Af Mads Mariegaard, journalist
Få steder på kloden er klimaforandringerne mere synlige end på Svalbard, den norske øgruppe i Barentshavet nord for polarcirklen.
Den gennemsnitlige temperatur på øerne er steget mellem tre og fem grader siden begyndelsen af 1970’erne. Isfjorden vest for hovedbyen Longyearbyen er ikke længere dækket af is om vinteren. Huse synker sammen, fordi den permafrost, de er bygget på, smelter.
Alt dette kommer omkring 50 højskoleelever, primært fra Norge, til at konstatere ved selvsyn. I september 2019 flytter de til Longyearbyen for at udgøre første årgang på Svalbard Folkehøgskole, verdens nordligste højskole. Omdrejningspunktet for skolen er natur, klima og bæredygtighed.
Den nye højskole har i første omgang etableret sig i midlertidige lokaler, og eleverne skal bo på et internat, som tidligere husede arbejdere fra byens mineindustri. Om et eller to år samles det hele i et nyt skolebyggeri, og elevtallet øges til 125.
“Vi vil sørge for, at eleverne kan tage vare på deres egen sikkerhed på Svalbard. Når det gælder isbjørne, handler det primært om at undgå at møde dem, men det kan blive nødvendigt at slå en isbjørn ihjel. Derfor er det nødvendigt at bære våben.”
Espen K. Rotevatn, forstander på Svalbard Folkehøgskole
Frem til midten af maj bliver eleverne en del af et livligt minisamfund i Longyearbyen, som byder på alt fra biograf og squashbane til verdens nordligste sushi-restaurant. De cirka 2.200 indbyggere er fra omkring 50 forskellige lande og beskæftiger sig blandt andet med forskning, miljøforvaltning og turisme.
Uden for bygrænsen begynder Svalbards vilde natur med et dyreliv, som omfatter hvalrosser, sæler og omkring 3.000 isbjørne.
Eleverne opfordres til at medbringe langt uldtøj og tykke vanter til Svalbard. På trods af den globale opvarmning kan temperaturen om vinteren nå ned omkring 30 minusgrader.
I polarfarernes fodspor
Svalbard Folkehøgskole er etableret på blot tre år – med Norges KFUK-KFUM og Longyearbyen Lokalstyre som ejere.
“I 2016 var vi nogle mennesker på Svalbard, som begyndte at snakke om at lave en højskole, og vi kunne mærke, at vi havde ramt noget rigtigt,” fortæller skolens forstander, Espen K. Rotevatn.
Den 37-årige nordmand er uddannet musikpædagog og kordirigent og har arbejdet som musiker og lærer. Han har boet otte år i Longyearbyen, hvor han ved siden af forstanderjobbet sidder i lokalstyret for Miljøpartiet De Grønne.
“Kulmineindustrien, som tidligere var meget stor, var på vej ned, så der var brug for noget nyt. Samtidig er en højskole en oplagt mulighed for, at unge fra Norge og resten af verden kan komme og se klimaforandringerne – og forhåbentlig blive engageret i klimaproblematikker.”
Klimaet spiller en særlig rolle på skolens “forskerspirelinje” – Norges første af slagsen – som har fokus på geologi, biologi og andre naturvidenskabelige fag. Lærerne er selv forskere, og eleverne skal ud i felten og lave deres egen forskning.
“De kan fx tage ud på gletsjere og måle, hvordan isen smelter. Eller de kan tage ud på havet og undersøge, hvad den smeltede is betyder for de arter, som lever der,” siger Espen K. Rotevatn.
Linjen skal efter planen samarbejde med forskermiljøet omkring Universitetssenteret på Svalbard (UNIS), som ligeledes ligger i Longyearbyen.
Det er ikke en ekstrem skole for ekstreme mennesker, som vil bestige Mount Everest. Det er en skole, hvor mange forskellige mennesker kan få en god oplevelse.
Espen K. Rotevatn, forstander på Svalbard Folkehøgskole
Højskolen udbyder yderligere tre linjer i åbningsåret, heraf to med friluftsliv, hvor eleverne udforsker naturen på Svalbard – til fods, på ski og i kajak.
Den ene af friluftslinjerne, “Spitsbergen rundt”, går i de gamle polarfareres fodspor og tager på ekspeditioner på Svalbards største ø, hvor også Longyearbyen ligger. Højdepunktet er en 10-dages tur, hvor en mulig destination er Newtontoppen, som med over 1.700 meter er øgruppens højeste bjerg. Det vil sandsynligvis ske med båd til den forladte bosætning Pyramiden og derfra på ski.
Endelig har skolen en foto- og billedkunstlinje. Her er tanken at give klimakampen et kunstnerisk udtryk. Eleverne skal desuden lære at indfange Svalbards særlige lys – det blå polarlys om dagen, det grønne nordlys om natten og den rødglødende midnatssol sidst på skoleåret.
I 2020 forventer skolen at tilbyde en fangstmannslinje, hvor eleverne skal fange deres egen mad på bæredygtig vis. De skal lære at flå ryper og partere rensdyr og får også teoretisk viden om jagt og fangst. Samme år planlægges at åbne en musiklinje.
Alle linjer har fokus på at minimere aktiviteternes negative påvirkninger på klimaet og den omgivne natur.
Grøn skole
Højskolen på Svalbard nøjes ikke med at indarbejde bæredygtighed i undervisningen. Driften skal så vidt muligt være miljøvenlig.
Skolen vil blandt andet lave eget klimaregnskab, bruge el-biler, installere solceller på taget, drive køkkenet bæredygtigt og tage på bådture, hvor de fjerner affald i havet. Eleverne opfordres til at foreslå flere grønne tiltag.
Efterårs- og vinterferier er droppet til fordel for længere jule- og påskeferier, så antallet af flyrejser begrænses. Og mens andre højskoler rejser langt for at komme til Svalbard, bliver Svalbard Folkehøgskole “hjemme”. Den fælles studietur går til bosætningen Sveagruva, som ligeledes ligger på Spitsbergen.
“Vi vil vise eleverne, hvordan man kan leve bæredygtigt, og vi håber, at de bagefter vil gå ud i verden og udbrede det,” fortæller Espen K. Rotevatn.
”Nogle vil måske arbejde med aktivisme eller gå ind i politik – andre vil måske komme tilbage til Svalbard som forskere. Jeg vil ikke fortælle dem, hvad de skal gøre, men jeg tror, vi kan engagere dem på forskellige måder.”
Isbjørnevagt
De cirka 50 pladser på skolens første hold er i skrivende stund næsten besat. Den typiske elev er 19 eller 20 år, interesseret i miljø og natur og kommer fra Norge. Der er enkelte udlændinge tilmeldt, heraf foreløbigt ingen danskere.
Der venter eleverne et ophold under usædvanlige forhold på den 78. nordlige breddegrad. I december og januar omslutter polarmørket Svalbard 24 timer i døgnet.
“Min erfaring er, at folk har det fint med mørket, hvis de er opmærksomme på det, før de kommer. Nogle synes måske endda, at det er spændende. Mørket betyder dog, at vi ikke kan være ude så længe ad gangen om vinteren. I stedet vil vi lave nogle mere teoretiske ting på skolen. Og så har vi tre ugers juleferie, hvor eleverne får en pause fra mørkesæsonen,” siger Espen K. Rotevatn.
Omgivelserne indebærer også sikkerhedsfarer:
“Der er en del ting, man skal være opmærksom på. Det, elevernes forældre spørger mest til, er isbjørne. Derudover er der vejret – det kan blive ekstremt koldt og blæsende. Der er også risikoen for laviner, som er steget betydeligt de seneste 10-20 år – netop på grund af klimaforandringer.”
Skoleåret begynder med to ugers omfattende sikkerhedskursus. Efter juleferien venter der eleverne yderligere to uger med sikkerhedsinstrukser, nu i en vinterudgave.“Vi vil sørge for, at eleverne kan tage vare på deres egen sikkerhed på Svalbard. Når det gælder isbjørne, handler det primært om at undgå at møde dem, men det kan blive nødvendigt at slå en isbjørn ihjel. Derfor er det nødvendigt at bære våben. Det vil primært være lærerne, der har våbnene, men eleverne skal også lære at bære våben og bruge dem til at tage vare på deres egen sikkerhed,” fortæller han.
Risikoen for at møde isbjørne stiger, når grupper fra skolen tager på field trips og overnatter i telt:
“Her er det vigtigt, at der altid er en, der er vågen – en isbjørnevagt. Og både lærere og elever skal kunne være isbjørnevagter.”
På trods af de ekstreme omgivelser kræver et ophold på skolen ikke særlige forudsætninger, understreger Espen K. Rotevatn:
“Det er ikke en ekstrem skole for ekstreme mennesker, som vil bestige Mount Everest. Det er en skole, hvor mange forskellige mennesker kan få en god oplevelse.”
Svalbard Folkehøgskole
Højskole i Longyearbyen på Svalbard-øerne i Nordnorge.
Åbner i efteråret 2019 med fire linjer, som har fokus på natur, bæredygtighed og klimaforandringer.
Skoleåret varer fra september til midten af maj. Undervisningen foregår på norsk.
Der er plads til omkring 50 elever på første hold. Senere udvides til 125.
12 ansatte, heraf syv lærere i det første år. I fuld drift regner skolen med at være 25-30 ansatte.
Værdigrundlaget er kristent. Ejerne er Norges KFUK-KFUM og Longyearbyen Lokalstyre.
Etableringen krævede en lovændring, idet den norske højskolelov ikke omfattede Svalbard.
Det årlige driftsbudget er omtrent 40 mio. norske kroner (cirka 30 mio. danske kroner).
Et ophold koster fra 123.900 norske kroner (cirka 95.000 danske kroner).
Svalbard
Norsk øgruppe i Barentshavet.
Arealet er 62.700 km2 (inklusive gletsjere). Det er omtrent halvanden gang større end Danmark.
Cirka 2.600 indbyggere. De fleste bor i Longyearbyen, som er øernes administrative centrum.
Øgruppen har været under norsk suverænitet siden 1925.
Ordet Svalbard kommer af islandsk og betyder “den kolde kyst”.
Kilder: Den Store Danske m.fl.