Jeg tilhører den generation, der er ret fucked, hvis der ikke sker noget

Publiceret 14-03-2019

VALG Fremtidens klimaudfordringer vækker bekymring blandt landets højskoleelever, hvor de fleste elever står over for deres første folketingsvalg. I en rundspørge blandt elever fra fire af landets højskoler svarer 91 procent, at de er bekymrede for fremtiden.

Af Ditte Hedegaard Davidsen, journalist

Langt de fleste af landets højskoleelever er født omkring årtusindeskiftet, de er førstegangsvælgere, og de er statistisk set langt mere klimabevidste end gennemsnittet.
Og så er de bekymrede for den fremtid, de går i møde.

I en rundspørge, som Højskolebladet har lavet blandt 118 elever på fire af landets højskoler, svarer 91 procent af de adspurgte, at de er bekymret for fremtiden i forhold til klimaudfordringerne. 36 procent svarer, at klimaspørgsmålet optager dem "i høj grad", mens 50 procent svarer "i nogen grad".

Og det er måske ikke så overraskende i og med, at de er en del af den generation, der i fremtiden vil mærke klimaforandringerne i endnu højere grad med varierende og voldsommere vejrfænomener, overbefolkning og faldende biodiversitet.

En af de unge, der er bekymret for fremtiden, er 20-årige Louise Østerlund Thomsen, som i efteråret var elev på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Hun mener, at politikerne virker handlingslammede i forhold til det, hun selv betegner som "det altoverskyggende problem", som klimaudfordringerne er.

”Hvis man bare følger lidt med, er det jo nemt at se, at udviklingen ikke går i en særlig god retning, og der er ikke nogen i den politiske verden, der tager ansvar. Jeg tilhører den generation, der er ret fucked, hvis der ikke sker noget. Klimaudfordringerne er et altoverskyggende problem, men det virker som om, at dem, der har indflydelse, ikke går op i det eller hvert fald har svært ved at gøre noget ved det,” siger Louise Østerlund Thomsen.

”For nylig var der den her ”10-years challenge” på de sociale medier, hvor man kan se, hvor meget indlandsisen er smeltet på 10 år. Det gjorde et kæmpe indtryk. Koralrevene dør. Der er plastikudfordringer. De små øer i Stillehavet er ved at forsvinde på grund af oversvømmelse. CO2-udslippet er større end nogensinde. Vi producerer for meget kød i forhold til, hvad vi burde. Der er nok problemer at tage af,” siger hun.

Jeg tilhører den generation, der er ret fucked, hvis der ikke sker noget.

Louise Østerlund Thomsen, højskoleelev

En anden, der deler bekymringerne for fremtiden, er 21-årige Ida Ravnborg fra Vallekilde Højskole. Hun er i blandt de 36 procent, der har svaret ja til, at klimaudfordringerne i høj grad optager hende.

”Der er rigtig mange, der virker ligeglade med alle de her deprimerende klimakonstateringer, vi får kastet i hovedet, og der er en masse politikere og fagfolk, der siger, at de vil gøre noget ved det, men alligevel ikke gør noget. Det virker som en overfladisk snak, og jeg synes, det er helt vildt ubehageligt, at der ikke bliver handlet på det.”

For over tre år siden valgte hun at blive vegetar på grund af en blanding af klima- og dyreetiske hensyn. I alt svarer 3 procent i undersøgelsen, at de betegner sig selv som vegetarer, som er det samme som den, der anslås at være på landsplan. Knap 25 procent har svaret, at de er flexitarer (spiser primært vegetarisk, men gør indimellem undtagelser med kød, red.) mens 64 procent svarer, at de spiser kød jævnligt.

Både politikere og forbrugere har et ansvar

Når det kommer til ansvarsplacering, er der generelt bred enighed om, at det er politikernes ansvar at løse klimaudfordringerne, lige såvel som forbrugere og privatpersoner har et stort ansvar selv.

Knap 63 procent har i undersøgelsen svaret, at forbrugerne i høj grad selv har et ansvar i forhold til at løse klimaudfordringerne, f.eks. ved at skære ned på kød, for forbruget, sortere affald mv., mens 47 procent svarer, at klimaspørgsmålet i høj grad er en politisk opgave at løse.

21-årige Ida Ravnborg tænker selv meget over at leve mere bæredygtigt.

”Jeg køber generelt meget genbrug - både tøj og møbler - og jeg forsøger at få flettet så meget miljøbevidsthed ind i hverdagen som muligt, så det bliver en vane og ikke en ’nu-skal-du-leve-mere-miljøvenligt-tankegang’. Så de bæredygtige valg går hen og bliver ubevidste valg, og så det ikke bliver noget stort og svært. Det synes jeg simpelthen er så vigtigt,” siger hun og bliver bakket op af Louise Østerlund Thomsen.

”Jeg havde en periode her i efteråret, hvor jeg fik en bølge af dårlig samvittighed, når jeg tog lange bade eller gik fra et rum uden at slukke lyset. Så jeg tænker meget på mit eget klimaaftryk. Der er nødt til at ske noget politisk, men jeg mener også, at der også er nødt til at være et pres fra forbrugerne, før der sker noget politisk,” siger Louise Østerlund Thomsen.

20-årige Ida-Sofie Bjørn er én af de få unge som har svaret, at klimaforandringerne i mindre grad er forbrugernes ansvar.

”Jeg synes, det er vigtigere at få politikerne og virksomhederne til at handle på klimaudfordringerne. Det er meget mere effektivt. Dét, jeg kan være bekymret for, er, hvis man fokuserer for meget på individuelle handlinger – fx at man prøver at omvende sine venner til at blive vegetarer – i stedet for at fokusere på at få politikerne til at handle. Det er selvfølgelig super positivt at handle selv – det skal bare ikke tage opmærksomheden fra det større billede,” siger hun.

Fly er det sværeste fravalg

Et sted, hvor det personlige ansvar over for klimaudfordringerne ikke skinner igennem blandt højskoleeleverne, er ved spørgsmålet om, hvorvidt eleverne inden for de seneste to år har fravalgt fly på grund af klimaet. Her har 86 procent svaret nej og kun 8 procent svaret ja.

Louise Østerlund Thomsen er én af de få personer i undersøgelsen, der har fravalgt fly.

”Sidste år var jeg på tre ferier inklusive en studietur, og en dag sad jeg og regnede ud, hvor mange gange jeg havde fløjet, og hvor meget CO2-udslip jeg stod for. Det var meget! Og så besluttede jeg mig for ikke at flyve i minimum et år. Jeg har måtte sige nej til at besøge en tidligere roomie på Island. Da min veninde for nylig skulle flyve til Berlin på forlænget weekend, blev jeg faktisk lidt mobset, og jeg kan mærke, at jeg skal holde lidt igen, for jeg skal jo ikke bestemme over andre. Men jeg synes, der efterhånden er en vis forståelse i omgangskredsen for, at man er nødt til at tage ansvar.”
Alle tre kvinder skal stemme for første gang til folketingsvalget i år. Og til spørgsmålet om, hvorvidt klima er et emne, der kommer til at have indflydelse på, hvor krydset skal sættes, svarer alle ja.

”Jeg synes, det er så ærgerligt, hvis vi skal have et folketingsvalg, der kun kommer til at handle om flygtninge eller sundhed. Hvis vi ikke taler om klima nu, bliver flygtningestrømmen jo bare endnu større i fremtiden,” siger Louise Østerlund Thomsen.

20-årige Ida-Sofie Bjørn supplerer:

”Jeg kunne aldrig finde på at stemme på nogen, der ikke sætter klimaet højt. Men klima er ikke det vigtigste ift., hvor jeg sætter mit kryds. Det sociale område er også vigtigt. Men hvis jeg stod mellem to partier, hvor det ene parti sætter klimaet højt, og det andet ikke så højt, vil jeg vælge det første.”


Undersøgelsen blev lavet i midten af januar blandt 118 unge på fire af landets højskoler: Grundtvigs Højskole, Vejle Idrætshøjskole, Rødding Højskole og Vallekilde Højskole.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies