Sådan gør du: Tips til det gode virtuelle værtskab

Publiceret 24-03-2020

TIPS Mange holder møder, underviser og skaber fællesskaber online for første gang i disse uger. Helle Solvang fra Værtskabet giver dig tips til det gode værtskab af virtuelle læringsrum.

Af Helle Solvang, foto: Petra Kleist

For at fastholde et fællesskab og et læringsrum under Corona-krisen griber lærere over hele verden til virtuelle redskaber. Zoom, Discord, Twentythree, Microsoft Teams og Google Classroom har alle gode platforme til formålet, og der findes ”tutorials”, der viser, hvordan man teknisk set sætter det op. Men hvad er det værtskab, der skal til, for at vi kan engagere deltagerne i meningsfulde møder og fælles oplevelser på nettet – og måske opnå endnu større dybder i vores relationer i en tid med usikkerhed, isolation og frygt?

Når vi er angste eller frygtsomme, slår vores reptilhjerte til, og i den tilstand lukker de fleste ned for evnen til læring og kreativitet. Så hvordan kan vi fastholde en kontakt, som skaber tryghed og dermed et optimalt læringsmiljø – på distancen?

Hvordan kan vi fastholde en kontakt, som skaber tryghed og dermed et optimalt læringsmiljø – på distancen?

Helle Solvang

Lige nu, midt i den værste krise, har vi muligheden for at genstarte den demokratiske samtale og skabe rammerne for at mødes på en måde, som bringer den kollektive intelligens i spil i et omfang, vi ikke har set før. Den skal vi gribe – og de unge har brug for os. Og der er også brug for de ældre. 

Inden det virtuelle møde

Lav klare aftaler

Lav klare aftaler om, hvornår en session begynder, og hvornår den slutter. Sørg for, at tidsplanen er klar for deltagerne inden mødet. Så kan alle planlægge kaffebrygning og orientere deres familier derhjemme om, hvorlænge man er 'på'. 

Forbered mødet godt på forhånd, således at du som vært er helt klar over, hvordan åbningen af mødet skal være, og hvordan den praktiske instruktion skal forløbe. En god forberedelse sikrer, at man bruger mindst muligt af den fælles tid på at vente. Den slags udmatter og har det med at trække energi ud af feltet netop der, hvor mødet skulle åbne med et engagerende afsæt.

Fælles dokument til ’høst’

Forbered også et fælles tilgængeligt dokument, som I kollektivt kan 'høste' i, så pointerne kan samles op. Dokumentet vil også kunne bruges til at lave simultan transkription af samtalen, så dem, der er forhindret i at deltage, kan komme på omdrejningshøjde senere. Man kan også benytte optagelses-funktionen, men den er mindre aktiv og for nogen mere skræmmende, end et dokument, deltagerne selv kan gå ind og justere i. 

Forbered evt. billeder, slides, grafer eller andet, som kan vises og inspirere undervejs. Sørg for, at det hele er klar og at link til fælles høst-dokument er blevet delt på forhånd. Linket til den virtuelle platform deles også på forhånd. Når mødet er gået i gang ligger linket til høst-dokumentet også tilgængeligt i chat-vinduet. 

Åbning af mødet

Den engagerende indledning

At indlede et møde i det virtuelle rum er ikke anderledes, end når man står overfor en gruppe mennesker. En inspirerende måde at åbne ballet på er at fortælle en historie om, hvorfor det er vigtigt, at vi er sammen. Gør gerne indledningen personlig, og find den oplevelse frem, der mere end tusind ord sætter hele emnet i perspektiv. Forbind det store perspektiv med en konkret anekdote eller opdagelse og skab et spændingsfelt. En sådan åbning pirrer fantasien og udvider deltagernes eget forestillingsrum. Find de ord og den tone frem, som vil gøre oplægget så inspirerende, at alle får lyst til at spidse ører og være deltagende. 

Lyt til alle stemmer

Jeg har altid selv som vært og underviser et ønske om at deltagerne hilser på hinanden ved at give hånd mindst til sidemanden. Så mens håndtryk er bandlyst på grund af coronasmitte-faren må vi finde på måder, hvorpå vi kan lave et virtuelt håndtryk, når vi mødes på nettet.

Lad ikke deltagerne være passive og mutede under radaren i det virtuelle møderum, men sørg for, at alle bliver kaldt ind.

Helle Solvang

I det virtuelle format kan man stille et spørgsmål og lade en 'virtuel talking stick' gå rundt, så alle får mulighed for at være tilstede og blive hørt og set allerede i begyndelsen af mødet. Jeg synes altid at ’høre alles stemmer’ er vigtigt, når vi er sammen i et rum - men her, hvor alle sidder i hver sit hjem - er det endnu vigtigere. I det virtuelle læringsrum mangler værten de informationer, som vi normalt får via kropsproget i klasselokalet eller i møderummet. Så lad ikke deltagerne være passive og mutede under radaren i det virtuelle møderum, men sørg for, at alle bliver kaldt ind. Et ’hej’ er minimum, men at forberede et brandgodt åbningsspørgsmål, kan give en lidt mere dybdegående fornemmelse for den enkelte og skabe et uvurderligt fundament for resten af mødet og for relationen. Det vil også gøre det lettere for deltagerne at tage ordet undervejs. 

Tjek ind i samtalen med åbningsspørgsmål

Ud over at få en fornemmelse for alle i rummet kan det gode åbningsspørgsmål hjælpe til at samle koncentrationen og styrke formålet. Gode åbningsspørgsmål er aktive og har en større kraft i sig, end hvis man blot stikker et emne ud med ’noget om’.

Eksempler på gode åbningsspørgsmål kunne være: 

Hvilken genstand forbinder dig til spørgsmålet, som vi skal udforske sammen? 

Hvilken vigtig oplevelse har du haft, som giver dig en forforståelse af det, vi skal drøfte? 

Med et enkelt ord eller to: Hvad glæder du dig mest til ved det arbejde, vi skal igang med? 

Hvordan kan det, vi skal i gang med nu, være relevant for dig?

Hvad er den vigtigste ting, du kan bidrage med idag? 

Hvordan er stemningen, hvor du er?

Hvilken enkelt-genstand i dit hjem betyder særligt meget for dig?

Hvis du skulle male et billede af din situation lige nu, hvordan vil det så se ud?

Hvad er vigtigt for os alle at vide om dig og din situation, inden vi går i gang?

 

Man kan naturligvis kombinere to eller flere spørgsmål.


Lad alle stille spørgsmål til stoffet inden undervisningen

Forud for mødet har værten bedt deltagerne om at læse noget og forholde sig til et hovedspørgsmål - og efter åbnings-runden kan man så lave endnu en runde, hvor deltagerne hver især stiller spørgsmål til teksten og emnet. Således er der skabt et langt bedre afsæt for at begynde at udfolde emnet med en god indsigt i, hvad der optager deltagerne, hvad de eventuelt finder svært at forstå, hvilke dilemmaer de oplever eller har brug for at få snakket om.

Praktisk instruktion

Men inden du åbner for, at alle deltagerne én for én træder frem og forholder sig til åbningsspørgsmålet og emnet, må du instruere deltagerne i, hvordan man overhovedet gør.

Nogle er i forvejen hajer i farvandet ’digitale rum’ – mens andre aldrig har dyrket det. Og selvom man måske er en inkarneret gamer behøver det ikke at betyde, at man kender koderne for den gode lyttende og lærende samtale. Det vil også være en god idé at give deltagerne en klar idé om, hvorvidt I giver jer god tid til åbnings-runden, eller om der fx bare er afsat omtrent ét minut pr. person.

Vi sætter tempoet ned sammen

Gør det klart, at det generelle samtale-tempo vil blive sænket lidt. Det er derfor vigtigt, at man ikke bliver utålmodig, hvis der opstår nogle pauser mellem de forskellige indlæg. Bed deltagerne vente til den næste er klar til at bringe sig selv i spil. Hvis systemet har en 'ræk hånden op' funktion, så kan den benyttes. Men det er også smukt, at man bare byder ind én efter én, når man oplever, at det er ens tur - og de fleste webinar-modeller vil vise den person på skærmen, som tager ordet. At der er lidt ro imellem to indlæg, kan føles uvant, men når man vænner sig til det, skaber det et utrolig godt reflektionrum og sætter generelt tempoet ned. Når tempo og stress-niveau sættes ned kan vi opnå, at vores alfa-hjernebølge-niveau begynder at svinge langsommere, og i den tilstand er vi bedre at modtage alt fra kærlighed til læring og informationer.

Vi muter vores mikrofon

Det er hensigtsmæssigt, at alle deltagerne muter deres mikrofoner, når de ikke taler. Det øger koncentrationen, at man ikke kan høre den støj, der måtte være i folks stuer, digital støj, ledning-knas mv. Man skal så blot sørge for at un-mute, når man får eller tager ordet. Undersøg, om der er en genvejsfunktion til at 'un-mute' sin mikrofon. I Zoom trykker man fx. 'mellemrumstast'. Det giver samtalen en smule mere flow.

Skab afveksling og vær ven med tiden 

Som i en almindelig lektion, hvor vi er sammen i samme rum IRL, er der også i det virtuelle møderum behov for variation. Skab en god afveksling mellem oplæg, break-out sessioner i mindre grupper og plenum-snak. Man kan lade sig inspirere af forskellige tiders forsamlingsformer, fra de gamle tingsteder, hvor rådslagning fandt sted i en cirkel, til moderne ’verdens-caféer’ (World Café), hvor mange mindre grupper diskuterer ét og samme spørgsmål, hvorefter man opløser grupperne og fortsætter samtalen i nye konstellationer. Eller inspireret af ’samtalesalonen’, hvor man kobler deltagerne to-og-to og lader dem udfolde en længere samtale ud fra en nøje tilrettelagt ’samtale-menu’.

Man skal selvfølgelig afveje, hvornår det giver mening, at alle lytter til et fagligt indlæg, diskuterer i plenum, eller deler erfaringer med hinanden i mindre grupperinger. Jeg oplever som regel, at det mest givende er at kombinere mange forskellige formater, fordi afveksling er vigtig. Tid foran computeren kan være utrolig udmattende for mange. En anden vigtig ting er, at afveksling giver deltagerne tid til refleksion med hinanden. Man kan også sætte samtalen på pause, sætte musik på og give deltagerne 10 minutters individuel reflektions-tid.

Tids-styring er et helt kapitel for sig

Jeg kunne skrive et helt kapitel om tidsaspektet og spørgsmålet om, hvordan man styrer tiden i et virtuelt rum. Mit råd er, at der kun skal være én tidsstyrer, og det er værten for opkaldet. Værten skal sikre, at der er et godt flow i samtalen, om end det er lidt langsommere, end vi generelt er vante til. Værten skal holde øje med, hvornår der er aftalt pause og sikre, at der bindes en sløjfe for hvert modul, og at alle ved, hvornår man mødes igen, og hvad der skal ske. Det er også værtens rolle, at mødet afrundes med en samlende energi

Værten skal sikre, at der er et godt flow i samtalen, om end det er lidt langsommere, end vi generelt er vante til.

Helle Solvang

Det er typisk i runder, hvor man lægger op til at høre alle stemmer, at mange undervisere eller mødeledere kan opleve, at tiden skrider. Men det er jo som oftest fordi, man enten ikke har afsat nok tid til deltagernes stemmer og udsagn i sin planlægning – eller fordi man ikke som vært har sat rammen tydeligt nok for, hvor udfoldet et indlæg skal være. Det er derfor, at det er så vigtigt at arbejde meget bevidst med udformningen af spørgsmål forud for et møde, for spørgsmål er ret præcise styringsredskaber.

På engelsk taler man om et spørgsmåls ’scope’ og på dansk om vinklingen. At begrænse et ’scope’ kan være at bede alle om at nævne ét eksempel eller fremhæve én ting. Der er stor forskel på, om man stiller spørgsmålet ”Hvem er du?” eller om man spørger ”Hvilken genstand i dit hjem siger mest om dig?”. Det sidste giver deltagerne en uventet og kreativ indgang til disciplinen at ’fremkalde sig selv’. Det første bliver ofte oplevet som et uønsket og kildent spørgsmål, som de fleste bliver forlegne over at skulle fortælle om, og som det formentlig vil tage temmelig lang tid at folde ud.

Mere impro – mindre stopur

Nogle værter vil ty til stopuret for at styre hver enkelt deltagers indlæg. Det vil jeg kraftigt fraråde. Stopuret kvæler enhver god fortælling, der er ved at folde sig ud og dikterer at alles historier skal være præcis lige lange, hvilket ikke er fortællingens natur. I stedet vil jeg anbefale at have lidt tålmodighed, så alle kan vænne sig til formen. Giv hellere en venlig appel til, at skabe rum og tid til at lytte til alle, end at indføre stopur.

Så hvis tiden skrider i runder, vil det som regel altid kunne spores tilbage til værten. Vær bevidst om at sætte tid nok af, brug tid på at fintune spørgsmålet, så det har det rette scope og giv deltagerne et klart billede af, om det er en ultrakort runde, eller om der er plads til det mere anekdotiske og fortællende. Med øvelse kan man vænne deltagerne til at bringe en lille fortælling ind, en konkret oplevelse, som erstatter tusind ord. Det gør man ved at hacke det forventelige og sædvanlige kedsommelige åbnings-ritual ”Sig lige to ord om dig selv”. Det er de kreative benspænd i spørgsmålet, der kræver, at deltagerne må komme op på dupperne og være en smule improviserende, der fører til at bringe de mere spontane og personlige sider frem i alle. Samlet set gør det hele mødet mere inspirerende for alle.

Hvis værten lægger ud med et sludrende oplæg med masser af kludder i teknikken, manglende forberedelse af høst-dokumenter etc., får hun helt sikkert ikke et super koncentreret input fra deltagerne.

Helle Solvang

Pilen peger altid på værten

Endelig kan man sætte spejlet op foran sig selv. Hvis værten lægger ud med et sludrende oplæg med masser af kludder i teknikken, manglende forberedelse af høst-dokumenter etc., får hun helt sikkert ikke et super koncentreret input fra deltagerne. Hvis værten udfolder sig i lange faldballader og uden ’noget konkret at hænge sin hat på’, så opnår hun helt sikkert ikke den ønskede stramhed i runderne.

Gennem mange år som tilrettelægger og vært i radio og tv har jeg lært aldrig at beskylde gæsten for at være langmodig eller upræcis, når først den røde lamper lyser. I de tilfælde, hvor tidsplanen skred og koncentrationen faldt, har jeg altid kunnet finde forklaringen hos mig selv eller i redaktionens forarbejde. Det er ikke ’de andre’, men hvad man selv forbereder og sender ud, der er kilden til den manglende koncentration. At tænke sådan har hen ad vejen gjort mig til en langt bedre vært. 

Værtskab for verden - og bedstemor

Sæt dig i deltagerens sted

Hvad der også har styrket mit værtskab er at jeg af og til sætter mig selv i rollen som deltager. Det kan være som konference- eller workshopdeltager på et online-summit. At sætte sig i rollen som deltager, træner ens sans for, hvad der får engagementet til at vokse blandt deltagerne. Du får også øje på, hvad det er for en helt utrolig vigtig rolle værten har for en samtale – og for hvilket værtskab der skal til for at et møde både får relevans og flyvehøjde. Du får blik for, at værten – ligesom den gode forælder – både rummer det helt store overblik og kan fortabe sig i detalje, leg og improvisation og gribe de uforudsigelige bolde, der måtte komme. Du bemærker, at det er rart, hvis værten lige giver sig tid til at undersøge, om alle er med. Du ser hvad det gør, at værten ser sin rolle som værende ’vært for verden’ i stedet for at være vært for en time. Du ser, hvad det gør, at værten ikke er tidsrytter, men har gjort tiden til sin ven, så tiden bare ekspanderer i hans selskab.

Afstande og tilstande 

Lige nu er der afstand mellem os, og det er den måde, vi skal være sammen på i et stykke tid til corona-krisen er ovre. Måske synes vi, at vi har lidt muskelømhed eller har lidt svært ved at trække vejret og er nervøse for, at vi eller nogle vi kender måske har fået smitten. I en tilstand af frygt, angst og nervøsitet slår vores reptilhjerte til, kontrolfunktionerne bliver kørt i stilling, og i den tilstand lukker de fleste ned for evnen til læring og kreativitet.

Normalt befinder vi os, når vi foretager vores daglige gøremål, i beta-tilstand svarende til at hjernen sender og modtager i bølger på 13-36 cyklusser pr sekund. Hvis vi er stressede, angste eller under stort tanke-pres stiger beta-niveauet, og bliver det for intenst kan det sætte reptilhjerten i spil. Alfa-hjerne-bølge-niveauet svinger mellem 8 og 12 cyklusser pr. sekund. Og forskning har vist, at alfa-tilstanden er den ideelle læringstilstand, en tilstand af afslappet koncentration. Underbevidstheden bliver i alfa-tilstand koblet ind i læringen og styrker langtidshukommelsen. Og vi ønsker jo, at den undervisning eller samtale vi har sammen, skal gøre et indtryk og være til gavn for alle involverede i lang tid efter. I alfa-tilstanden kan informationer udfolde sig friere mellem de to hjernehalvdele og corpus colossum vokser i denne tilstand, hvilket betyder, at man sætter sin fantasi og kreativitet fri. Reptilhjernen, som rummer vores kontrol-funktioner er sat på pause i alfa-tilstanden. Og hvis vi kan mærke, at vi har tendens til at være i denne ’frys-flygt-eller-begynd-at-hamstre-noget-paniktilstand’ kan rolig musik, nynnen, afspænding og meditation være gode metoder til at bringe os i den optimale tilstand, hvor vi er åbne for kærlige impulser såvel som for læring.

Vært dig selv

Mine råd om det gode værtskab, hvor vi fastsætter klare rammer, sætter tempoet ned, stiller fokuserede spørgsmål og giver tid til at høre alles stemmer, er med til at skabe en tryg atmosfære og bringe deltagerne i retning af alfa-tilstanden. Tryghed uden håndtryk, knus og øjenkontakt kan derudover bedst opnås ved at være opmærksom på, hvad ens egen værts-stemme signalerer. Vi afkoder hinandens stemmer ubevidst og meget præcist, så stemmen sladrer let om, hvordan vi har det. Som vært er det derfor afgørende, at stemmen er rolig og fokuseret, og at den udstråler varme. For værtens sindsstemning og tilstand overføres lynhurtigt til de mange deltagere, og derfor er også her forberedelse helt essentiel. I det internationale netværk ’The Art of Hosting Conversations that Matter’ taler vi om, hvor vigtigt det er at ’værte sig selv’. Lidt ligesom når man i flyet rådes til at sætte iltmasken på sig selv, før man sørger for sit barn. ”Host yourself, be hosted, host others, host the whole”- lyder tommerfingerreglen. For at bringe sig selv i ro kan man sidde stille 5 minutter inden det virtuelle møde og lytte til musik eller tage fem dybe vejrtrækninger. Før det har man afprøvet teknikken med en ven eller kollega, så man også her kan finde ro.


Grannies in the sky

For nogle år siden interviewede jeg den nu pensionerede indiske professor i uddannelses-teknologi ved Newcastle University, Sugata Mitri. Han har skabt lærings-forsøg overalt i verden om selvorganiserede læringsmiljøer (SOLE) og har udviklet konceptet ’Schools in the Cloud’. Det hele begyndte med forsøget ’Hole in the Wall’ i 1999, hvor han byggede en computer ind i muren i et slumkvarter i Kalkaji, Delhi. Uden den mindste indblanding fra voksne gik børnene i gang med at udforske og lære hinanden, hvordan computeren fungerede.

Det er ikke teknikken i sig selv, der gør udslaget af en effektiv læring, men elevernes evne til at selvorganisere og hjælpe hinanden.

Helle Solvang

I grupper kan man i selskab med én computer lære sig alting, var hans påstand, og det satte ham på en årelang rejse i, hvad han igennem disse år har spottet som fremtidens læring med teknologi. Det er ikke teknikken i sig selv, der gør udslaget af en effektiv læring, men elevernes evne til at selvorganisere og hjælpe hinanden. Teknologien er blot midlet. Undervejs opdagede han en vidunderlig ting, som var ikke så lidt afgørende for elevernes evne til at tilegne sig læring i disse selvorganiserende og selvkørende grupper. Nemlig, at hvis der var en bedstemor eller en bedstefar tilstede i rummet, så voksende gruppens kapacitet og kreativitet.

Mitra har bevist gennem mange forsøg, at de unge bliver langt mere trygge, når de gamle er i nærheden. De behøver sådan set slet ikke at vide noget om opgaven eller kunne finde vej på en computer. Egentlig kan de bare strikke eller sidde og lytte. De skal bare være der med hele deres rolige bedsteforældre-udstråling og livserfaring. Så det sidste råd, jeg vil give er: Inviter et par bedstemødre og bedstefædre med ind i det virtuelle lærings-rum. Vi har brug for nogle seje og tryghedsskabende ’Grannies in the sky’. Måske sidder de også og keder sig lidt i disse corona-tider og vil gerne være med.

 

Blå bog

Helle Solvang har været tilknyttet DR som vært igennem 20 år, blandt andet som vært i P1-programmerne ”Vita” og ”Sproglaboratoriet” og driver i dag produktionsselskabet Værtskabet, hvor hun laver film og podcasts og rådgiver om bedre og mere interaktive møder. Hun er en del af det internationale netværk Art of Hosting Conversations that Matter, hvor hun igennem 7 år har deltaget i mange virtuelle møde- og læringsrum med op til flere hundrede deltagere og selvorganiserende teams. Hun er cand.mag. i Moderne Kultur- og Kulturformidling, er stifter af Jorden Skole og sidder i Vallekilde Højskoles bestyrelse.

 

Værktøjer

 

Zoom: https://zoom.us/

Discord: https://discordapp.com/open-source

Twentythree: https://www.twentythree.net/webinars 

Microsoft Teams: https://products.office.com/da-DK/microsoft-teams/group-chat-software?market=dk

Google Classroom: https://edu.google.com/products/classroom/?modal_active=none

Google hangout: https://gsuite.google.dk/intl/da/products/meet/

 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies