"Jeg tror godt, jeg kan love, at vi får Anne Linnet med."

Publiceret 05-04-2018

HØJSKOLESANGBOGEN Udvalget bag en ny udgave af Højskolesangbogen går nu ud i offentligheden for at få bud på, hvilke sange der skal med. Flere kvinder og mere hensyn til det rytmiske repertoire, lyder noget af kritikken ude fra, mens formand for sangbogsudvalget Jørgen Carlsen er klar på øretævernes holdeplads.

Af Susanne Diekema, journalist

Det udvalg, der gennem knap et år i al hemmelighed har arbejdet med en ny udgave af går nu ud i offentligheden for at få bud på hvilke sange, der skal med i den næste udgave af den populære sangbog, hvis sidste udgave kom for tolv år siden. Den nye står til udgivelse i 2020.

”Ja vi trænger til en ny, selv om der ikke er noget i vejen med den gamle. Tiderne skifter, og historien udvikler sig, og det skal sangbogen også.”

Det siger formanden for Sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, 68, tidligere forstander på Testrup Højskole, der glæder sig til arbejdet med den nye sangbog, der allerede har været i gang et stykke tid. I al hemmelighed.

”Ja vi trænger til en ny, selv om der ikke er noget i vejen med den gamle. Tiderne skifter, og historien udvikler sig, og det skal sangbogen også.”

Jørgen Carlsen

Nye bud velkomne

Fra og med i dag begynder den fase, hvor det er offentliggjort, at der kommer en ny sangbog. Og fra den 3. maj kan alle andre end udvalgets medlemmer byde ind med forslag til sange, de gerne vil have med i efterfølgeren til den 18. udgave, der har solgt i flere end 400.000 eksemplarer.

”Jeg glæder mig til alle de diskussioner og inputs, der kommer. Alle går meget op i sangbogen og er meget engagerede, og det giver liv i kludene. Det er godt nok øretævernes holdeplads at skulle bestemme, hvilke sange, der skal med, men lysten til at diskutere, balladen og uenighederne - det er jo selve højskolens væsen."

Jørgen Carlsen

”Jeg glæder mig til alle de diskussioner og inputs, der kommer. Alle går meget op i sangbogen og er meget engagerede, og det giver liv i kludene. Det er godt nok øretævernes holdeplads at skulle bestemme, hvilke sange, der skal med, men lysten til at diskutere, balladen og uenighederne - det er jo selve højskolens væsen. Vi kan være uenige men enige om at holde sammen på uenigheden, og det at tolerere, at vi er rygende uenige og har ret til at være det, er jo netop et symbol på demokrati og et folkeligt sammenhold,” mener Jørgen Carlsen, der også var med som menigt medlem i udvalget sidste gang en ny sangbog blev udgivet.

Sangbogsudvalget havde sit første møde 8. marts sidste år, og indtil nu er alting foregået i hemmelighed.

”Det har været lidt skægt at arbejde hemmeligt uden at kunne få forslag fra andre, men det har også været nødvendigt, fordi der selvfølgelig er en vis nervøsitet omkring salget af den nuværende sangbog. Det har været lidt nemmere at være seks end otte medlemmer, og vi har foreløbig gennemgået en masse sangbøger,” fortæller Jørgen Carlsen.

Blandt andet de tre foregående højskolesangbøger, DGI’s sangbog, Efterskolesangbogen, Kirkesangbogen, Vilhelm Hansens fem-binds sange plus en del andre. Det er vigtigt, at vi er ude i god tid, da det kan tage mange kræfter og give juridiske komplikationer at søge rettigheder til for eksempel de udenlandske sange fra bl.a. The Beatles.

Hvor er Steffen og Anne?

Højskolesangbogen giver altid furore og ballade. Mange har en mening om, hvilke sange der skal med, og især hvilke, der mangler. En folkelig sangbog, der vækker opmærksomhed langt uden for højskoleverdenen og har stor kulturel betydning.

”Sangbogsudvalget skal turde orientere sig mere. Der bliver taget alt for lidt hensyn til det rytmiske repertoire, og der er en skæv repræsentation af hvem, der får sange med. Der for eksempel alt for få kvinder og nydanskere med.”

Henrik Marstal

”Sangbogsudvalget skal turde orientere sig mere. Der bliver taget alt for lidt hensyn til det rytmiske repertoire, og der er en skæv repræsentation af hvem, der får sange med. Der for eksempel alt for få kvinder og nydanskere med.”

Sådan siger Henrik Marstal, der sammen med forfatter og rockanmelder Klaus Lynggaard på Information nok er de mest kendte kritikere af Højskolesangbogen. Henrik Marstal har blandt andet været medredaktør af Kirkesangbogen (2017), er Ph.d. i musikvidenskab om danske sangtraditioner og er lektor på Rytmisk Musikkonservatorium. De har begge kritiseret den sidste udgave for manglen på rytmisk musik fra 1960’erne til 2006, hvor intet eller kun meget lidt var med fra for eksempel Anne Linnet, C.V. Jørgensen, Trille, Steffen Brandt, Gnags, Lars Lilholt, Anne Dorte Michelsen og Kim Larsen.

”Der skal tages hensyn til, hvad danskerne synger. Det er væsentlige kunstnere og sange, og det at de kun er med i begrænset omfang viser en mangel på kompetence i redaktionen af Sangbogsudvalget. Det Blå Sanghæfte (2015), som er et tillæg til Højskolesangbogen, kompenserede lidt, men jeg håber virkelig, at det nye udvalg sætter større fokus på den nyere danske sangskat,” siger Henrik Marstal.

Nej til døgnfluer

Endnu er ingen beslutninger taget, selv om udvalget, ifølge Jørgen Carlsen, sidste gang var enige om 80-90 procent af sangene.

”Vi kan ikke blive fuldstændig enige om alt, men hvis der er et meget engageret medlem, der taler godt for en sang, så forbarmer og bøjer vi os. Det er min skyld, at ‘Jeg ved en lærkerede’ er med, selv om de andre drillede mig med, at det er en børnesang, og om vi så også skulle have ‘Jeg en gård mig bygge vil’ med.”

Vi er ikke så langt i processen endnu, men jeg tror godt, jeg kan love, at vi får Anne Linnet med, noget Steffen Brandt og forskellige andre nutidige ting.

Jørgen Carlsen

”Hvor mange vi denne gang tager med af de kunstnere, vi er kritiseret for ikke at have med, er svært at sige. Vi er ikke så langt i processen endnu, men jeg tror godt, jeg kan love, at vi får Anne Linnet med, noget Steffen Brandt og forskellige andre nutidige ting, selv om jeg er forberedt på lidt af hvert,” smiler Jørgen Carlsen og understreger, at der er mange kriterier at leve op til.

”Vi udøver en naturlig konservatisme og tager kun sange med, der har bevist deres slidstyrke og ikke kun er døgnfluer. Og så vover vi et øje ved også at medtage helt nye sange, hvis bæredygtighed vi tror på. Generelt gælder det, at det skal være tekster eller digte, hvor ordene kan bære i sig selv og virker. Vi fokuserer på sange med en åbenbar kvalitet og substans, som gør dem slidstærke og egnet til fællessang i større forsamlinger. Det dur ikke med en god melodi, der sælger en dårlig tekst eller en sang, der næsten er for intim og privat til fællessang. ”

I den 16. udgave tog udvalget Benny Andersens ‘Om lidt er kaffen klar’ med. En modig beslutning, der har vist sig at være bæredygtig og uden videre kan synges sammen af mange, selv om den kom til verden i Poul Dissings særprægede og personlige fortolkning.

Salmer og seminar

Der er mange, gamle traditionelle salmer med i Højskolesangbogen. For mange ifølge Henrik Marstal, der i sidste udgave talte omkring 150 salmer, der gik igen i begge sangbøger.

”Der er tusindvis af nye, spændende salmer. Udvalget kunne med fordel se sig omkring i salme-landskabet og måske finde nogle nye i stedet for kun at orientere sig i Den Danske Salmebog. Det er skønt, at de to sangbøger er knyttet til hinanden, men det bliver for unuanceret, snævert og for lidt nysgerrigt,” mener han.

Helt nye og uprøvede sange tog Sangbogsudvalget med i sidste udgave, da flere kendte musikere og komponister blev inviteret til et seminar med det formål at lave et antal nye sange til Højskolesangbogen. Det kom der en håndfuld sange ud af. For eksempel ‘Dåser rasler i morgengry’, hvor saxofonist Hans Ulrik kom med en melodi, der inspirerede Janus Kodal og Peter Laugesen til teksten.

Sådan et seminar bliver gennemført igen i år i maj på Den Rytmiske Højskole i Vig, hvor 30 tekstforfattere og komponister er inviteret og skal forsøge at lave nye tekster og sange.

”Vi lever i en verden, der tænker bredt, og hvor det er vigtigt at give plads. Sidste gang var der kun 2,5 procent af sangene med kvindelige komponister, og 4 procent hvor af teksten er skrevet af kvinder. Og kun 1 procent havde både kvindelig komponist og tekstforfatter. Det må kunne gøres bedre denne gang.”

Henrik Marstal

Henrik Marstal ser dog gerne, at flere kvinder og nydanskere får mere plads i den nye sangbog.

”Vi lever i en verden, der tænker bredt, og hvor det er vigtigt at give plads. Sidste gang var der kun 2,5 procent af sangene med kvindelige komponister, og 4 procent hvor af teksten er skrevet af kvinder. Og kun 1 procent havde både kvindelig komponist og tekstforfatter. Det må kunne gøres bedre denne gang.”

”Der skal mange flere kvinder med! Ud over Anne Linnet og Anne Dorte Michelsen er der mange andre ældre og nyere navne, der kunne komme i spil. For eksempel Sys Bjerre, Marie Key, Lise Cabble, Annika Aakjær, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Katinka. Der er andre og måske rigere måder at anskue tingene på, og det er simpelthen for gammeldags ikke at tænke i repræsentation af kønnene og nydanskere. Måske er udvalget nødt til at vende bunken lidt,” mener Henrik Marstal.

Must med ballade

Uden at ville love noget eller svare konkret – ud over Anne Linnet - tager Jørgen Carlsen kritikken med og garanterer en seriøs behandling og forsøger at lave den bedste udgave af Højskolesangbogen.

”Det er et must, at der er ballade omkring sangbogen, og det bliver der også denne gang. Det er naturligt, at kritikerne langer ud efter os, og jeg læser med stor fornøjelse deres indvendinger, selvom noget af kritikken falder uden for skiven. Sidste gang mente Klaus Lynggaard, at der manglede mere omkring kriser og skilsmisser, som kunne reflektere tiden. Men sangene kræver et afsæt, hvor der er håb eller slutter med lidt spræl eller et slag med halen."

”Det er et must, at der er ballade omkring sangbogen, og det bliver der også denne gang. Det er naturligt, at kritikerne langer ud efter os, og jeg læser med stor fornøjelse deres indvendinger, selvom noget af kritikken falder uden for skiven. 

Jørgen Carlsen

Jørgen Carlsen siger, han er glad for den kritik, der kommer udefra, men mener ikke, det er nok, at sangene er tidstypiske.

”De skal være eventyrlige og forbinde vore historiske rødder, identitet og tilhørsforhold til et folkeligt fællesskab, og her spiller højskolen en rolle som kontrapunkt til tidens forjagede hamsterhjul tilværelse ved at fastholde det dybe historiske åndedrag - og ikke altid det sidste nye.”

Den nye Højskolesangbog forventes at udkomme i november 2020, så der er stadig masser af tid til diskussioner og forslag til nye sange og tekster. En ny hjemmeside bliver åbnet for offentligheden den 3. maj, og her kan alle komme med op til fem forslag.

 Læs mere om arbejdet med den nye udgave