FFD’s bestyrelse: Det har vi gjort

Publiceret 20-09-2019

REPLIK At mistænkeliggøre den demokratisk valgte bestyrelses motiver og ageren over for Slots- og Kulturstyrelsen er ærgerligt. At gå direkte efter en enkelt skole, hvis forstander samtidig er formand for FFD, er uhørt. FFD’s bestyrelse svarer Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø.

Jakob Mejlhede Nielsen, bestyrelsesmedlem og forstander på Grundtvigs Højskole, på vegne af FFD’s bestyrelse

På et forstandermøde forud for højskolernes årsmøde i 2017 stiller forstander på Rødding Højskole, Mads Rykind-Eriksen et spørgsmål om, hvordan det står til med bopælspligten for forstandere. En ad hoc håndsoprækning blandt de tilstedeværende forstandere viser, at en del ikke bor i tjenestebolig på deres højskole. Det skal man ifølge højskoleloven heller ikke, da det er op til den enkelte skoles bestyrelse at beslutte, om forstanderen skal bebo den ene af de to tjenesteboliger, som en højskole skal råde over. Samtidigt rejses spørgsmålet om, hvordan det ser ud med antallet af tjenesteboliger på skolerne og beboelsen af disse. Det ville FFD’s bestyrelse gerne sætte på dagsordenen.

Udfordringen for FFD’s bestyrelse er, at der ikke var – og så vidt vides aldrig havde været – en oversigt over, hvor mange skoler, der har hvem og hvor mange boende i hvor mange
tjenesteboliger. Derfor beslutter bestyrelsen at indhente denne viden, så beslutninger ikke skal baseres på ”synsninger”, men på fakta.

Derfor blev afdækningen en del af den handlingsplan, som blev fremlagt, drøftet og vedtaget på årsmødet i 2017. Her blev der indføjet, at der ”med henblik på en principiel drøftelse af bopælspligten laves en afdækning af, hvorledes reglen i praksis administreres på landets højskoler – herunder oplevelsen af fordele og ulemper”.

Da Videnscenter for Folkeoplysning (VIFO) stod over for at skulle lave en undersøgelse om bygningsforhold i på højskolerne i 2017, anmodede FFD’s bestyrelse om, at der i forbindelse med undersøgelsen også blev spurgt ind til, hvor mange tjenesteboliger de enkelte højskoler havde beboet og herunder om forstanderen boede på skolen. Undersøgelsen blev gennemført i august-september 2017. Resultatet af denne undersøgelse blev præsenteret på forstandermødet på Hotel Marselis i Århus, og bopælspligt var sat på dagsordenen på det efterfølgende medlemsmøde.

Undersøgelsen viste, at en del forstandere ikke boede på skolen, og en del skoler ikke havde to tjenesteboliger beboet. Men virkeligheden er mere kompleks end tal i en undersøgelse. Undersøgelsen viste f.eks. ikke, om skolen havde en dispensation fra bopælspligten, eller om det var forstander og viceforstander, som boede der (og derfor ingen lærere), eller om der var tale om midlertidigt ledige eller udlejede boliger. Den viste heller ikke, om man ejede boligerne, men at de ikke var egnede jf. krav om m2-antal, eller om der havde været tale om, at skolen havde måttet sælge tjenesteboliger for at sikre overlevelse. Eller hvilke øvrige barrierer, der var for at få forstandere og lærere til at bebo tjenesteboliger.

Bestyrelsen satte derfor også det videre arbejde med tjenesteboliger som en del af handlingsplanen på årsmødet i 2018. Her var der opsat følgende mål: For det første at ”Afdække
mulighederne – bredt set – for at øge incitamentet for både skole og ansatte (…) til, at man kan bo på skolen”. For det andet at ”Der sættes fokus på, hvordan bopælspligt, samvær ansættelsesformer mv. har – og kan få – indvirkning på opfyldelsen af højskolens formål og hovedsigte.”

På årsmødet blev der fremsat to resolutionsforslag af Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø om, at bestyrelsen i stedet skulle arbejde for en lovændring. Begge forslag blev nedstemt, og bestyrelsens handlingsplan blev vedtaget med stort flertal. På trods af dette tog Mads Rykind-Eriksen derefter ordet og opfordrede kulturministeren til et lovindgreb, hvilket dog straks blev afvist.

Uklog ageren

FFD’s bestyrelse besluttede på sit første møde efter sommerferien på baggrund af VIFO-rapporten og det på årsmødet vedtagne at invitere skoler, som ikke havde to tjenesteboliger beboet, til et møde, så vi kunne finde ud af årsagerne; var der fejl, var det midlertidigt og hvis ikke, hvad var årsagerne? Dette ville vi kunne bruge til at 1) gå i dialog med berørte skoler om at løse de konkrete udfordringer 2) at kontakte departement/styrelse for at se, om vi kunne gøre noget mere generelt og endelig 3) til det videre politiske arbejde.

Vi skal som bestyrelse arbejde for både højskolens idé og særkende, men også på at hjælpe medlemsskoler. Det er klart, at vi i bestyrelsen ikke har bifaldet måden, Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø har ageret på. Den finder vi uklog. Vi tror, det havde været klogere at følge den linje, bestyrelsen havde lagt, og som vi løbende har fået opbakning til.

