Af Sofie Buch Hoyer
“Lad være med at fortælle mig, at det ikke har været et problem i højskolebevægelsen. Lad være med at fortælle mig, at det ikke sker i dag. Lad være med at fortælle mig, at det er noget, I har styr på.” Sådan sagde Kristian Jensen til FFD’s årsmøde i Ollerup, hvor han som Venstre-politiker var inviteret med på en virtuel forbindelse. Kommentaren kom i relation til den seneste tids sager om seksuel chikane.
Da Højskolebladet sætter Kristian Jensen stævne i den virkelige verden – på hans kontor på Christiansborg – er det blot få dage efter, at over 300 kvinder på forsiden af Politiken har sendt et fælles opråb om udbredt sexisme og krænkelser i dansk politik. I hjørnet af hans kontor ruller News med opfølgninger og reaktioner på de mange vidnesbyrd.
“Vi skal igennem det her,” begynder Kristian Jensen. Han er overrasket over omfanget og grovheden af sexisme i sin branche.
“Der er ikke nogen, der har lyst til at sætte fokus på deres egne problemer. De går bare ikke væk, og jeg tror, at alle brancher kommer til at gå igennem det her. Uanset om du er i advokatbranchen, mediebranchen, folketingsbranchen – eller højskolebranchen. Vi bliver nødt til at få løftet låget af og se, hvad der er dernede,” siger han og uddyber sin replik til årsmødet:
“Højskolerne må selv finde ud af, om der er behov for selvransagelse. Men hvor er det konstruktive indspil fra højskolerne i, hvordan vi sørger for, at mænd og kvinder fremadretttet har en ligeværdig omgang med hinanden, der både kan være flirtende, sød og sexet, men med respekt for de rammer, som den anden sætter op?”
Spild af potentiale
#MeToo er blot ét eksempel på en aktuel dagsorden, hvor Kristian Jensen savner synlighed i holdninger og handlinger blandt højskolefolk. Det gælder lærere og forstandere såvel som bestyrelser. Kulturel mangfoldighed eller ungdomskultur er andre eksempler på diskussioner, hvor højskolerne ifølge Kristian Jensen spilder deres potentiale som samfundsdebattører.
“Nu, hvor vi har corona, hvad gør så det ved vores måder at være sammen på? Hvordan kan vi bygge fællesskaber, hvor vi stadigvæk er sammen, men hvor vi skal holde afstand? Hvad gør det ved os som mennesker, når vi pludselig har ansigtsmasker på alle steder og ikke rører ved hinanden?” siger Kristian Jensen og fortsætter:
“Jeg tror, at folk fra højskoleverdenen har så meget praktisk erfaring, at de kan bidrage i debatterne på samme måde som sociologer eller folk fra sundhedsvæsenet. Men jeg kan ikke mindes at have hørt en højskoleforstander eller lærer blande sig for nylig.”
De gamle fyrtårne
Vi skal tilbage til start for at finde rod i Kristians Jensens efterlysning.
“Højskolerne blev jo sat i verden for mere end at drive højskole. De blev skabt, fordi man ville udvikle et samfund. Man ville skabe et stærkere Danmark ved ruste og uddanne almuen til at være et folk,” siger han.
“Jeg kan huske, hvordan højskolefolk som Niels Højlund i sin tid deltog i mange af samfundsdebatterne. Ligesom nogle af de folk, der har siddet i Askov, Rønshoved og andre steder. De fyrtårne, der har været. Jeg undrer mig over, hvorfor vi ikke har nogle af dem i dag,” siger Kristian Jensen.
Jeg mener, at højskolebevægelsen skal være eviggyldig og aktuel i diskussionen om, hvad det er for en samfundsudvikling, vi har.
Kristian Jensen
Mange af de ansatte ude på højskolerne fortæller, at de har rygende travlt til hverdag. Med at lave højskole i det helt nære – til gavn for elever og lokalsamfund. Hvad vil du sige til dem?
“Jeg kender alt til at have travlt. Derfor er det et spørgsmål om at vælge og prioritere, hvad man gør. Jeg skal ikke tvinge folk til at deltage i debatter, hvis ikke de ønsker det. Jeg kan bare efterlyse, at folk, der beskæftiger sig så meget med ånd, kultur og samfundsudvikling, synes at det er nok at gøre i en lukket kreds.”
Hvis du kigger på nutidens fyrtårne i højskoleverdenen, hvem får du så øje på?
“Mads Rykind synes jeg er god til at gøre Rødding til en højskole, som blander sig. Det er en af dem, jeg har tillid til, og som jeg håber vil få opbakning fra flere. Og så lægger jeg naturligt mærke til Lisbeth Trinskjær som formand for foreningen. Men jeg kan ikke nævne mange flere.”
En friskoledreng
Kristian Jensen har alle dage været fan af de frie skoler. Som spæd voksede han op ved Nørre Aaby Efterskole på Fyn, hvor hans forældre havde fået arbejde som nyuddannede friskolelærere.
Efter nogle år rykkede familien til Bøvling i Vestjylland. Forældrene skulle undervise på byens friskole, hvor Kristian Jensen senere selv var elev, inden han tog på handelsskole i Lemvig og blev bankelev. Det blev dog politik, der blev hans levevej og fik kontoen til at vokse.
Læs også: En god højskolemand
I midt-90’erne steg Kristian Jensen til tops som formand for Venstres Ungdom. I 00’erne blev han skatteminister i Anders Foghs regering, og senere bestred han gennem ti år posten som Venstres næstformand, mens han op gennem 10’erne nåede at være både udenrigsminister og finansminister under Lars Løkke. Han drømte om at blive partiformand, men trak sig i stedet, da Venstres top gik i opløsning efter sidste valg.
Lever termerne “højskole-Venstre” og “handelshøjskole-Venstre” eller “by-Venstre” stadig i dit parti? Hvis ja, hvor hører du til?
“Jeg er familiens sorte får ved ikke at have gået på et langt højskolekursus. Men selv om jeg har en merkantil uddannelse, har jeg gået flere år på de frie skoler end på handelsskole. Så jeg synes, det er svært at gøre op,” siger Kristian Jensen.
Med den nye ledelse i partiet under Jakob Ellemann-Jensen – er I så begyndt at distancere jer fra det grundtvigske i Venstre?
“Det ville være forkert at sige. Men det grundtvigske fylder ikke særlig meget. Det er ikke noget, vi er opmærksomme på, og vi risikerer, det glider væk, fordi det ikke fylder særlig meget i vores diskussioner rundt omkring. Det er et advarselsflag, der ligger direkte til os.”
Borgerlige dyder
I de senere år har mange af drøftelserne i den frie skoleverden kredset om koblingsprocenter, optagelseskrav og gennemførselsrater. De “hardcore uddannelsespolitiske diskussioner”, som Kristian Jensen kalder dem, og som højskolerne i kraft af deres eksamens- og pensumfrihed ikke deltager direkte i.
Derfor har det politiske fokus i Venstre og det borgerlige Danmark i stigende grad flyttet sig fra højskoler til friskoler og især efterskoler, forklarer Kristian Jensen.
Jeg tror ikke på, at højskolebevægelsen vil stå godt ved at blive socialistisk. Eller ved at blive liberal for den sags skyld. Jeg tror, at højskolebevægelsen skal være mangfoldig
Kristian Jensen
“Jeg tror, mange borgerlige og liberale har et positivt, men lidt slidt syn på højskolerne. Fordi de ikke rigtig er aktuelle og til stede i debatterne,” siger han.
Men kunne man ikke vende den om og spørge: Hvad er der blevet af de borgerlige politikere i højskolebevægelsen? Hvor finder man de borgerlige dyder og værdier?
“Jeg synes, at jeg stadigvæk finder nogle rundt omkring i forhold til selvstændighed, ansvarliggørelse og initiativ. Jeg mener ikke, at højskolerne ikke er borgerlige. Jeg mener bare ikke, at de er særlig tydelige.”
Hvis vi tager en borgerlig dyd som frihed – kan man så tale om højskoler i dag som frie ikke-statslige skoler?
“Det er jo en diskussion, der går helt tilbage til Grundtvig og Kold. Spørgsmålet var jo, om man kunne have en fri skole, hvis den blev understøttet af det offentlige.”
Ja, og højskolerne vil jo både gerne have masser af statskroner og beholde deres frie udfoldelsesmuligheder. Hvordan harmonerer det?
“Dårligt. Hvis ikke det var sådan, at vi betaler op mod 56 procent af vores indkomst i direkte skatter. Så jeg anklager ikke højskolerne for at være støttet af staten. Jeg mener godt, man kan være kritisk og samfundsforandrende, samtidig med at man modtager skattekroner,” siger han og fortsætter:
“Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt man har lysten til at være samfundsforandrende og sætte spørgsmåltegn ved det bestående på en ny og anderledes måde. Det oplever jeg ikke, der er i dag blandt højskolerne.”
Læs også: Bertel Haarder: ”Vi tilhører alle højskolevenstre”
Men har de borgerlige så ikke fejlet ved ikke at kunne fremprovokere den lyst? Hvor er de borgerlige dyder henne i højskolebevægelsen?
“Jeg kan ikke få øje på dem. Jeg kan heller ikke få nogle socialistiske dyder og værdier. Jeg kan få øje på nogle almene værdier, men ikke nogen, som jeg kan sætte partimæssig farve på.”
Siger du da, at højskolebevægelsen er politisk neutral?
“Højskolebevægelsen er politisk intetsigende. Og det er farligt, fordi hvis den er intetsigende, kan den også være nemmere af affærdige som værende lidt ligegyldig. Jeg mener, at højskolebevægelsen skal være eviggyldig og aktuel i diskussionen om, hvad det er for en samfundsudvikling, vi har.”
Appel til anarki og politisk selvtægt
Kulturminister Joy Mogensen (S) foreslog i det seneste nummer af Højskolebladet at lade højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen gå hånd i hånd på ny, så flere faglærte og folk i arbejde kan komme på højskole. Et forslag, som fagbevægelsen tog vel imod.
Kristian Jensen, er de røde partier i gang med at erobre den politiske højskoledagsorden?
“Nej, for jeg tror ikke på forslaget. Jeg tror ikke på, at højskolebevægelsen vil stå godt ved at blive socialistisk. Eller ved at blive liberal for den sags skyld. Jeg tror, at højskolebevægelsen skal være mangfoldig, og at den skal have repræsentanter, der stikker i den ene og den anden retning. Derfor håber jeg heller ikke, at højskolerne overlader det til eleverne, men til egen indsats at skubbe på for, hvad det er for et samfund, man gerne vil have.”
Men du kunne jo være med til at sætte en liberal dagsorden ved at foreslå, at landbrugsbevægelsen og højskolebevægelsen skal genforenes. Det ligger da ligefor?
“Det ligger super ligefor, og jeg anerkender fuldt ud den sammenhæng, der var mellem landbrugsbevægelsen og højskolebevægelsen. Men hvor mange unge arbejder på landet i dag? Vi har ikke brug for 1920’erne eller 1950’erne, som Joy Mogensen hænger fast i. Vi har brug for 2020’erne. Idéen om at krænge en politisk hat ned over højskolerne er så oldschool.”
Jeg vil ikke have, at nogen skal sige, hvad højskolebevægelsen skal være. Jeg vil have, at højskolebevægelsen skal være langt mere synlig i holdninger og handlinger
Kristian Jensen
Nu siger du, at man ikke skal krænge en politisk hat ned over højskolebevægelsen, men at der er brug for, at højskolefolk mener noget mere, fordi de er politisk intetsigende. Hvordan hænger det sammen?
“Der er forskel på, om man kommer oppefra og siger ‘vi skal fusionere højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen.’ Glem det. Det, jeg appellerer til, er det modsatte. Det er til græsrodsarbejde, anarki og politisk selvtægt. Jeg vil ikke have, at nogen skal sige, hvad højskolebevægelsen skal være. Jeg vil have, at højskolebevægelsen skal være langt mere synlig i holdninger og handlinger.”
At være woke
Mens TV2 News’ gule breaking-bjælker om sexisme i dansk politik ruller videre ovre i hjørnet af Christiansborg-kontoret, vender vi tilbage til, hvor vi begyndte. Til #MeToo, som Kristian Jensen opfordrer højskolerne til at forholde sig mere direkte til. Men hvor står han selv og højrefløjen på den identitetspolitiske dagsorden? På venstrefløjen og i ungdomskulturen, herunder højskoler, er man begyndt at tale om “wokeness” – dét at være bevidst om de identitets-, race- og kønspolitiske strømninger, vi ser i samfundet.
Kristian Jensen, hvor woke et parti er Venstre egentlig?
“Vi er blevet meget woke. Vi har for nylig haft en intern diskussion om, hvordan vi skal reagere på den seneste tids historier og afdækning af sexisme i dansk politik og andre steder. Det er bl.a. en tidligere ansat i Venstre, Camilla Søe, der har været initiativtager til de mange historier og underskriftsindsamlinger. Så jeg kan love dig for, at Venstre er vågnet op på den her sag.”
Hvor woke er du som politiker?
“Meget. Jeg er opmærksom på, at der er nogle, der har andre holdninger end mig. Jeg er opmærksom på, at noget, jeg synes er naturligt, kan være stødende over for andre. Men jeg føler ikke et behov for at sidde og sige noget om, hvad jeg selv gør og ikke gør. Fordi det også er et spørgsmål om at kunne håndtere det i forhold til de medarbejdere, som er tilknyttet mig, og den samarbejdsklynge, jeg er en del af. Men det er noget, vi tager alvorligt og diskuterer helt konkret.”
Læs også: Hvor meget mangfoldighed kan højskolen rumme?
Har du selv været tavs omkring sexisme i din branche?
“Jeg har som gruppeformand håndteret en enkelt sag tidligere. Så selvfølgelig har jeg vidst, at der var noget. Men jeg tror, at hvis jeg havde haft øjne og ører mere åbne, så ville jeg have set mere. Noget af det, som #MeToo har gjort, er at sætte fokus på den privilegieblindhed, der har været. Der er jo ikke nogen, der ønsker, at de her ting vil overgå deres søstre, døtre, ægtefæller eller kærester. Selv om jeg har brugt tid på at tænke tilbage, kan jeg ikke sige, at der var en sag, jeg ikke gjorde noget ved. Men jeg kunne garanteret have gjort noget mere.”