Christian Jensen: ”Vores politikere burde se det progressive potentiale i højskolerne”

Publiceret 06-11-2019

JUBILÆUM Hvad er højskolens største fortjenester, og hvor skal de bevæge sig hen i dag? Vi har spurgt tre meningsdannere uden for højskolen. Her Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

Af Lauritz Korfix Schultz

Christian Jensen, chefredaktør for Politiken

Hvad er højskolens største fortjeneste historisk set?

”Det er meget enkelt: Ingen institution har skabt større oplysning af generationer af unge end folkehøjskolen. Højskolen er smuk, enestående og bør holdes evig ung. Jeg selv har ikke taget en lederuddannelse, der har lært mig mere end mit ophold på Askov Højskole i 1994-95. På Askov lærte jeg, at det er i mødet mellem forskellige måder at se verden på, at de store tanker og perspektiver kan opstå. Højskolen viste mig styrken i fællesskabets gyldighed. Det er for mig en vigtig indsigt, som jeg bruger hver eneste dag. Det er jeg meget taknemlig for.

Hvad jeg lærte på højskolen? Jeg ved ikke præcis, hvad jeg lærte, men det, jeg rent faktisk kunne efter opholdet, har jeg brugt lige siden. Jeg fik dybere indsigt og større menneskelig rummelighed af højskolens sociale forskellighed og åndsmæssige himmelbue. Højskolen var afgørende for mig som et ungt og søgende menneske. Jeg kommer ikke fra et hjem, hvor vi sang og havde tunge bøger på reolerne. Nu synger jeg glad og gerne, selv om jeg er dårlig til det. Jeg har taget højskolens sangtradition med ind på både Information og Politiken. Hver en sang fra Højskolesangbogen repræsenterer en spejling af historien og bidrager dermed til at fortælle os, hvem vi er. I journalistikken stræber vi hele tiden fremad, men sangtraditionen fra højskolerne kan hjælpe os til at se baglæns og huske os på, hvor vi kommer fra. Den vigtigste af alle sange er ’Er lyset for de lærde blot’, der er en god påmindelse om, at indsigten ikke altid kommer fra akademia, men derimod fra dem der går i marken med jord under fødderne og tanker i hovedet.”

Hvad er højskolens største fortjeneste i dag?

”Det etablerede uddannelsessystem giver de studerende svar. Højskoler åbner verden ved at stille spørgsmål. Det gør os alle rigere.”

Hvad er højskolernes største udfordring i dag?

”Når højskole er højskole til tiden, som mange højskoler viser gode eksempler på, så udgør de en nødvendig fordring. Højskolerne skal ikke blot være en tænkepause. Højskolen er en tankegenerator. Ikke et frikvarter hvis man i en periode ikke kan leve op til, hvad uddannelsessystemet kræver. Højskolen må aldrig blive et unødvendigt alternativ. Det er for uambitiøst at sige, at højskolen er en pause. Højskolen må gerne være mere offensiv og have mere rank ryg.”

I hvilken retning skal højskolerne bevæge sig?

”Højskolerne skal blive ved med at være i bevægelse. De unge skal ikke flytte sig hen til højskolen. Højskolen skal flytte sig hen til de unge uden at forlade deres værdimæssige grundlag. De skal omfortolke deres grundlag, så det får gyldighed og nødvendighed for nye generationer og nye tider.

Det lykkedes for mange højskoler i ungdomsoprørets tid at komme de unge i møde, da de forsøgte at gøre op med forældregenerationens og de etablerede uddannelsesinstitutioners stive regler og autoritet. Der stillede højskolen sig til rådighed ved at tilbyde et ikke-autoritært rum, hvor man kunne eksperimentere. Vores politikere burde se det progressive potentiale i højskolerne.”

Stefan Hermann: ”Nu er højskoler muligvis blevet til reservater for en pause."

Sørine Gotfredsen: ”Højskolerne er dejligt usmarte og uprætentiøse både i indretning, stemning og omgangsform."

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies