Af Søren Hviid Pedersen, lærer på Rønshoved Højskole, cand.scient.pol. og ph.d. i politisk filosofi
Folkehøjskolernes Forening har lavet en ”undervisningspakke” om populisme, og det kommer man rigtigt dårligt fra. Man har valgt Jan-Werner Müller, som vitterligt er en fremragende politisk teoretiker, til at være det teoretiske grundlag for materialet. Jeg har selv anvendt hans bøger og artikler i mange af mine kandidatfag, da jeg var ansat på SDU. Men Müllers bog om populisme er delvist et partsindlæg, for han betragter og konkluderer, at populisme er en klar trussel mod demokrati og grundlæggende værdier. Heri bevæger han sig væk fra det deskriptive, komparative og analyserende over til at fælde værdidomme.
Det er helt legitimt og sagligt at mene, at populisme er en trussel, men der findes altså alternative forståelser af populisme. For populisme er ikke nødvendigvis en trussel mod demokratiet. Måske det er en anden form for demokrati?
Måske det er det liberale demokratis redning? Måske er populisme et forsøg på give stemme til de borgere, der er blevet overset? Og sådan kunne vi blive ved. Og så kunne historien ende her.
Men det bliver altså inkriminerende, fordi man nu har lavet en ”undervisningspakke”, der tager udgangspunkt i Müllers forståelse af populisme. Det vil sige, at man har valgt en forholdsvis ensidig tilgang til populisme og lader denne være rammen og grundlaget for "undervisningspakken".
Det afstedkommer da også, at da man så skal finde nogle, der skal kommentere på dette, hvad enten det er i politikerrollen eller ekspertfunktionen, så bliver det også derefter. Nemlig at de ikke problematiserer eller formulerer alternative forståelser, men tværtimod konfirmerer Müllers normative konklusioner.
Højskolens opgave er at oplyse på et folkeligt grundlag, at bidrage med ånd og eftertænksomhed, ja, i det medfølgende materiale til filmen skriver man i lærervejledningen at "Højskolerne har en tradition for at bidrage til den nuancerede og velinformerede demokratiske samtale mellem mennesker med forskellige baggrunde, holdninger og herkomst. Derfor kan vi gøre et fælles forsøg på at agere alternativ til populismen i en politisk debat, som ofte farer afsted i et hæsblæsende tempo uden tid til åndelighed eller refleksion."
Her illustreres på fin vis, hvorledes man ser en modsætning mellem populisme og demokrati, og at "åndelighed og refleksion" kan være med til at formulere alternativer til populisme.
Det er da et helt klart politisk, normativt og derfor ensidigt synspunkt. Fint nok hvis det blev ytret i en politisk debat. Men vi taler altså om undervisningsmateriale, der netop gerne skulle afspejle højskolens funktion, nemlig at lade forskellige synspunkter blive repræsenteret og diskuteret. Materialet, som det er nu, ville jeg ikke selv præsentere for hverken mine højskoleelever eller for de universitetsstuderende, jeg engang selv underviste. Dertil er undervisningsmaterialet alt, alt for ensidigt.
Folkehøjskolernes Forening burde være en forening for alle højskoler og varetage højskolernes interesser, men som dette undervisningsmateriale viser, så er dette et rent partipolitisk partsindlæg, hvilket jeg finder ganske uacceptabelt og ude af trit med højskolens ånd