Jakob Mejlhede

Denne plan blev dog torpederet, da Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø i Jyllands-Posten insinuerede lovbrud. Det medførte spørgsmål til kulturministeren fra folketingsmedlemmer, og Mette Bock kunne selvfølgelig ikke sidde et muligt lovbrud overhørig og gjorde bopælsområdet til et særligt fokusområde i 2019 med henblik på, at ”de pågældende skoler arbejder hen imod, at boligerne bebos af forstanderen og lærere”. Med det resulterende tilsyn blev sagen juridisk, og det blev umuligt for bestyrelsen at handle i forhold til styrelse og medlemsskoler. Fokus i sekretariatet kom i stedet på rådgivning af medlemsskoler, og der er brugt rigtigt mange arbejdstimer herpå.

Vi skal som bestyrelse arbejde for både højskolens idé og særkende, men også på at hjælpe medlemsskoler. Det er klart, at vi i bestyrelsen ikke har bifaldet måden, Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø har ageret på. Den finder vi uklog. Vi tror, det havde været klogere at følge den linje, bestyrelsen havde lagt, og som vi løbende har fået opbakning til. Og vi tror, vi kunne være kommet frem til samme resultat, uden at der skulle insinueres lovbrud i pressen, kræves lovindgreb af minister eller fremprovokeres et tilsyn. Men det ville, indrømmet, måske havde taget lidt længere tid. 

Nu har der så været tilsyn. Slots- og Kulturstyrelsen har lavet aftaler med de skoler, som (af mange forskellige grunde) havde udfordringer. Og dermed bliver de kortsigtede udfordringer løst, som Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø også anerkender. Bestyrelsen har fortsat den del af arbejdet, som går på at sikre, at der bliver bedre muligheder for at have endnu flere boende i tjenesteboliger.

Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø kritiserer så, at FFD’s bestyrelsen har sat Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn og det videre arbejde på dagsordenen på det kommende forstandermøde og ikke på medlemsmødet. FFD’s bestyrelse har prioriteret, at det er foreningens nye kommunikations- og markedsføringsstrategi, som skal behandles på medlemsmødet. Arbejdet med ny kommunikationsstrategi står i slutningen af året over for sin afslutning og har involveret rigtigt mange skoler.

Bopælspligt har til gengæld flere gange været behandlet på medlemsmøder og årsmøder, og de kortsigtede udfordringer er løst. De langsigtede udfordringer involverer både økonomi, lovgivning, realkredit og fonde. Det er tungt stof, som ikke ændres over natten – og som der derfor vil være rig lejlighed til at drøfte på kommende medlems- og årsmøder. Men vi vil selvfølgelig i bestyrelsen gerne diskutere, om dette er en rigtig prioritering.

En runde mere

Nu har Erik Lindsø og Mads Rykind-Eriksen så taget bopælspligt op igen. Baggrunden er, at de har begæret aktindsigt i Slots- og Kulturstyrens undersøgelse af bopælspligten på højskolerne. FFD’s bestyrelse har derpå begæret aktindsigt i deres aktindsigtsanmodning for at finde ud af, hvad deres bevæggrunde er.

I begrundelsen skriver de, at ”…det er heller ingen hemmelighed, at FFD’s bestyrelse med Lisbeth Trinskjær i front helst så, at sagen blev dysset ned”, og ”På FFD’s årsmøde undlod vi at bore i sagen for ikke at ødelægge jubilæumsstemningen…”. Endvidere anmoder de om at få at vide, hvilke skoler, det handler om, og anfører, at:

”Vi vil ikke vide det for at gå ud med skolenavne, men for at se, om der tegner sig et mønster. Er det fx livsstilshøjskolerne?” og endelig skriver de om et par skoler, som ifølge styrelsen skal afklares nærmere: ”Vi spørger ganske enkelt for at få be- eller afkræftet, om Ubberup er en af dem. I vores øjne har FFD et problem, hvis formanden ikke lever op til reglerne.”

At sagen nu skal rejses igen ved at mistænkeliggøre den demokratisk valgte bestyrelses motiver og ageren over for Slots- og Kulturstyrelsen er ærgerligt. Og at man går direkte efter en enkelt skole, hvis forstander samtidig er formand for FFD, er uhørt. Og for god ordens skyld: Slots- og kulturstyrelsen har ikke fundet anledning til at indgå særlige aftaler med Ubberup Højskole.

Jakob Mejlhede

FFD har gennem de seneste år haft åbne drøftelser om bopælspørgsmålet, og der har i bestyrelsens øjne aldrig været tvivl om, at vi hermed sørgede for, at FFD’s ageren hvilede på medlemsskolernes holdning til dette spørgsmål. Der har været åbenhed om, at der er udfordringer, og det har hele tiden stået klart, at man ønskede at bevare de nuværende krav i loven, men også at der skulle ses på barrierer for opfyldelsen af kravene.

At sagen nu skal rejses igen ved at mistænkeliggøre den demokratisk valgte bestyrelses motiver og ageren over for Slots- og Kulturstyrelsen er ærgerligt. Og at man går direkte efter en enkelt skole, hvis forstander samtidig er formand for FFD, er uhørt. Og for god ordens skyld: Slots- og kulturstyrelsen har ikke fundet anledning til at indgå særlige aftaler med Ubberup Højskole.

Bestyrelsen anerkender enhver debat om højskolespørgsmål, som medlemsskoler og personlige medlemmer rejser, også selvom det risikerer at ”ødelægge jubilæumsstemningen”. Og vi vil fortsat deltage i disse debatter, så længe det sker på et sobert og alment niveau. Men hvis man har mistillid til formandens arbejde eller til bestyrelsens villighed til at følge den handlingsplan, som bestyrelsen selv har fremsat og fået godkendt på årsmødet, så er det jo ganske alvorligt. Vi mener, det er grundløst. Men er man uenig i
dette, så er demokratiet jo så genialt indrettet, at det står enhver frit for at stille op og søge valg.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies