”Vi behøver ikke at vide alt”

Publiceret 08-03-2018

TÆT PÅ På Krogerup Højskole har man en meget liberal holdning til alkohol, sex og kærlighed. Der er ingen formulerede regler for forhold mellem lærer og elev, og det fungerer. Men alligevel er der en grænse.

Af Susanne Diekema, journalist, Foto: Patrick Kauffmann, Scanpix

Elever og lærere går tæt op ad hinanden, fester, spiser, tager på ture og har en dagligdag sammen på højskolen. Mange timer og mange forskellige mennesker, og sommetider opstår der mere end bare almindelig respekt og venskab, måske sex eller endda forelskelse på tværs af alder og profession, både mellem elever og sommetider også mellem lærer og elev.

Hvornår er det okay og noget, der hører ind under privatlivets fred, og hvornår bliver et forhold eller mange forhold for meget og forrykker en magtbalance og skævvrider forholdet mellem lærere og elever, så højskolen må gribe ind? Den svære og hårfine balance i grænselandet har vi fået elever, en lærer og forstander på Krogerup Højskole på Sjælland til at sætte ord på i en ellers tavs diskussion - i disse #metoo tider.

”Vi behøver ikke at vide alt!”

Så kort og fyndigt udtrykker højskolens forstander Rikke Forchhammer det. Og med sine 35 år som først lærer og senere forstander ved hun, hvad hun taler om.

”Tidligere var der mange flere affærer mellem elever og lærere, og der var en mere fri moral. I dag er det bare ‘røvkedeligt’ – også på den gode måde. Der er kommet mere ro på bagsmækken.”

Rikke Forchhammer, forstander på Krogerup Højskole

”Tidligere var der mange flere affærer mellem elever og lærere, og der var en mere fri moral. I dag er det bare ‘røvkedeligt’ – også på den gode måde. Der er kommet mere ro på bagsmækken,” griner hun.

Og der har været gang i den på Krogerup, som i den forrige forstanders tid havnede i Ekstra Bladet. Erik Boel havde i sine tre år på skolen fra 2005-08 affærer med elever fra forskellige hold, og han overskred den usynlige grænse og blev med en dags varsel frisat fra sit forstander job af bestyrelsen.

”Vi har en meget liberal holdning og betragter eleverne som voksne mennesker, der selv kan finde ud af det med alkohol, sex og kærlighed, uden at vi skal have faste rammer. Kærlighed kan man ikke styre. Men hvis det bliver et gentaget mønster, at en lærer eller forstander finder sig en ny forelskelse på hvert eneste hold, så er grænsen overtrådt, synes jeg. Og så er der også grund til at tvivle på, at det er ægte følelser. En forstander må ikke misbruge sin position, og det er problematisk, hvis en 54-årig hver gang finder en ny 18-årig,” mener Rikke, der absolut ikke er snerpet og har set lidt af hvert i sine mange år i højskolelivet.

”Jeg har aldrig selv haft et forhold til en elev på skolen, men har dog været i seng med en tidligere elev, men det tæller ikke,” smiler Rikke og fortsætter.

”Som ung lærer havde jeg især een elev, der var meget forelsket i mig, men der følte jeg en forpligtelse til ikke at lade mig rive med, netop fordi jeg var lærer.”

Eleverne kan også være dem, der overtræder den usynlige grænse, og for Rikke, der er forstander for mange unge lærere med familier, kærester og børn, ville grænsen gå ved en gift lærer. Her ville hun tage en samtale med eleven, der kunne ødelægge et ægteskab, og med læreren, som har et ansvar som rollemodel. Men derudover er der vide rammer.

”I lærergruppen griner vi sommetider lidt af, hvor kedeligt det hele er blevet. Det er som om, grænserne har flyttet sig. De unge lægger mere alvor i det og har nok en anden moral og er mere ansvarlige, og så er det måske også lidt mere skjult end tidligere," mener Rikke, der sagtens kan acceptere lige forhold mellem elev og lærer, og at mandlige lærere kan blive fristet af alle de skønne unge kvinder, der er på højskolen.

Det må du ikke!

Og dem er der en del af – endda i overtal. På det sidste nye hold fra januar er der en skæv kønsfordeling. 86 piger og 22 drenge, og det betyder ifølge elev Louise Andrea Hansson, 21, at der er en del pigesnak om de mandlige lærere.

Der er lidt desperation over, at der mangler drenge, og at halvdelen af dem er i forhold eller homoseksuelle, så vi snakker selvfølgelig om de mandlige lærere. Hvem, der ser godt ud, er charmerende, singler og ikke singler. Men det pigedrama om, hvem der kysser hvem, tager jeg med ro. Det har jeg ikke lyst til at være en del af.

Louise Andrea Hansson, 21, elev på Krogerup

”Der er lidt desperation over, at der mangler drenge, og at halvdelen af dem er i forhold eller homoseksuelle, så vi snakker selvfølgelig om de mandlige lærere. Hvem, der ser godt ud, er charmerende, singler og ikke singler. Men det pigedrama om, hvem der kysser hvem, tager jeg med ro. Det har jeg ikke lyst til at være en del af,” siger Louise og understreger, at det ikke er noget hun tænker specielt meget over. Heller ikke om der er elever, der har forhold til lærere.

”Det er sindssygt rart, at vi bliver regnet for voksne og er i øjenhøjde med lærerne. Det var noget, jeg lige skulle vænne mig til. På efterskole og i gymnasiet var der meget mere strikse regler. Her er det mere frit, og lærerne er mere end bare lærere. De er en slags venner og hjælper os også udover undervisningen med mere almen dannelse. Jeg har ikke oplevet noget forhold mellem lærer og elev, men tror jeg ville synes, det var lidt specielt eller mærkeligt.”

”Jeg er opdraget med, at ‘det må du ikke’. Læreren er en autoritet, og ved et forhold kunne en slags afpresning spille ind. Men da en af de andre piger sagde, at der ingen regler er, og at vi godt må have forhold til en lærer, satte det alligevel tanker i gang. Der er ikke noget forkert i det, og en forelskelse kan man ikke styre,” siger Louise.

Jagtet hankøn

Det giver en af holdets få drenge, Mads Buhl Pedersen, 20, hende ret i. Til gengæld synes han, at det er helt i orden med elev-lærer forhold, selv om han endnu ingen har set.

”Det er fuldstændig 100 procent ok. Som 20-årig er man voksen, rimeligt moden og ansvarlig for sine handlinger. Der er ikke noget at vinde ved at være sammen med en lærer eller at føle sig presset til som for eksempel i gymnasiet, hvor det kunne give bedre karakterer. Så længe folk handler på følelser i stedet for strukturer, er det helt i orden,” mener han.

”Jeg kan slet ikke se, at det skulle være et problem, at en 60-årig lærer er sammen med en på 20, hvis der er gnist og følelser imellem dem,” understreger Mads.

Noget der naturligt kan opstå med de mere udvandede grænser, der er på en højskole, og den dynamik, der opstår, når så mange mennesker deler hverdag. En dynamik Mads mest har tænkt på i forholdet mellem drengene og pigerne på skolen, og som er speciel, fordi der er så stort et underskud af hankøn.

”Om jeg er een af de jagtede? Det vil jeg ikke kommentere,” storgriner han.

Mange små rum i hjertet

Det vil til gengæld lærer Mads Philipsen, 32, der er ved at flytte fra København til højskolen sammen sin kæreste og deres snart to børn til højskolen.

”Jeg har ikke følt behov for at markere, at jeg har familie. Alle ved det, og det er ikke sådan, at det vælter ind med kærlighedserklæringer på lærerværelset. Jeg har da hørt rygter om elever, der er vilde med nogle lærere, og også set elev og lærer kysse til en afslutningsfest, og det synes jeg er helt okay. Bare der er fuldstændig gensidighed.”

”Vi har et ansvar og er i en form for magtforhold, som vi ikke skal benytte os af, og vi skal ikke bruge højskolen som et fiskevand, hvor vi bare kaster snøren ud. Vi er ikke vagter, men skal være med til at sætte gode diskussioner i gang og kunne stå ved det, vi gør. Det er godt med en vis omtanke, og det ville være noget rod, hvis vi startede med at kysse til højre og venstre på nye hold.”

Mads Philipsen, 32, lærer på Krogerup

”Vi har et ansvar og er i en form for magtforhold, som vi ikke skal benytte os af, og vi skal ikke bruge højskolen som et fiskevand, hvor vi bare kaster snøren ud. Vi er ikke vagter, men skal være med til at sætte gode diskussioner i gang og kunne stå ved det, vi gør. Det er godt med en vis omtanke, og det ville være noget rod, hvis vi startede med at kysse til højre og venstre på nye hold.”

Han har ligesom eleverne ikke lagt mærke til nogle lærer-elev forhold på dette hold og synes principielt, at meget er tilladt på højskolen, der i det hele taget forsøger at nedbryde autoriteter og modne den enkelte til selv at tage ansvar, men sætter måske alligevel en grænse, hvis en af hans kolleger hver gang, der kommer et nyt hold, finder sig en ny elev.

”Det ville nok være godt, at det blev taget op i lærerkollegiet og med forstanderen i en god kollegial tone. Det bliver en udfordring for os alle, hvis det bliver et problem for fællesskabet på skolen.”

Han nævner som eksempel, at det ville være meget problematisk, hvis en elev blev voldsomt forført. Men følelser skal der være plads til, og dem er der mange af i et miljø, hvor Mads omvendt synes, at lærerne skal passe på ikke at blive "teflon-belagte".

”Hver gang, et hold rejser, bliver jeg stadig overrasket over, hvor meget jeg er kommet til at holde af eleverne. Men så er det jo fantastisk, når der kommer et nyt. Så bliver alle de små rum i hjertet igen fyldt op, slutter Mads.”

 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies