Alle kan bygge et hus

Publiceret 15-06-2017

REPORTAGE I Brenderup går en gruppe elever og bygger et 100 procent selvgenererende hus. Det har ingen af dem prøvet før, og væggene er ikke lige, men de har rykket sig helt vildt.

Af Zenia Søjberg

Regnen trommer hyggeligt på husets kuppelformede tag. Oppe på det, der inden længe bliver til et loft, kravler 6-7 unge koncentreret rundt med boremaskiner og fæstner lange fyrretræsbrædder til tagets spærfod. Det er egentlig deres fridag - alligevel har de bygget på huset hele dagen. Blandt de knoklende højskoleelever er 31-årige Asger Kjær Andersen. Han er elev på Brenderup Højskoles linje Bæredygtighed og Byggeri, hvor 14 højskoleelever er i færd med et helt specielt byggeprojekt: et 100 procent selvgenererende hus bygget fra bunden, der går under navnet Off-Grid-Huset. 

I overalls, sikkerhedssko og med halmstrå hængende fra hver en tøjfold ligner Asger en, der ved, hvad han laver. Så det overrasker, da han fortæller, at hans gør-det-selv-niveau lå nogenlunde på at hænge hylder op for fem måneder siden. Før hans hverdag bestod af træbrædder og halmisolering, læste han en master i psykologi på universitetet i Roskilde. I forbindelse med en opgave på universitetet hørte han om skolens projekt og blev så grebet af idéen, at han i løbet af 10 minutter besluttede sig for at tage orlov fra studierne og blive elev på højskolen.

"Jeg vidste intet om byggeri, da jeg startede, men man finder ud af, at det ikke er raketvidenskab. Vi finder handlekraften, og det har virkelig været en gave at lære at bruge sine hænder. Det er blandt andet dét, en højskole kan - den kan give rum for, at vi kan lære noget med hænderne," siger Asger.

Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år - det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget - det har rykket fuldstændig vildt for os.

Asger Kjær Andersen, højskoleelev på Brenderup Højskole.

Et bæredygtigt og gældfrit hus for alle

Der er stadig et par måneder til, at man kan kalde bygningsværket et hus, men det er tydeligt at se, hvor arbejdet bærer hen . Skelettet af det toetagers træhus står færdigt, og husets halmvægge er næsten klar. Gulvet er lavet af træplanker med muslingeskaller nedenunder - de isolerer nemlig godt. Taget, der også kaldes en klimaskærm, er gennemsigtig og giver frit udsyn til himmelen året rundt. Musikken spiller fra en ghettoblaster, og på en stor halmballe står en bakke med kaffe og the - eleverne hygger, når de bygger.

Midt i, hvad der skal blive til husets stue, står idémageren bag Off-Grid-Huset, Steen Møller, og forklarer om husets funktioner fra et blyantstegnet tværsnit. Steens hud vidner om utallige timers arbejde under åben himmel. Selvom vi kun er i begyndelsen af maj, ligner han én, der har solbadet hele sommeren. Når Steen fortæller om huset, er der ingen løse ender. Alt hænger sammen. Alt har en dobbeltfunktion. For eksempel skal køleskabet installeres på en måde, så det om sommeren får energi fra husets solceller, men om vinteren køles ned af de kolde ude-temperaturer. Et indbygget drivhus skal forsyne husets beboere med 50 % af den mad, de skal spise, og husets spildevand skal gøde jorden. Regnvand opsamles i en beholder, og via en pumpe både filtreres og videreføres vandet til både badeværelset og køkkenet. Og det er blot en brøkdel af husets mange funktioner.

Udover at være affaldsfrit, selvgenererende og miljøvenligt er en af husets væsentlige fordele, at det kan bygges af alle. For det første fordi byggeteknikken er nem og ikke kræver specialiseret uddannelse, for det andet fordi huset er billigt at bygge. Det koster cirka 200.000 kroner, og årlige udgifter ligger på 5000 kroner.

Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lav-praktiske ting.

Ole Dedenroth, forstander på Brenderup Højskole.

"Det her kan alle fandeme finde ud af"

Men hvad nu hvis ens byggeerfaring begrænser sig til at samle et Ikea-møbel - kan man så være med? 

I følge Asger er svaret et rungende ja! Han fortæller, at ligesom ham selv kommer de fleste af eleverne på linjen fra gymnasiet eller universitetet. Faktisk er der ikke en eneste uddannet håndværker i blandt dem. For mange af dem er husbyggeriet på højskolen en af deres første erfaringer med at skabe noget med hænderne.

"I starten var vi rigtig usikre på, hvad vi lavede, men man finder ud af, at det her det kan alle fandeme finde ud af," siger han.

Steen Møller og højskoleforstander på Brenderup Højskole Ole Dedenroth er overbevist om, at unge i dag lider under at mangle praktisk erfaring. Ifølge dem har mange unge mistet skaber- og handlekraften. Derfor mener de, at flere højskoler bør prioritere håndens arbejde i undervisningen.

"De unge har masser af viden og informationer i hovedet, men ingen erfaring. Højskolerne skal gribe den med, at uden erfaringskundskab forbliver den information, man lærer, inde i hovedet," siger Steen, og Ole supplerer:  "Vi er rigtig dygtige til at forholde os til ting intellektuelt. Det lærer vi allerede i børnehaveklassen. Til gengæld er vi ikke ret dygtige til at forholde os til rent lav-praktiske ting. Vi er for eksempel fuldstændig fremmedgjorte for, at man kan bygge noget ud af halm, mudder, ler og strandskaller og tænker umiddelbart; sådan et hus skal jeg fandeme ikke bo i! Vi er fremmedgjorte via klogskab på mange måder."

Her er Asger helt enig. Han har før i tiden følt sig magtesløs i forhold til at skabe noget og handle aktivt. På højskolen oplever han at blive genforenet med den handlekraft, han har savnet.

"Vi kunne også have siddet og snakket om bæredygtighed og bæredygtigt byggeri i et halvt år - det ville være glemt igen i morgen. Men når man går ud og bygger noget og kan sige, vi gør noget - det har rykket fuldstændig vildt for os," siger Asger.

"Det er nemlig rigtigt," istemmer Steen. "Du skal ikke tænke så meget. Du gør! Det er frigørende."

 

Huset begynder at tage form. Væggene skal blandt andet bygges af én meter bredde halmballer.

Bygger du noget, der er lige, bliver du fyret

Over for Off-Grid-huset står et andet mærkværdigt hus. Det er ikke selvgenererende, men er ligesom Off-Grid-Huset bygget af træ, halm og lerpuds. Steen og Ole og et hold højskoleelever byggede huset i 2007, og huset har siden da været højskolens mest benyttede hus.

I huset er der højt til loftet, og det dufter af halm. Her er lunt og luftigt på én gang, og hvis man lukker øjnene, føles det nærmest som at sidde midt i en stille skov. Det giver en god fornemmelse for, hvordan Off-Grid-huset kommer til at se ud og føles indefra. Ole bemærker, at hvis man kigger på væggene, kan man se, at de ikke er helt lige - og det er helt bevidst. Et af mantraerne, de arbejder under, når de bygger, er nemlig: bygger du noget, der er lige, bliver du fyret.

"Faktisk så synes vi, at væggene er lidt for lige," siger Steen og fortsætter: "men du kunne godt lave det her hus fuldstændig straight uden nogle krummelurer eller buer, men så bliver dét vores syn på, hvordan et hus, skal se ud."

Ole uddyber: "Vi vil frigøre os fra, at 2+2 kun kan give 4. Nu bliver det måske lidt Steiner-agtigt, men vi prøver at fremelske, at hvad du har skabt med dine hænder er godt. Her kan du nemlig være som menneske, for der er jo ingen mennesker, der kan bygge lige med de bare næver. Ikke engang Steen," siger Ole.

Spørgsmålet er: hvad kan du bidrage med?

Og mantraet, om at den ideelle måde at bygge et hus på ikke er ved at tilstræbe lige perfekte vægge, ses også tydeligt efterlevet, når eleverne arbejder. Ingen elever er specialiseret i én opgave. Alle har været med til at fælde træer. Alle har isoleret huset med halm. Alle banker loftsbrædder i, og selvom nogle elever er bedre til nogle opgaver, betyder det ikke, at det er dem, der skal lave dem.

Den indstilling til arbejdet går igen i andre af Steens projekter. Udover at bygge bæredygtige huse er Steen i fuld gang med at starte den bæredygtige produktionsvirksomhed Grobund. Hans vision er at skabe en arbejdsplads, hvor den enkelte ikke er så hårdt presset af arbejdstider og akkorder, der skal nås, men hvor det handler om, hvad den enkelte kan bidrage med. Han vil gøre op med den funktionsintegration, han mener systemet er gennemsyret af.

"For at du skal være en del af markedet eller staten, skal du have en funktion, som de har beskrevet - og som du skal passe ind i. Hvis du ikke passer ind i den, så kan du godt gå - eller gå ud og få dig noget mere uddannelse, så du kan passe ind i det hul. Hvis ikke du passer ind i det hul, er du nul og nix. Så er du affald," siger Steen og slår ud med hænderne.

Visionen for virksomheden er blandt andet at give medarbejderne mulighed for selv at vælge deres arbejdstider, hvad de har lyst til at bidrage med, og hvor meget de har lyst til at arbejde. Han er overbevist om, at vi på den måde kan finde ind til folks skaberkraft igen

"Alle mennesker kan skabe noget - det kan være på forskellige niveauer og forskellige ting, men det skal være med afsæt i, hvad den enkelte kan skabe - og hvad de har lyst til at bidrage til. Vi skal have skaberkraften på banen," siger Steen.

Tilbage på byggepladsen er eleverne fortsat i fuld gang med at fæstne loftsbrædder. Der er noget dragende ved at se dem skabe noget med hænderne i den fysiske verden.  Noget, der ikke blot er ord eller idéer, noget man kan røre ved, se, føle og lugte. Det virker som om, der er et nyt behov på vej blandt de unge lærde. En skaberkraft, der vil sættes fri.