Which side are you on, boys?

Publiceret 16-01-2020

SYNG SAMMEN Fællessang var lyden af social omvæltning i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne. Her er fortællingen om den legendariske sanggruppe "The Freedom Singers", der udsprang af miljøet omkring Martin Luther King Jr. og Highlander Folk School, den mest berømte af de amerikanske højskoler.

Af Thorbjørn Carl Hjalager

“Vi forsøgte at involvere alle i at synge, spille skuespil og danse og grine og fortælle historier, fordi det er en del af deres liv. Det er en mere holistisk tilgang til uddannelse, ikke bare en bunke usammenhængende enkeltdele. Måden, mennesker lever på, var vigtigere end en hvilken som helst undervisningstime eller et hvilket som helst fag, vi beskæftigede os med… De havde den erfaring, traf beslutninger, levede på en uadskilt måde i kontakt med deres sanser snarere end deres forstand.”

 - Dale Jacobs: The Myles Horton Reader, University of Tennessee 2003, p. XII.

Højskolen må bygge på en holistisk tilgang, hvor musik, dans og drama har en central plads. Det var og har været udgangspunktet for The Highlander Folk School – i dag Highlander Research and Education Center – siden skolen blev grundlagt af Myles Horton i 1932. Min rejse til Highlander og de erfaringer, der ligger gemt her, har taget form af en lang omvej. 

Verden er derude

I 2015 bankede verden for alvor på vores dør, da store flygtningestrømme skabte en akut europæisk udfordring. Jeg var lærer på Ry Højskole, og selvom hverdagen på højskolen var fyldt med både mening og glade elever, mente jeg, at højskolen – som bevægelse – måtte slippe sine murstens begrænsning og for fuld styrke indtræde som den samfundskraft, der handler og skaber kulturelt fællesskab, når fundamentet vakler.

Det førte til projektet “Verden for dine fødder” som del af programmet for Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017. Idéen var en opsøgende pop-up højskole, der gennem borgerinddragende aktiviteter med fokus på mangfoldighed som ressource skulle finde nye fællesskaber frem på tværs af kulturer, sociale skel og generationer i Region Midtjylland. Vi fik god økonomisk støtte til projektet og var langt med projektudviklingen, da præsident Obama i 2016 fremhævede den danske folkehøjskole som central for den amerikanske borgerrettighedskamp:

“Mange af vores nordiske venner kender til den store danske præst og filosof Grundtvig. Og blandt mange andre sager var han fortaler for ideen om Folkehøjskolen – uddannelse, som ikke blot var tilgængelig for eliten, men for de mange. Undervisning, der forberedte eleven til aktivt medborgerskab. Som forbedrer samfundet. Over tid spredte højskolebevægelsen sig, også her til USA. Og en af disse skoler var her i staten Tennessee. Den blev kaldt Highlander Folk School. På Highlander, særligt i 50erne, samledes en ny generation af amerikanere for at udveksle deres ideer og strategier til at fremme borgerrettigheder. Til at fremme lighed og til at fremme retfærdighed.

Og vi kender navnene på nogle af dem, der modtog undervisning eller deltog på Highlander. Ralph Abernathy. John Lewis. Dr. Martin Luther King Jr. De blev alle formet på blandt andet Highlander og af tankerne hos en stor nordisk tænker. Og de endte med at have stor indflydelse på borgerrettighedsbevægelsen og på at gøre USA til et bedre sted. Vi ville ikke have været her, havde det ikke været for den sten, der blev kastet i vandet og i sidste ende skabte ringe af håb over Atlanten til USA. Og jeg havde måske ikke stået her, havde det ikke været for mennesker som Ella Baker og andre, der deltog på Highlander Folk School.”

Obama tilskrev ligefrem Highlander Folk School og dermed Grundtvig og den danske højskolebevægelse en del af æren for, at han kunne indtræde som den første farvede præsident i USA.

Denne tale blev startskuddet for mig til at afsøge højskolebevægelsens liv og udbredelse uden for Danmarks grænser. Som højskolelærer igennem mange år var det ganske overraskende for mig, at højskolebevægelsen tilsyneladende havde inspireret til borgerrettighedsbevægelsen og måske endda havde banet vejen for USA’s førstefarvede præsident. Historiens vingesus ramte mig, og i september 2017 rejste jeg til Tennessee i forbindelse med Highlanders 85’ende “Homecoming”.

Grundtvig i The Deep South

Jeg ankom dagen før jubilæet og blev varmt modtaget af skolens to Co-Executive Directors Ash-Lee Woodard Henderson og Allyn Maxfield-Steele. Highlander Research and Education Center ligger i The Deep South godt 300 kilometer nord for Atlanta i Appalachia-regionen.

Skolen består af spredte bygninger i det kuperede landskab med en mangekantet rød hovedbygning som centrum for undervisning og måltider. På trods af den forestående “Homecoming” hvilede der ro over Highlander, og jeg benyttede tiden til at gå om bord i skolens arkiver.

Skolen blev etableret af Myles Horton og Don West, der i 1929 tilbragte et år på forskellige danske folkehøjskoler. Depressionen rasede i USA, og de to unge sydstatsamerikanere var stærkt optagede af, hvordan den fattige og apatiske landbefolkning kunne anspores til at frigøre og organisere sig og finde strategier og styrke til social forandring.

Et møde i Chicago mellem Myles Horton og den danske højskolemand Aage Møller blev afgørende, da Møller mente, at det, Horton søgte, kunne han finde i den danske folkehøjskole. Myles Horton og Don West rejste til Danmark, og med inspiration herfra blev Highlander Folk School oprettet i 1932. Myles Horton ønskede at skabe en måde, hvorpå den sociale tilstand kunne ændres, og højskoleformen blev hans ikke voldelige instrument.

I 1950’erne fik Highlander en central rolle i borgerrettighedsbevægelsen. Det var det første sted, farvede og hvide kunne mødes ligeværdigt, og det skabte en lavine, der ikke kunne standses. Rosa Parks var på Highlander forud for den historiske Montgomery Bus Boycott, og det var her, lederne af Student Non-violent Coordinating Committee (SNCC) blev uddannet: Septima Clark, Anne Braden, Martin Luther King Jr., James Bevel, Hollis Watkins, Bernard Lafayette, Ralph Abernathy og John Lewis.

Charles “Chuck” Neblett – et afgørende møde

Den sidste aften på Highlander gik borgerrettighedsikonet Charles Neblett på 76 år på scenen i det store telt, og støttende sig til en stok skabte han ekstatisk stemning med enkle fællessange:  “Woke up this morning with my mind set on freedom”, “Ain’t gonna let nobody turn me ‘round”, “Keep your eyes on the prize and move on.”

Det var umuligt ikke at synge med. Dagen efter falder jeg i snak med ham, og det ender i en lang samtale. Siden han som godt 20-årig var med til at stifte protest-sanggruppen “The Freedom Singers”, er han ofte kommet på Highlander. Gruppen udsprang af SNCC, som i 1962 havde rekrutteret ham til at kæmpe sin kamp sammen med dem.

Vi sidder i den store spisesal og taler om sangens betydning. Charles fortæller, at uden sangen ville der ikke have været en bevægelse. Alle sang, og “The Freedom Singers” viste folk, at sangen kan være et våben. Med smittende begejstring i stemmen fortæller han, hvordan Martin Luther King kaldte fællessangen “Den lim, der holder borgerrettighedsbevægelsen sammen”, og om hvordan han som ung engagerede sig i frihedskampen. Fællessangen havde været en naturlig del af den afroamerikanske kultur og blev nu organiseret af “The Freedom Singers”. Kampen koster ham 26 fængselsophold – herunder et på dødsgangen.

The Freedom Singers

Det var folkesangeren Pete Seeger, der – efter at havde været vidne til kraften i "The Freedom Singers"’ fællessang, der fusionerede negro spirituals med protest – foreslog Executive Secretary i SNCC, James Foreman, at gruppen kunne være et kraftfuldt redskab for bevægelsen.

I løbet af “The Freedom Singers” første år kørte de 80.000 km i en Buick Stationcar for at oplyse, organisere og indsamle midler til bevægelsen. Fællessangen gav styrke til at deltage i demonstrationer, til at udholde fængsel, overfald og politivold, og sangen forenede demonstranterne i deres fælles mål om frihed og lighed. Allerede inden Highlander blev epicenter for borgerrettighedskampen, var fællessang en integreret og højt prioriteret del af dagligdagen. Da sorte amerikanere begyndte at komme på Highlander, var det naturligt, at negro spirituals blev del af skolens identitet. Myles Hortons kone Zilphia Horton er i dag krediteret for at transformere salmer til sange, og hymnen “We shall overcome” blev en nøglehymne for borgerrettighedsbevægelsen. Højskolesangen blev lyden af den sociale omvæltning.

Den 28. august 1963 blev The Freedom Singers kaldt til Washington under The March for Jobs and Freedom. På Capitol Hill sang de “We Shall Not Be Moved” fra podiet, lige inden Martin Luther King Jr. holdt sin udødelige tale og proklamerede: “I have a dream”.

En nyfortolkning af højskoletanken

Kulturbyåret nærmer sig sin afslutning, og i december 2017 inviterer vi Charles Neblett til Danmark for at deltage i kulminationen på “Verden for dine fødder” – kulturbyårets sidste programpunkt. Et højskolearrangement i Turbinehallen i Aarhus med deltagelse af blandt andre spanske flamencokunstnere, danske musikere og hundredvis af borgere fra Region Midtjylland. Den 22. december oplever vi, hvordan en mand med enkle strofer og simple melodier transformerer os alle til et stort fællesskab ved at gentage linjer som “Which side are you on boys? Which side are you on?”

Vi sang historiske hymner fra den amerikanske borgerrettighedskamp, men mere end 50 år senere vakte sangenes samlende og almengyldige kraft en dyb genklang blandt de tilstedeværende i Turbinehallen. Dette møde mellem noget på en gang fremmed og genkendeligt aktiverede vores slumrende tro på, at det stadig er muligt at handle i vores eget liv og samtid – i et ligeværdigt og solidarisk fællesskab.

Højskolen viste, at den kan svare, når tidens udfordringer kalder. Charles Neblett sang de sidste ord i det europæiske kulturbyår.

Historiske møder

Når vi i 2019 fejrer den danske folkehøjskoles 175-års jubilæum, samler Verdenshøjskolen "The Freedom Singers" i Danmark. Rutha Mae Harris, Bettie Mae Fikes, William Pearlmanog Charles Neblett tager på det, de selv kalder “The Freedom Singers sidste store rejse”.

På Himmelbjerget, hvor St. St. Blicher med sine fem folkemøder fra 1839 til 1844 med samtale, fællessang og taler gødede de strømninger, der førte til Grundlovens indførelse i 1949, men også til bl.a. højskolebevægelsen og andelsbevægelsen, vil The Freedom Singers markere indvielsen af “Verdenshøjskolen” – en universel højskoletanke, der udgår fra Himmelbjerget, men som kan opstå overalt, og som forsøger at svare på tidens udfordringer.

Besøget blev fuldendt ved Folkehøjskolernes store internationale fejring på Grundtvigs Højskole, samme sted som Myles Horton juleaftensnat i 1929 skrev i sin dagbog:

“Jeg kunne ikke sove – jeg har en drøm. Tag hjem. Find et enkelt sted, flyt ind og kom i gang!”

 

Thorbjørn Carl Hjalager

Tidligere lærer på Ry Højskole. Skuespiller og instruktør. Stifter af Verdenshøjskolen. Verdenshøjskolen er et projekt – en universel højskoletanke – der udgår fra Himmelbjerget, men som kan opstå overalt, og som forsøger at svare på tidens udfordringer.

 

Uddrag

Artiklen er et uddrag fra bogen Syng sammen, der er udkommet på FFD’s Forlag med Dy Plambeck som hovedforfatter. Bogen er en del af serien Højskolens 10 bud – på en skole for livet, der består af 11 korte bøger. Hvert bind undersøger ét kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies