Af Malene Fenger-Grøndahl, journalist
Da jeg fik opfordringen til at komme til Bornholm, kunne jeg ikke sige nej. Jeg kunne se, at jeg fra mit lange arbejdsliv har et netværk og nogle erfaringer, som kunne være gavnlige på en højskole, hvor der er brug for at stabilisere tingene, men også danne nyt udsyn. Jeg har hele mit arbejdsliv flyttet rundt i forskellige positioner. Jeg har været forstander for indtil flere produktionsskoler, arbejdet i udlandet og siddet på den anden side af bordet i Undervisningsministeriet, inden jeg vendte tilbage og blev generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
Der er også noget personlighed i det. Jeg er en lidt urolig sjæl, så når jeg har siddet stillet i tre-fire måneder, hopper jeg nok hurtigere end så mange andre på en udfordring. Og her må man jo sige, at det er en god og stor udfordring, for som alle ved, har der været opbrudstider på Bornholms Højskole med formandsskifte og en forstander, der stoppede og gik på ferie, ligesom en del af resten af personalet er stoppet. Så nu er der brug for, at vi kigger ud over det hele og spørger, hvad gør vi nu?
Vi har fin tilmelding til sommerkurserne, som vi på god vis skal have stablet på benene, så alle kursister bliver glade og tilfredse. Så skal vi have tænkt os om til efteråret, hvor vi ikke udbyder lange kurser. Vi skal fastlægge skolens profil – bestyrelsen i samarbejde med andre interessenter. Ambitionen er, Bornholm får en højskole, der bliver søgt, fordi vi har tilbud af høj kvalitet, der tager afsæt i øens særlige kunst og kultur. Jeg håber, at der til januar står mindst 40 forventningsfulde unge klar ved starthullerne og løber ind i Ekko-dalen og råber, så det lyder som 80.
Som ung var jeg selv på højskole, men min veneration for højskolen går længere tilbage, for jeg har været med mine forældre på højskole, siden jeg var lille. Min far lavede sommerkurser med kirkesang rundt omkring på højskolerne. På den måde fik jeg tidligt højskoleverdenen og højskolesangen ind i mit liv, og det har fulgt mig siden.
Højskoletanken er for mig en blanding af hånd og ånd og handler først og fremmest om livsoplysning. Derfor var højskoleideen også bærende i det arbejde, jeg havde som rådgiver for arbejdsmarkedsuddannelser i Kosovo. De unge havde ikke kun brug for at komme ind på værkstederne og få lært et håndværk; de havde i den grad også brug for livsoplysning og opmuntring, og det fik de gennem sang, musik, teater og det levende ord.
Jeg landede her en søndag aften og fik udleveret et sæt nøgler og begyndte mandag morgen, hvor der ikke var andre end mig og en pedelmedhjælper, som viste mig rundt.
Niels Glahn, forstander på Bornholms Højskole
Jeg er vokset op i en familie, der var ramt af sygdom, og det præger jo familielivet tungt. Så jeg lærte at passe på mig selv og klare mig selv. Det gør mig nok til en selvberoende leder. Jeg er ikke skræmt over at skulle få en gruppe, hvor der har være konflikter, til at fungere. Jeg tror på, at det kan klares med venlighed, for ingen mennesker er onde, men nogle kan tage forkerte beslutninger.
Jeg holder af mangfoldigheden i jobbet. Jeg landede her en søndag aften og fik udleveret et sæt nøgler og begyndte mandag morgen, hvor der ikke var andre end mig og en pedelmedhjælper, som viste mig rundt. Derfra har jeg gravet mig ned tingene og har det ene øjeblik planlagt lange kurser, det næste øjeblik sprittet hænder, etableret en forbindelse til banken eller søgt fonde. Mine børn griner af mig, for de havde forudsagt, at jeg ikke kunne holde ud at gå derhjemme og bare luge ukrudt. Og så tog jeg også hertil, fordi jeg har en meget opbakkende kone.