Højskolerne svigter den naturvidenskabelige dannelse

Publiceret 15-09-2016

Højskole og dannelse hænger uløseligt sammen. Men hvilken dannelse er der egentlig tale om? Siden præsten Grundtvig sejrede over fysikeren Ørsted, har den humanistiske dannelse været dominerende i dannelsesdebatten på bekostning af den naturvidenskabelige.

Af Julie Melgaard Smidt og Zenia Søjberg

På Rønde Højskole bygger eleverne raketter. De udvikler avancerede robotter, printer i 3D og undervises i kemiske forbindelser i menneskekroppen. En stor del af højskolens elever interesserer sig nemlig for naturvidenskab. Poul Abildgaard er lærer på højskolen, og i hans undervisning er målet at give eleverne perspektiv på naturvidenskaben for på den måde at arbejde med den naturvidenskabelige dannelse hos de unge.

Men det er der generelt alt for lidt fokus på i højskoleverdenen, lyder det fra Poul Abildgaard.

"Højskolen har mistet det naturfaglige som alment dannende. Det er synd, for det betyder, at højskolen kun er alment dannende inden for halvdelen af verden. Det har den konsekvens, at vi ikke møder mange elever med en naturvidenskabelig baggrund i højskolen, og det er enormt ærgerligt for skoleformen og for de elever, der ikke møder en anden måde at se verden på og bliver alment dannede bredt set," siger han.

Helt generelt har vi i Danmark alt for lidt kendskab til naturen, mener Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol.

"Det er katastrofalt for vores almene dannelse, at så mange ikke kender til naturen og naturvidenskaben. Vi mangler en forankring, når vi skal tages stilling til store energi, miljø og klima spørgsmål. Her er det afgørende, at vi kan orientere os i naturvidenskaben og forstå os selv i naturens sammenhæng. Men det kan vi ikke. Alle under 50 år er stort set fortabte i forhold til naturvidenskaben, og det betyder noget for de demokratiske diskussioner."

Fejden mellem Grundtvig og Ørsted

Vores dannelsesbegreb fokuserer altså ensidigt på den humanistiske og samfundsfaglige dannelse på bekostning af naturvidenskaben, og grunden til dette skal findes i en gammel kamp på ord, hvor Grundtvig endte med at få noget nær monopol på dannelsen, fortæller Stefan Hermann.

I 1814-15 udspillede der sig nemlig en regulær fejde mellem præsten og digteren Grundtvig og fysikeren H.C. Ørsted. I medierne debatterede de to herrer om religion, samfund og naturvidenskaben. En debat, som Grundtvig kom ud af som sejrsherre.

"Grundtvig var fantastisk dygtig til at koble hans dannelsestanker med hans folkelighedsbegreb - ja de hører sammen hos ham. Det betød, at han fik en ekstrem bred klangbund, som Ørsted ikke fik. Der er jo ikke nogen, der ved, hvem Ørsted er i dag. Grundtvigs humanistiske dannelse blev altså den folkelige dannelse, og derfor vandt han slaget om nationen, mens Ørsted vandt produktionen til trods for, at han gerne ville have vundet ånden, " forklarer Stefan Hermann.

Den danske dannelseshistorie har altså trukket Grundtvig til sig og har frastødt Ørsted, som ikke på samme måde en del af dannelsesdebatten.

"Vi har haft svært ved at få et stærkt dannelses- og menneskeligt orienteret forhold til natur og teknologi. Hvis der er nogle, der siger, at vi skal have mere naturfag, så ser vi straks maskiner og konkurrencestat for os.  Det kan tilskrives den grundtvigske opfattelse om, at dannelse knytter sig til nogle ganske bestemte fag og menneskers samvær med hinanden og ikke samværet med naturen," siger Stefan Hermann.

Højskolerne skal udfordre sig selv

Det samme billede afspejler sig, hvis man tager et kig på de fag, de danske højskoler udbyder. Kun 20 ud af de i alt 70 danske højskoler udbyder fag, der tager udgangspunkt i naturvidenskaben

For Stefan Hermann ligger det klart, at Højskolerne skal tage et ansvar for at indlemme naturvidenskaben i den almene dannelse.

"Højskolen skal tage opgaven på sig. De skal indlemme Ørsted i Grundtvigs tryllekreds. De skal forsone deres gamle skænderi," lyder det fra Stefan Hermann.

Han pointerer dog, at det ikke lader sig gøre, hvis højskolerne ikke er villige til at udfordre det Grundtvigske dannelsesbegreb.

"Højskolen kan kun ændre det, hvis den er interesseret i at udfordre sig selv. Og det er jeg nogle gange i tvivl om, om den vil. Hvis den vil, skal den spørge sig selv om, hvad den har forsømt. Hvad har den marginaliseret med vores enormt stærke fokus på den samfundsfaglige og humanistiske dannelse. Det undrer mig faktisk, at højskolen ikke har taget større bestik af sin egen situation i forhold til naturvidenskaben," siger Stefan Hermann.

FFD ønsker at sætte fokus på naturvidenskabelig dannelse

Men kan og vil højskolerne det? I 2011 afholdte Folkehøjskolernes Forening et møde om naturvidenskabelig dannelse, der udmøntede sig i et idekatalog til inspiration for skoler, der arbejder med naturvidenskab. Siden da har der dog ikke været det store fokus på området. Men hos Folkehøjskolernes Forening ønsker man faktisk at sætte mere fokus på den naturvidenskabelige dannelse fremover.

Det arbejde starter man blandt andet på Højskolelærerkonferencen i efteråret, hvor planen er at lave en workshop, der kan inspirere lærerne til, hvordan de kan implementere naturvidenskaben i deres undervisning.

Jakob Hvenegaard, der er uddannelseskonsulent hos FFD og står bag workshoppen, er ikke i tvivl om, at naturvidenskaben er vigtig for at opnå en bred dannelse.

"Ved at inkludere naturvidenskaben får vi et mere 360-graders blik på, hvad det vil sige at være dannet. Det får man ikke, hvis højskolerne kun udbyder fag indenfor den humanistiske eller samfundsvidenskabelige tradition."

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies