Af Sofie Buch Hoyer
Midt i regeringens minkskandale, nye coronarestriktioner og et skelsættende amerikansk præsidentvalg har Danmark fået en ny højskolesangbog. Og hvilken salig jubel: Det er ingenlunde hver dag, der udkommer en opdateret samling af fællessange – til fri afbenyttelse for alle, hvis hjertesprog er vers og sang.
Udgivelsen af den 19. udgave af Højskolesangbogen manifesterer den enestående fællessangtradition, som vores lille land er rundet af, og hvis popularitet siges at være større end nogensinde før.
Den allerførste højskolesangbog udkom i 1894, og lige så mange sange, der har været trykt i de 18 tidligere udgaver, lige så mange æselører er der blevet bukket på siderne.
Vi har alle sammen vores favoritter. Højskolesange, som vi gennem skiftende tiders sangbøger har sat et mentalt bogmærke ved, fordi de betyder noget for os. Musik og sang skaber identitet, og derfor er det ikke så mærkeligt, at følelserne har fået frit spil, siden bogen blev kendt af offentligheden.
Hvor er nyklassikeren blandt de unge – Depeche Modes “Enjoy the Silence” – spørger nogle. Hvorfor blev der plads til Isam B.’s “Ramadan i København”, mens Shu-bi-duas Danmarkssang måtte udgå, lyder det fra andre. Personligt er jeg meget berørt over, at Martin Brygmanns “En kort en lang” ikke længere er at finde i samlingen. Og sådan er der så meget.
Læs også: Tag med Margrethe Vestager til eksamen i hendes egen nye højskolesang
Når vi udtrykker vores glæde, overraskelse eller skuffelse over nogle af de nye højskolesange, der er blevet optaget – eller nogle af de gamle, der har måttet vige pladsen – er det jo, fordi vi anerkender fællessangens forankring i vores samfund.
Det er for mig at se den største blåstempling, den lille blå bog kan få. Uanset om vi kommer med kærlige eller kritiske kommentarer om den. Vi hylder Højskolesangbogen ved at udtrykke vores holdning til den. Derfor er det en fornøjelse at fortsætte fejringen af den 19. udgave i dette nummer af Højskolebladet.
Vi hylder Højskolesangbogen ved at udtrykke vores holdning til den.
Sofie Buch Hoyer
Udover anmeldelser og reaktioner på udgivelsen kan man blandt andet læse et stort portrætinterview med Anne Linnet, der fortæller om sin sønderjyske opvækst med fællessang og Grundtvigs ord.
En række elever bidrager med stemningsfulde reportager fra udgivelsesaftenen, hvor nogle af de nye højskolesange blev sunget til live-fællessang, ligesom sangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, har ført dagbog over de hektiske dage lige op til og efter offentliggørelsen af sangbogen.
Og så kan du tage med Margrethe Vestager til danskeksamen i den sang, som hun og hendes bror oprindelig skrev til forældrenes bryllupsdag, men som fremover kan synges af hele den danske befolkning. Sammen med de 600 andre sange, der står trykt i den nye højskolesangbog. Klar til at modtage nye æselører af os alle hver især. Fordi sangene betyder noget.
Rigtig god læse- og sanglyst!