Alle kan bygge et hus

Publiceret 15-06-2017

REPORTAGE I Brenderup går en gruppe elever og bygger et 100 procent selvgenererende hus. Det har ingen af dem prøvet før, og væggene er ikke lige, men de har rykket sig helt vildt.

Af Zenia Søjberg

Regnen trommer hyggeligt på husets kuppelformede tag. Oppe på det, der inden længe bliver til et loft, kravler 6-7 unge koncentreret rundt med boremaskiner og fæstner lange fyrretræsbrædder til tagets spærfod. Det er egentlig deres fridag - alligevel har de bygget på huset hele dagen. Blandt de knoklende højskoleelever er 31-årige Asger Kjær Andersen. Han er elev på Brenderup Højskoles linje Bæredygtighed og Byggeri, hvor 14 højskoleelever er i færd med et helt specielt byggeprojekt: et 100 procent selvgenererende hus bygget fra bunden, der går under navnet Off-Grid-Huset. 

I overalls, sikkerhedssko og med halmstrå hængende fra hver en tøjfold ligner Asger en, der ved, hvad han laver. Så det overrasker, da han fortæller, at hans gør-det-selv-niveau lå nogenlunde på at hænge hylder op for fem måneder siden. Før hans hverdag bestod af træbrædder og halmisolering, læste han en master i psykologi på universitetet i Roskilde. I forbindelse med en opgave på universitetet hørte han om skolens projekt og blev så grebet af idéen, at han i løbet af 10 minutter besluttede sig for at tage orlov fra studierne og blive elev på højskolen.

"Jeg vidste intet om byggeri, da jeg startede, men man finder ud af, at det ikke er raketvidenskab. Vi finder handlekraften, og det har virkelig været en gave at lære at bruge sine hænder. Det er blandt andet dét, en højskole kan - den kan give rum for, at vi kan lære noget med hænderne," siger Asger.

Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år - det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget - det har rykket fuldstændig vildt for os.

Asger Kjær Andersen, højskoleelev på Brenderup Højskole.

Et bæredygtigt og gældfrit hus for alle

Der er stadig et par måneder til, at man kan kalde bygningsværket et hus, men det er tydeligt at se, hvor arbejdet bærer hen . Skelettet af det toetagers træhus står færdigt, og husets halmvægge er næsten klar. Gulvet er lavet af træplanker med muslingeskaller nedenunder - de isolerer nemlig godt. Taget, der også kaldes en klimaskærm, er gennemsigtig og giver frit udsyn til himmelen året rundt. Musikken spiller fra en ghettoblaster, og på en stor halmballe står en bakke med kaffe og the - eleverne hygger, når de bygger.

Midt i, hvad der skal blive til husets stue, står idémageren bag Off-Grid-Huset, Steen Møller, og forklarer om husets funktioner fra et blyantstegnet tværsnit. Steens hud vidner om utallige timers arbejde under åben himmel. Selvom vi kun er i begyndelsen af maj, ligner han én, der har solbadet hele sommeren. Når Steen fortæller om huset, er der ingen løse ender. Alt hænger sammen. Alt har en dobbeltfunktion. For eksempel skal køleskabet installeres på en måde, så det om sommeren får energi fra husets solceller, men om vinteren køles ned af de kolde ude-temperaturer. Et indbygget drivhus skal forsyne husets beboere med 50 % af den mad, de skal spise, og husets spildevand skal gøde jorden. Regnvand opsamles i en beholder, og via en pumpe både filtreres og videreføres vandet til både badeværelset og køkkenet. Og det er blot en brøkdel af husets mange funktioner.

Udover at være affaldsfrit, selvgenererende og miljøvenligt er en af husets væsentlige fordele, at det kan bygges af alle. For det første fordi byggeteknikken er nem og ikke kræver specialiseret uddannelse, for det andet fordi huset er billigt at bygge. Det koster cirka 200.000 kroner, og årlige udgifter ligger på 5000 kroner.

Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lav-praktiske ting.

Ole Dedenroth, forstander på Brenderup Højskole.

"Det her kan alle fandeme finde ud af"

Men hvad nu hvis ens byggeerfaring begrænser sig til at samle et Ikea-møbel - kan man så være med? 

I følge Asger er svaret et rungende ja! Han fortæller, at ligesom ham selv kommer de fleste af eleverne på linjen fra gymnasiet eller universitetet. Faktisk er der ikke en eneste uddannet håndværker i blandt dem. For mange af dem er husbyggeriet på højskolen en af deres første erfaringer med at skabe noget med hænderne.

"I starten var vi rigtig usikre på, hvad vi lavede, men man finder ud af, at det her det kan alle fandeme finde ud af," siger han.

Steen Møller og højskoleforstander på Brenderup Højskole Ole Dedenroth er overbevist om, at unge i dag lider under at mangle praktisk erfaring. Ifølge dem har mange unge mistet skaber- og handlekraften. Derfor mener de, at flere højskoler bør prioritere håndens arbejde i undervisningen.

"De unge har masser af viden og informationer i hovedet, men ingen erfaring. Højskolerne skal gribe den med, at uden erfaringskundskab forbliver den information, man lærer, inde i hovedet," siger Steen, og Ole supplerer:  "Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lav-praktiske ting. Vi er for eksempel fuldstændig fremmedgjorte for, at man kan bygge noget ud af halm, mudder, ler og strandskaller og tænker umiddelbart; sådan et hus skal jeg fandeme ikke bo i! Vi er fremmedgjorte via klogskab på mange måder."

Her er Asger helt enig. Han har før i tiden følt sig magtesløs i forhold til at skabe noget og handle aktivt. På højskolen oplever han at blive genforenet med den handlekraft, han har savnet.

"Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år - det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget - det har rykket fuldstændig vildt for os," siger Asger.

"Det er nemlig rigtigt," istemmer Steen. "Du skal ikke tænke så meget. Du gør! Det er frigørende."