelser er for stor en udfordring.

"Der skal bestemt være plads til psykisk sårbare på højskolen - også dem med angst og depression. Jeg synes, vi rummer de psykisk sårbare rigtig godt. Det er meget sværere, når vi en sjælden gang i mellem har en elev med en heftig diagnose som skizofreni eller border line. Så kan man godt føle sig på herrens mark," siger Else Mathiassen og udtrykker samtidig et ønske om mere rådgivning om, hvad man gør i akutte situationer.

"Jeg ville ønske, at der var en hotline, man kunne ringe til og få rådgivning. Vi har stået i situationer, hvor vi har været meget i tvivl om, hvad vi skulle gøre - i sær når det drejer sig om elever, der udviser tegn på skizofreni," siger Else Mathiassen.

På Hadsten Højskole har de også elever med psykiske vanskeligheder. Margit Bruvik-Hansen, der er højskolelærer og uddannet inden for psykologien, oplever, at fællesskabet som oftest har en meget positiv virkning på de psykisk sårbare elever. Hun ved dog også, at fællesskabet ikke er nemt for alle.

"Jeg kunne godt ønske, at vi fik noget mere grundlæggende viden om, hvad depression og angst er for en størrelse. På den måde kunne vi blive klogere på, hvad der er svært for deprimerede, og hvad man kan gøre, hvis nogen får et angstanfald. Jeg tror, det vil være meget gavnligt at tilbyde lærerne en større faglig viden på området. Det tror jeg, at alle kunne have glæde af," siger Margit Bruvik-Hansen.

Kriseplaner på Krogerup

Nogle af de samme erfaringer har de også på Krogerup Højskole, hvor Maja Fjord Lindqvist som studievejleder, højskolelærer og uddannet psykolog, er hende, de unge går til, hvis de har problemer eller brug for en snak.

"Det er min opfattelse, at eleverne føler, at de har et sikkerhedsnet her på højskolen. De kan altid komme og snakke, og hvis jeg vurderer, at der skal tages mere hånd om eleven, end vi kan tilbyde som højskole, hjælper jeg dem videre til det rette tilbud," siger Maja Fjord Lindqvist.

Hun oplever, at interessen for området er vokset blandt kollegerne, og derfor arrangerede hun en pædagogisk workshop med fokus på psykisk sårbarhed, diagnoser og kriseplaner.

"Vi har blandt andet sammensat en ordning, hvor eleverne kan komme til mig, hvis de har brug for en kriseplan. Her kan de lave en forhåndsaftale med mig og lærerne om, hvordan de sammen bedst tackler en krisesituation," siger Maja Fjord Lindqvist.

FFD sætter fokus på udfordringen

Og netop hvordan de enkelte højskoler bør tackle krisesituationer vil Folkehøjskolernes Foreningen (FFD) gerne sætte fokus på. Efter nytår er der arrangeret et kursus i psykisk førstehjælp, hvor formålet er at ruste lærerne til bedre at kunne hjælpe de elever, der har det psykisk svært - særligt hvis der opstår en akut situation. Desuden råder FFD højskolerne til at udarbejde en beredskabsplan for, hvordan de tackler akutte kriser som angstanfald, psykotisk opførsel eller lignende situationer.

Der er også planlagt en workshop med fokus på psykisk sårbarhed til lærerkonferencen i november.

Henrik Mosbæk, der er konsulent hos foreningen og står bag workshoppen, pointerer, at de enkelte højskoler bør vurdere, hvilke situationer de vil og kan rumme som skole.

"Højskolen er en fri skole, så den enkelte skole vil i virkeligheden selv have et meget stort spillerum for at beslutte hvad grænsedragningen skal være, og det bør de diskutere," siger Henrik Mosbæk.

Har den enkelte højskole et ansvar for at gribe ind, hvis en elev viser tegn på sygdom?

"Ja, jeg mener højskolerne har et ansvar, når de vælger at optage en elev. Højskolen bør hjælpe eleven til at komme i kontakt med psykiatrien eller vise eleven videre til tilbud som Headspace eller Ungekompasset, hvis der er behov for det," siger Henrik Mosbæk.

Selvom Katja i dag godt kan se, at højskolen måske ikke var det rigtige valg for hende dengang, er hun sikker på at en større forståelse for hendes sygdomme kunne have gjort en forskel.

"Set i bakspejlet var jeg måske ikke klar til at gå på højskole i min daværende tilstand, men jeg tror bestemt, at det kunne have gjort en stor forskel, hvis der havde været en lærer eller kontaktperson med viden om psykisk sårbarhed, som jeg vidste, jeg kunne gå til - eller som vidste, hvordan de skulle gå til mig," siger Katja, der i dag har det godt og læser Hf-enkeltfag.

Katjas fulde navn er redaktionen bekendt.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies