Her kan man sige navnet Jesus, uden at folk kigger underligt på én

Publiceret 14-03-2019

REPORTAGE På den nyåbnede Oasehøjskolen har 30 unge fået et fristed, hvor de kan dele tanker om tro og tvivl. Alle eleverne kommer fra forskellige kristne miljøer, og det er højskolens mål at hjælpe dem med at finde en måde at leve som kristne på i hverdagen.

”Jeg har det bedst med at være i fællesskaber, hvor der er plads til Helligånden. Hvor Gud får lov at være nærværende i hverdagen. Det kan bare være sådan noget som, at når man har talt om noget, som er svært, så kan man bede sammen og lægge det over til Gud. Man skal ikke lægge et filter ind over, når man taler med de andre her. Man kan bruge navnet Jesus, uden at folk kigger underligt på én. Og når vi sidder i cafeen om aftenen, er der næsten altid én, der sætter sig til klaveret og spiller, og andre bryder ud i spontan lovsang, og så synger alle med.”

Kirstine Marie Rose Kjær Svinth

De første elever på Oasehøjskolen

21-årige Kirstine Marie Rose Kjær Svinth er en af 30 elever på det første lange kursus på Oasehøjskolen i Kjellerup. En kristen højskole, som er etableret af personer med baggrund i menighedsnetværket Dansk Oase, der har et folkekirkeligt grundlag og et karismatisk præg. Visionen for den nye højskole er da også at være ”et sted, hvor åndelig, evangelisk-karismatisk fornyelse går hånd i hånd med personlig dannelse og udvikling”, som der står på højskolens hjemmeside.

 

Læs også lederen: Spiser I oblater derhjemme?

De fleste har en relation til Gud

De fleste af de 30 elever, som begyndte på et 22 uger langt kursus den 13. januar i år, har baggrund i Oasekirker eller frikirkelige miljøer med et karismatisk tilsnit. Men der er også unge med baggrund i indremissionske miljøer blandt eleverne, fortæller forstanderparret, Steen og Ulla Balle Kristensen, der selv har baggrund i Silkeborg Oasekirke.

”Alle er velkomne her, men det vil jo nok primært være unge, der har en relation til Gud eller har lyst til at have det, som vælger vores højskole til,”

Forstander Ulla Balle Kristensen.

”For selv om vi tænker meget i almen dannelse og også har sport og outdoor og kreative fag på skemaet, tænker vi teologien ind i de fleste aktiviteter. Det er vores mål at hjælpe eleverne med at finde en måde at leve på som kristne i hverdagen, også når deres fem måneder her på højskolen er slut,” siger hun.

 

Læs også Kristen modkultur

 

Steen Balle Kristensen supplerer: ”Det betyder ikke, at vi giver eleverne færdige svar på alle deres spørgsmål om Gud og kristendom. Det er vigtigt for os at give eleverne mulighed for at undres og reflektere – også over de helt store spørgsmål i livet. Det kunne fx være spørgsmålet om skabelse og udviklingslære.”

”Sidste uge havde vi besøg af en gæstelærer, som nok provokerede vores elever i forhold til deres gængse opfattelse af, at Gud har skabt jorden på syv dage. Det betyder ikke, at vi som højskole har et færdigt svar på det, men vores mål er at eleverne bliver præsenteret for forskellige holdninger, så de får en åbenhed over for at både Gud og verden nok er større, end vi lige tror. Lykkes det, er vi lykkedes godt med den almene dannelse, vi også lægger vægt på her, ligesom man gør på andre højskoler,” siger Steen Balle Kristensen og tilføjer, at de på højskolen gerne vil skabe nogle trygge rammer, hvor der er plads til at tale om de store spørgsmål og stå ved både sin tro og sin tvivl.

Og det er der på Oasehøjskolen, synes Kirstine Marie Kjær Svinth.

”Her er stor åbenhed og rummelighed, synes jeg. Selv om mange af os har baggrund i Oasekirker, betyder det jo ikke, at vi er enige om alt, og vi er alle sammen nysgerrige efter at høre hinandens historier og hjælpe hinanden ind i en tættere relation til Gud. Det er meget anderledes end på gymnasiet, som var meget præget af præstationskultur. På en måde synes jeg, at jeg levede lidt overfladisk i gymnasietiden, fordi der ikke var tid til at arbejde med de store spørgsmål, jeg havde om livet og om mig selv. Her kan jeg allerede efter et par uger mærke, at der er kommet en større dybde. Jeg kommer ind i nogle kroge af mig selv, hvor jeg ikke har været før. Det er udfordrende og mega spændende,” siger hun.

Hendes medkursist Clemens Solsø Dommert, der også er 21 år, er enig: ”I sidste uge havde vi tema om retræte, hvor vi både fik undervisning om retrætens teologiske grund og historie og prøvede to døgn med stilhed. Der blev kastet mange ting op i luften, og man skulle holde tungen lige i munden for at finde vej i det. Men Gud blev også helt vildt stor for mig i den proces, og det var, som om det landede som et puslespil, der faldt på plads. Det gennemgående spørgsmål for mig i de dage var ’hvad vil jeg?’. Jeg fandt steder i Bibelen, der handler om det, og talte med andre om det, og det gik op for mig, at Gud spørger os ’hvad vil du?’, og når jeg finder ud af det, vil Gud også være med mig i det,” siger han.

Ligesom Kirstine Marie Kjær Svinth har han også baggrund i en Oasemenighed, men synes ikke, at man i hverdagen på højskolen mærker forskel på, hvilke af eleverne der har baggrund i oasemenigheder, og hvem der kommer andre steder fra.

”Forskelligheden giver bare noget til fællesskabet. Det store er, at her er det normen, at man kan bede sammen og tale om tro. Den første uge var jeg syg, og det var helt naturligt, at der kom nogen hen og spurgte, om de måtte lægge hånden på mig og bede for mig,” siger han.

Forstander Steen Balle Kristensen nævner også det naturlige forhold til lovsang og fælles bøn som et af skolens karakteristika.

undefined

”Da vi i sidste uge havde en ung teologistuderende som gæsteforelæser, var der dels en masse undervisningstimer med ham om, hvordan man kan forsvare sin tro i debat med ateister. Dels var der et aftenarrangement, hvor han fortalte mere personligt om sig selv og sin egen erfaring med tvivl og tro. Eleverne gik helt naturligt ind i en samtale med ham om det, og vi sluttede aftenen med, at alle 30 elever stillede sig sammen og bad for gæstelæreren og hans videre arbejde.”

Clemens Solsø Dommert tilføjer, at det også er inspirerende og dejligt at begynde hver morgen med en andagt.

”Der er en frihed til at tilbede og en følelse af, at her kan man handle på den der prikke-følelse i maven, når man fx har lyst til at bede for nogen,” siger han.

Han tilføjer, at det netop var en prikke-fornemmelse i maven, der langsomt voksede sig stærkere, som fik ham til at vælge et højskoleophold på Oasehøjskolen.

”Jeg havde hørt om højskolen, men tænkte ikke umiddelbart, at det var noget, jeg skulle, for jeg havde planer om at ville ud og se verden efter gymnasiet. Jeg havde planlagt en cykelrejse rundt om Middelhavet og var meget optaget af det. Men jeg kunne mærke, at tanken om at bygge noget nyt op sammen med andre i et kristent fællesskab blev ved med at vende tilbage til mig. I gymnasiet er alt jo planlagt, og man følger bare med som én i flokken, men her ville der være mulighed for at skabe noget nyt og godt og spændende. Så jeg bad over det, og selv om jeg ikke fik noget klart svar, besluttede jeg at handle på min fornemmelse. Og nu kan jeg se, at det var meningen, at jeg skulle være med her. Jeg kunne selvfølgelig være taget på bibelskole på den anden side af jorden, men her får vi noget med, som nok er lettere at overføre på vores liv bagefter,” siger han.

Et af målene med undervisningen er netop at inspirere eleverne til at agere aktivt som kristne mennesker og medborgere, og derfor bliver eleverne blandt andet undervist i diakoni og får mulighed for at prøve kræfter med diakonale opgaver, bl.a. i samarbejde med lokale folkekirker og oasemenigheder i nærheden af højskolen, forklarer Ulla Balle Kristensen, der tidligere har arbejdet med diakonalt arbejde i Silkeborg Oasekirke.

”Vi er meget optaget af at dele Guds rige ikke kun med ord, men også i handling, og jeg vil meget gerne plante den livsindstilling i eleverne, at de kan tage et ansvar og gøre en forskel, der hvor de hver især kommer til at leve, så de kirkelige fællesskaber ikke kun handler om at mødes søndag formiddag, men også om at være til gavn for det omkringliggende samfund.”

Og det er netop noget af det, Kirstine Marie Rose Kjær Svinth håber at få ud af højskoleopholdet.

”Jeg forventer, at jeg efter opholdet her kan hvile mere i mig selv og ikke lade mig kue af, hvordan forventningerne og normerne er i samfundet. At jeg kan være lidt mere grounded, få nogle dybere rødder i Jesus og på den måde kunne gøre nogle ting ude i samfundet.”

22-årige Rebekka Balle er især begejstret for de kreative fag.

”Jeg er et kreative menneske, men i gymnasiet var der så meget pres på, at det var svært for mig at prioritere det. Her har jeg visuel kunst og keramik, og i de fag fokuserer vi også på, at vores talenter er noget, Gud har lagt ned i os, og som vi skal ære og værne om og bruge til at prise Ham. Men også en gave, der giver mig et frirum og en måde at slappe af på. Jeg har tendens til at ville engagere mig i alting. Så jeg håber også, at mit ophold kan give mig nogle redskaber til, hvordan jeg lytter til mig selv og Gud og finder ud af, hvad der er vigtigt, så jeg ikke får et stresset liv,” siger hun.

Rebecca Balle

 

Om OASEHØJSKOLEN

Oasehøjskolen er en selvstændig højskole med tilknytning til DanskOase beliggende i Kellerup midt mellem Silkeborg og Viborg. Højskolen fik sit første elevhold i januar 2019.
DanskOase er et netværk af menigheder og fællesskaber kaldet Menighedsnetværket. DanskOase arbejder for ”fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke ud fra Folkekirkens evangelisk-lutherske grundlag.” Gennem konferencer, netværk og ressourceformidling ønsker de at skabe rammer for levende menigheder i mission.

Visionen for højskolen er – inden for den almene, folkeoplysende ramme og tradition - at ”være et sted, hvor åndelig, evangelisk-karismatisk fornyelse går hånd i hånd med personlig dannelse og udvikling.”

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies