”Der skal være ballade om Højskolesangbogen”

Publiceret 05-04-2018

HØJSKOLESANGBOGEN Udvalget bag en ny udgave af Højskolesangbogen går nu ud i offentligheden for at få bud på, hvilke sange der skal med. Flere kvinder og mere hensyn til det rytmiske repertoire lyder noget af kritikken udefra, mens formand for sangbogsudvalget Jørgen Carlsen er klar på øretævernes holdeplads.

Af Susanne Diekema, journalist

Den allermest populære sangbog i Danmark udkommer i ny udgave. Arbejdet med at udvælge de 600 sange er gået i gang, og du kan bidrage med forslag på en åben hjemmeside.

”Ja vi trænger til en ny, selv om der ikke er noget i vejen med den gamle. Tiderne skifter, og historien udvikler sig, og det skal sangbogen også.”

Det siger formanden for Sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, 68 år, tidligere forstander på Testrup Højskole, der glæder sig til arbejdet med den nye sangbog, og som det eneste næsten tør love, at tidligere kritik er hørt, og at Anne Linnet og Steffen Brandt denne gang kommer med.

Et løfte og en ny udgivelse, der allerede har givet genlyd i pressen, hvor alt fra Ekstra Bladet, der har gjort sig lystig over, om Anne Linnet er ”nyt”, til Weekendavisen, Politiken, TV og mange flere, der spændt følger hele Danmarks nye sangbog.

Den største

Det er tolv år siden, den 18. udgave af Højskolesangbogen udkom. Den har solgt i flere end 400.000 eksemplarer og er den største sangbog herhjemme.

”Jeg glæder mig til alle de diskussioner og inputs, der kommer. Alle går meget op i sangbogen og er meget engagerede, og det giver liv i kludene. Det er godt nok øretævernes holdeplads at skulle bestemme, hvilke sange der skal med, men lysten til at diskutere, balladen og uenighederne – det er jo selve højskolens væsen. Vi kan være uenige, men enige om at holde sammen på uenigheden, og det at tolerere, at vi er rygende uenige og har ret til at være det, er jo netop et symbol på demokrati og et folkeligt sammenhold,” mener Jørgen Carlsen, der også var med som menigt medlem i udvalget sidste gang, en ny sangbog blev udgivet.

Sangbogsudvalget havde sit første møde 8. marts sidste år, og har indtil videre gennemgået et stort materiale. Blandt andet de tre foregående højskolesangbøger, DGI’s sangbog, Efterskolesangbogen, Kirkesangbogen, Vilhelm Hansens fem-binds sange plus en del andre. Det er vigtigt at være ude i god tid, da det kan tage mange kræfter og give juridiske komplikationer at søge rettigheder til for eksempel de udenlandske sange fra bl.a The Beatles.

Denne gang er der tre mænd og tre kvinder med i udvalget mod otte medlemmer sidste gang, så Jørgen Carlsen forudser, at det bliver nemmere at blive enige, og kritiker og digter Lars Bukdahl er især glad for, at der denne gang er en forfatter, Dy Plambeck, med i udvalget.

”Det er skønt, at der kommer en, der er indlært i den litterære verden, jeg kommer fra, uden at det skal være en gjaldende forskel. Men det kan måske inspirere,” siger Lars Bukdahl.

Hvor er Steffen og Anne?

Højskolesangbogen giver altid furore og ballade. Mange har en mening om, hvilke sange der skal med, og især hvilke, der mangler. En folkelig sangbog, der vækker opmærksomhed langt udenfor højskoleverdenen og har stor kulturel betydning.

”Sangbogsudvalget skal turde orientere sig mere. Der bliver taget alt for lidt hensyn til det rytmiske repertoire, og der er en skæv repræsentation af hvem, der får sange med. Der er for eksempel alt for få kvinder og nydanskere med.”

Sådan siger Henrik Marstal, der sammen med forfatter og rockanmelder, Klaus Lynggaard, på Information nok er de mest kendte kritikere af Højskolesangbogen. Henrik Marstal har blandt andet været medredaktør af Kirkesangbogen (2017), skrevet ph.d. i musikvidenskab om danske sangtraditioner og er lektor på Rytmisk Musikkonservatorium. De har begge kritiseret den sidste udgave for manglen på rytmisk musik fra 1960’erne til 2006, hvor intet eller kun meget lidt var med fra for eksempel Anne Linnet, C.V. Jørgensen, Trille, Steffen Brandt, Gnags, Lars Lilholt, Anne Dorte Michelsen og Kim Larsen.

”Der skal tages hensyn til, hvad danskerne synger. Det er væsentlige kunstnere og sange, og det, at de kun er med i begrænset omfang, viser en mangel på kompetence i redaktionen af Sangbogsudvalget. Det Blå Sanghæfte (2015), som er et tillæg til Højskolesangbogen, kompenserede lidt, men jeg håber virkelig, at det nye udvalg sætter større fokus på den nyere danske sangskat,” siger Henrik Marstal.

Digter, redaktør af Hvedekorn og anmelder på Weekendavisen, Lars Bukdahl ser Højskolesangbogen som en ”brugs-poesi bog” og hylder den konservative linje samtidig med, at han ser nye friske pust.

”Det er en god ide med en ny sangbog. Den skal hele tiden være i bevægelse, men det er også vigtigt med en kerne af gode sange. Sangbarheden er vigtig. Når jeg anmelder poesi i Hvedekorn eller Weekendavisen, kan jeg tillade mig et mere aristokratisk kriterie og være helt ligeglad med, om det har potentiale og kan sælge, men her er det vigtigt, at sangene både kan og vil fungere med tekst og melodi, og det er en udfordring.”

Nej til døgnfluer

Endnu er ingen beslutninger taget om, hvilke sange der skal med, selv om udvalget, ifølge Jørgen Carlsen, sidste gang var enige om 80-90 procent af sangene.

”Vi kan ikke blive fuldstændig enige om alt, men hvis der er et meget engageret medlem, der taler godt for en sang, så forbarmer og bøjer vi os. Det er min skyld, at Jeg ved en lærkerede er med, selv om de andre drillede mig med, at det er en børnesang, og om vi så også skulle have Jeg en gård mig bygge vil med.”

”Hvor mange, vi denne gang tager med af de kunstnere, vi er kritiseret for ikke at have med, er svært at sige. Vi er ikke så langt i processen endnu, men jeg tror godt, jeg kan love, at vi får Anne Linnet med, noget Steffen Brandt og forskellige andre nutidige ting, selv om jeg er forberedt på lidt af hvert,” smiler Jørgen Carlsen og understreger, at der er mange kriterier at leve op til.

”Vi udøver en naturlig konservatisme og tager kun sange med, der har bevist deres slidstyrke og ikke kun er døgnfluer. Og så vover vi et øje ved også at medtage helt nye sange, hvis bæredygtighed vi tror på. Generelt gælder det, at det skal være tekster eller digte, hvor ordene kan bære i sig selv og virker. Vi fokuserer på sange med en åbenbar kvalitet og substans, som gør dem slidstærke og egnet til fællessang i større forsamlinger. Det dur ikke med en god melodi, der sælger en dårlig tekst eller en sang, der næsten er for intim og privat til fællessang.”

”I den 16. udgave tog udvalget Benny Andersens Om lidt er kaffen klar med. En modig beslutning, der har vist sig at være bæredygtig og uden videre kan synges sammen af mange, selv om den kom til verden i Poul Dissings særprægede og personlige fortolkning.”

Salmer og seminar

Der er mange, gamle traditionelle salmer med i Højskolesangbogen. For mange ifølge Henrik Marstal, der i sidste udgave talte omkring 150 salmer, der gik igen i begge sangbøger.

”Der er tusindvis af nye, spændende salmer. Udvalget kunne med fordel se sig omkring i salmelandskabet og måske finde nogle nye i stedet for kun at orientere sig i Den Danske Salmebog. Det er skønt, at de to sangbøger er knyttet til hinanden, men det bliver for unuanceret, snævert og for lidt nysgerrigt,” mener han.

Lars Bukdahl er glad for salmerne. Især een, som han har et helt personligt forhold til. Solen står stille i Gibions Dal, som hans farfar, Jørgen Bukdahl, har skrevet.

”Jeg ville være ked af, hvis den røg ud, det er min personlige investering i Højskolesangbogen, og ja – min søster og jeg får et lille beløb i royalties af den sang,” siger han med et smil.

Men der skal være plads til helt nye og uprøvede sange. I sidste udgave tog Sangbogsudvalget splinternye sange med, da flere kendte musikere og komponister blev inviteret til et seminar med det formål at lave et antal nye sange til Højskolesangbogen. Det kom der en håndfuld sange ud af for eksempel Dåser rasler i morgengry, hvor saxofonist Hans Ulrik kom med en melodi, der inspirerede Janus Kodal og Peter Laugesen til teksten.

”Det er enormt spændende og godt, at der er råd til at gøre det,” mener Lars Bukdahl.

”Det er godt med lidt kappestrid og et sangværksted, hvor de sange, der kommer med, måske kun får lov at overleve i én udgave. Men det at forsøge at finde nogle nye, der kan gløde og sætte noget helt nyt i gang, er fint,” siger han og fremhæver især I’m a photographer fra sidste udgave som et fantastisk vellykket eksempel og den mest utraditionelle sang nogensinde af digter Peter Laugesen og komponist Peter Navarro-Alonso, der er både svær og sjov at synge. Sådan et seminar bliver gennemført igen i år (15.-17. maj) på Den Rytmiske Højskole i Vig, hvor 30 tekstforfattere og komponister er inviteret og skal forsøge at lave nye tekster og sange.

Henrik Marstal ser dog gerne, at flere kvinder og nydanskere får mere plads i den nye sangbog.

”Vi lever i en verden, der tænker bredt, og hvor det er vigtigt at give plads. Sidste gang var der kun 2,5 procent af sangene med kvindelige komponister, og hvor 4 procent af teksterne er skrevet af kvinder. Og kun 1 procent havde både kvindelig komponist og tekstforfatter. Det må kunne gøres bedre denne gang.”

”Ja, hold da op, - der skal mange flere kvinder med! Ud over Anne Linnet og Anne Dorte Michelsen er der mange andre ældre og nyere navne, der kunne komme i spil. For eksempel Sys Bjerre, Marie Key, Lise Cabble, Annika Aakjær, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Katinka. Der er andre og måske rigere måder at anskue tingene på, og det er simpelthen for gammeldags ikke at tænke i repræsentation af kønnene og nydanskere. Måske er udvalget nødt til at vende bunken lidt,” mener Henrik Marstal.

Must med ballade

Uden at ville love noget eller svare konkret – udover Anne Linnet – tager Jørgen Carlsen kritikken med og garanterer en seriøs behandling og at forsøge at lave den bedste udgave af Højskolesangbogen.

”Det er et must, at der er ballade omkring sangbogen, og det bliver der også denne gang. Det er naturligt, at kritikerne langer ud efter os, og jeg læser med stor fornøjelse deres indvendinger, selvom noget af kritikken rammer uden for skiven. Sidste gang mente Klaus Lynggaard, at der manglede mere omkring kriser og skilsmisser, som kunne reflektere tiden. Men sangene kræver et afsæt, hvor der er håb eller skal slutte med lidt spræl eller et slag med halen.”

Jørgen Carlsen siger, han er glad for den kritik, der kommer udefra, men mener ikke, det er nok, at sangene er tidstypiske.

”De skal være eventyrlige og forbinde vore historiske rødder, identitet og tilhørsforhold til et folkeligt fællesskab, og her spiller højskolen en rolle som kontrapunkt til tidens forjagede hamsterhjul-tilværelse ved at fastholde det dybe historiske åndedrag – og ikke altid det sidste nye.”

Den nye Højskolesangbog forventes at udkomme i november 2020, så der er stadig masser af tid til diskussioner og forslag til nye sange og tekster. En ny hjemmeside bliver åbnet for offentligheden den 3. maj, og her kan alle komme med op til fem forslag.

 

Opdateret den 2. maj med yderligere kilder

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies