Bliv dog hjemme

Publiceret 25-09-2018

KLIMA Mere økologisk og vegetarisk mad, mindre madspild, mere grøn energi og en stærkere bevidsthed om at begrænse CO2-udslippet. Højskoleelever er begyndt at stille flere og flere krav til højskolernes bæredygtighedsprofil. Men de mange udlandsrejser til fjerne destinationer er et dilemma.

Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist

Hvorfor har I ikke affaldssortering? Hvor skriver jeg mig på vegetarlisten? Hvad er jeres bæredygtighedsprofil?” Spørgsmål som disse er mere og mere almindelige, når nye elever begynder på landets højskoler. Især de yngste elever forventer, at højskolerne kan svare på deres – kompetente og kritiske – spørgsmål om klima, bæredygtighed og grønne tiltag. Det fortæller flere kilder i højskoleverdenen samstemmende.

”Som højskoler vil vi gerne være med til at danne de unge til det samfund, de skal ud og virke i, og der er bæredygtighed og klima i dag helt uomgængeligt. Der er tale om en samfundsændring, som sætter sig meget stærkt igennem især blandt de unge, og det mærker højskolerne,” siger bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening (FFD), Johannes Schønau.

”Man kan sige, at det allerede er for sent at være first movers på det her område, men hvis højskolerne rykker nu, kan vi stadig være med på beatet og give de unge den dannelse, de efterspørger. Gør vi ikke det, overlader vi den del af dannelsen til andre institutioner eller til de unge selv, for de venter ikke på, at vi bliver klar,” siger han.

Har droppet flyrejserne

Else Mathiassen, der frem til 1. september var forstander på Vestjyllands Højskole, hvor hun fortsat er tilknyttet som lærer, er enig:

”Selv om vi er en af de højskoler, der har arbejdet mest konsekvent med bæredygtighed i mange år, oplever vi også, at eleverne skubber os. Vi har fx i mange år arbejdet med økologisk og grønt køkken og reduktion af madspild. Men de senere år har eleverne skubbet på for endnu mere vegetarisk kost og for, at kødportionerne er mindre de dage, hvor vi har kød på menuen. Og sidste år overtog eleverne vores kiosk og gjorde hele sortimentet økologisk.”

På Vestjyllands Højskole indførte de økologi i køkkenet for 20 år siden og er i dag – ved hjælp af jordvarme og vindkraft - CO2-neutrale, hvad varme angår. Skolen har udbudt halmhusbyggeri som fag og har nu permakultur, havebrug, bæredygtigt byggeri og kokkeri og udeliv på skemaet.

”Vi forsøger at integrere bæredygtighedsperspektivet i vores drift, i alle nye tiltag og i vores pædagogiske arbejde. Vores udeliv handler fx ikke bare om at bruge naturen som sportsplads, men om at opdage naturen som natur,” siger Else Mathiassen.

For nogle år siden, da Else Mathiassen var med i FFDs bestyrelse, arrangerede bestyrelsen en workshop om bæredygtighed. Men workshoppen blev aflyst på grund af manglende interesse. I dag har FFD etableret et bæredygtighedsudvalg med repræsentanter fra 12 forskellige højskoler, heriblandt både idrætshøjskoler, almene skoler, skoler, som har haft en grøn profil i årevis, og skoler, som er nye på det grønne område.

Det er ved at blive en konkurrenceparameter, at man kan tilbyde vegetarkost og svare på, hvor stort skolens CO2-aftryk er.

Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent

”Vi har vedtaget en strategi i FFD, som indebærer, at vi i løbet af fem år skal have meget mere bæredygtighed ind på højskolerne, ogbæredygtighedsudvalget er et skridt i den retning. I udvalget kigger vi på, hvordan skolerne kan arbejde med bæredygtighed på mange planer – lige fra kost, byggeri og drift til undervisning og rejser,” siger bæredygtighedskonsulent Johannes Schønau, der er koordinator for Højskolernes Bæredygtighedsudvalg.

Han oplever stor interesse og åbenhed fra både lærere og forstandere, også på skoler som ikke profilerer sig som grønne.

”For nogle skoler er det helt nyt at tænke de her parametre ind, og nogle er også bekymrede for, om det vil belaste økonomien. Til gengæld motiverer det dem, at eleverne efterspørger dannelse inden for det her område. Det er ved at blive en konkurrenceparameter, at man kan tilbyde vegetarkost og svare på, hvor stort skolens CO2-aftryk er,” siger han.

Netop CO2-aftrykket er et nyt fokusområde, som ikke er uden dilemmaer og problemer, understreger Johannes Schønau.

”Mange skoler udbyder jo rejser til fjerne destinationer, og flyrejser er noget af det, der sætter det største CO2-aftryk. En af skolerne i udvalget har regnet på det og fundet frem til, at det koster over 100 ton CO2 at sende deres elever på en rejse med en lang flyvetur, mens driften af højskolen gennem et helt år – fraregnet kost – udleder 50 tons CO2. Så rejserne bon’er virkelig ud på CO2-regnskabet, og man kan stille spørgsmålet, om man kan forsvare at arrangere lange flyrejser, hvis man samtidig vil danne eleverne til klimabevidsthed,” siger han.

Studieture er CO2-synderen

Samme debat har været rejst i den norske højskoleforening sidste år, hvor en række højskoler argumenterede for, at en rejse kan være ”nødvendig” for at danne de unge og gøre dem bevidste om de globale udfordringer med fx fattigdom og klimaforandringer.

”Man kan diskutere, hvad der skal til for, at en rejse kan forklares og forsvares. Kan en rejse til Venezuela fx være nødvendig for at åbne de unges øjne for uligheden og elendigheden i verden? Det kan man sikkert godt argumentere for. Omvendt var der eksempler fra Norge på, at højskoler arrangerede skiture til Canada, hvor eleverne ikke oplevede noget, de ikke kunne have oplevet næsten tilsvarende i Norge,” siger Johannes Schønau.

På Grundtvigs Højskole i Hillerød har man i et par år været i gang med en grøn omstilling. Skolen har bl.a. fået solcelleanlæg, som dækker ca. 10% af elforbruget, og har foretaget udskiftning af tag, lavet ny isolering, energirenoveringer osv. Køkkenet arbejder desmed brug af lokale råvarer, omstilling til økologi og begrænsning af madspild, og eleverne bliver forsøgt involveret i alle tiltagene.

”Jeg vil da opfordre alle, både individer og skoler, til fx at beslutte en kvote for, hvor ofte man vil rejse med fly. Jeg har selv stået og talt om klimaforandringerne på et højskolekursus, som fortsatte med, at eleverne rejste ud i verden. Hvis jeg inviteres til det igen, bør jeg måske slutte af med at sige ’så bliv dog hjemme’?”

Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen

Samtidig indgår studierejser, ofte med fly, i skolens kurser, og det er et dilemma, erkender forstander Jakob Mejlhede Nielsen: ”Rejserne er med til at rekruttere elever og er samtidig ekstremt klimabelastende, når de foregår med fly. Vi drøfter derfor, om vi skal sige, at af vores to rejseuger skal højest den ene som hovedregel foregå med fly,” siger han med henvisning til, at skolens pedel i foråret regnede på klimabelastningen og fandt frem til, at den fælles studietur for 110 elever og lærere til Marokko med fly udledte mere CO2 end samtlige øvrige aktiviteter i forårsperioden.

Den fælles studietur for 110 elever og lærere til Marokko med fly udledte mere CO2 end samtlige øvrige aktiviteter i forårsperioden.

Beregning fra Grundtvigs Højskole

Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, der skriver om miljø og sikkerhedspolitik på Dagbladet Information og har en fortid som medstifter og aktivist i Organisationen til Oplysning om Atomkraft, bekræfter, at flyrejser er ekstremt belastende for klimaet. Men samtidig forstår han godt, at højskolerne ikke uden videre lægger rejseaktiviteten på hylden.

”Der er ingen tvivl om, at rejserne kan være med til at skabe global bevidsthed og solidaritet med de mennesker, som klimaforandringerne først og fremmest går ud over. Jeg har selv rejst meget, og det har været afgørende for den bevidsthed om verdens tilstand, jeg har i dag. Så jeg forstår godt, at skolerne gerne vil have de unge med ud og opleve verden,” siger han og tilføjer, at det imidlertid ikke får dilemmaet til at forsvinde.

Man kan stille spørgsmålet, om man kan forsvare at arrangere lange flyrejser, hvis man samtidig vil danne eleverne til klimabevidsthed.

Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent

”Jeg har været så privilegeret, at jeg nåede at rejse en masse, før det gik op for os alle, hvilke konsekvenser det har for kloden. Nu forsøger jeg at minimere mine flyrejser og mit kødspiseri osv. Men det er jo let for mig at sige, at de unge skal gøre det samme, når de ikke har haft samme chance for at rejse ubekymret rundt i verden. Jeg har selv stået og talt om klimaforandringerne på et højskolekursus, som fortsatte med, at eleverne rejste ud i verden. Hvis jeg inviteres til det igen, bør jeg måske slutte af med at sige ’så bliv dog hjemme’?” spørger Jørgen Steen Nielsen.

”Men jeg vil da opfordre alle, både individer og skoler, til fx at beslutte en kvote for, hvor ofte man vil rejse med fly,” tilføjer han. På Vestjyllands Højskole har man tidligere arrangeret rejser, især til Cuba. Men for to år siden besluttede skolen at udfase rejserne.

”Det virkede mere og mere mærkeligt, at vi havde bæredygtighed som profil og samtidig rejste til Cuba med fly. Så vi droppede rejsen og var selvfølgelig spændte på, hvordan kursisterne ville tage imod det. Men vi fik stor opbakning. Og vi laver stadig rejser, fx til Ungarn, men det foregår med bus,” fortæller tidligere forstander Else Mathiassen.

Hun tilføjer, at hun på ingen måde vil dømme andre skoler, der arrangerer rejser med fly, og ikke vil udelukke, at Vestjyllands Højskole kunne finde på at gøre det igen, hvis skolens eksistens afhang af det. ”Men vi ser det som vores opgave at være rollemodel og inspirator på det her felt - både for kursisterne, for andre højskoler og for samfundet i øvrigt.”

Ingen politik for flyrejser

Johannes Schønau tror ikke, at FFD kommer til at vedtage en egentlig politik for flyrejser, men han håber, at skolerne vil tage debatten og overveje alternativer til de klimabelastende rejser.

”Der er nok noget vanetænkning og bekvemmelighed i det, når man arrangerer studierejser til de samme destinationer år efter år. I mange tilfælde kan man sikkert opnå den samme dannelse ved at rejse med bus eller tog til et sted tættere på. Jeg kan fx se for mig, at en togrejse gennem Europa med to-tre stop kan give enorm meget input og samtidig passe godt med den øgede interesse for fordybelse og simple living,” siger han og tilføjer, at han er i dialog med DSB for at høre, om DSB fx vil tilbyde højskolerne togrejser på interrail-lignende vilkår.

”Jeg tror, at det at fravælge flyrejser kan blive en positiv konkurrenceparameter, hvis skolerne selv melder det ud og forklarer, at de gør det som en del af en bæredygtighedsindsats,” siger han.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies