Af Nikolaj Voldum Ahlburg, lærer på Testrup Højskole
Der er blevet for langt mellem natur og mennesker, og det er kritisk i en tid, hvor naturen aldrig har haft det værre og derfor mere end nogensinde har brug for vores hjælp. Det er kritisk, fordi den store afstand gør, at mange har svært ved at relatere sig til og handle på de store kriser, vi står midt i, herunder klima-, biodiversitets- og miljøkrisen.
Vores brug og forbrug af naturen er omdrejningspunktet for hele bæredygtighedskrisen. Derfor tror jeg ikke, at vi vil komme langt med den grønne omstilling, før vi får respekten for og kærligheden til naturen tilbage. For hvorfor passe på noget, man ikke føler sig følelsesmæssigt forbundet med, og som ikke er en del af ens hverdag og referenceramme? Det er set med mine øjne problemets kerne.
Vi skal altså have gendannet forbindelsen til naturen, men hvordan gør vi så det? Det har jeg sammen med Line Beck skrevet en bog om under titlen Naturdannelse – naturformidlerens håndbog, og her kommer nogle af hovedpointerne derfra.
Naturforbindelsen
Der er en tendens til, at viden om naturen bliver sat op som en målestok for, hvor naturdannet en person er. Ud fra det drages den konklusion, at den danske ungdom er helt fortabt i en natursammenhæng, fordi de ikke kan kende forskel på arterne. Det er en fejlslutning. Jeg mener, at der findes lige så mange måder at føle sig forbundet til naturen på, som der findes mennesker. Mange af disse forbindelsesformer er ikke direkte målbare, som viden eksempelvis er det, men det gør dem ikke mindre betydningsfulde.
Nogle mærker naturen stærkest gennem den musik, de hører, mens de vandrer gennem skoven. Nogle mærker den, når benene syrer til på vej op ad en stejl skråning. Andre mærker den i kraft af de bånd, der bindes til andre mennesker gennem deres fælles naturoplevelser. Og andre igen mærker den i lugten af jord og en solstråle, der rammer deres ansigt. Derfor mener jeg, at det er afgørende at beskæftige sig holistisk med naturen. For desto flere kroge, der bliver dannet i den enkelte til at hænge naturforbindelsen op på, desto større er sandsynligheden for, at den bliver hængende.
LÆS OGSÅ: Boomer-bashing har sneget sig med på højskole
Den naturfagligeundervisning, jeg har oplevet i min skoletid – i folkeskolen, gymnasiet og på universitet – har hovedsaligt fundet sted indendørs i klasselokaler med hovedet begravet i bøger og teorier. Naturen er blevet behandlet som et objekt, der kan studeres og forstås på afstand. Den outdoor-kultur, jeg gennem årene har oplevet, har haft et stort fokus på den sportslige præstation, på udstyret og på den personlige udvikling. Naturen er blevet reduceret til en ramme for aktiviteter – en sportsarena. Det er ikke nok, hvis intentionen er at understøtte naturforbindelsen, hvilket den bør være, hvis man arbejder med naturdannelse. Naturen skal være i centrum for oplevelsen. Vi skal altså ud i den og beskæftige os direkte med den, før det virkelig batter.
Turforslag
Det er ikke altid let at komme på de gode idéer, så derfor kommer her et lille katalog med et udklip af nogle turforslag fra vores bog. Ture, som på vidt forskellige måder sætter naturen i centrum:
1. Far vild i mørket
For alt for mange er mørke forbundet med uhygge og utryghed. Vi tåler mørket om vinteren, fordi vi ikke har noget valg, men foretrækker den lyse sommer. Med lidt øvelse og de rigtige rammer kan du dog hurtigt blive fortrolig med mørket. Det kræver bare, at du får øjnene op for, hvor fantastisk rolig, sanselig og stemningsfyldt en mørk skov kan være, og hvor spændende det er at gå på opdagelse i den.
Find en skov, du føler dig tryg ved, men som alligevel er stor nok til, at du kan blive væk i den. Gå væk fra stierne og tag på eventyr i det ukendte.
2. Den uplanlagte tur
Skoven er et eventyr i sig selv, og for dem med fantasi, kreativitet og indlevelsesevne er der altid nok at give sig til i den. Men det kræver øvelse at nå dertil og en del mod at turde at begive sig ud i naturen uden planer eller noget bestemt formål, hvis du ikke er vant til det. For vi gør sjældent noget, uden at det har et formål i vores liv. Vi tager ud i naturen for at motionere eller gå, for at finde spiselige urter og svampe, for at tage en god snak med en ven eller for at se på fugle. Men vi tager sjældent ud for bare at være.
Find et naturområde med en god variation – forskellige typer skov, et vandløb, en sump, et lysåbent areal, en stejl bakke etc. Tag derud uden at lave planer og se, hvad der sker.
3. Mærk naturen under dig
Naturen er fyldt med sanselige indtryk, som mange mennesker aldrig oplever, når de færdes i den. For under vores fodsåler er der sten, grus og sand, vandpytter, mudder, træstammer og grene, jord og et hav af forskellige teksturer og temperaturer. Et væld af forskelligartede stimuli, som kan være med til at understøtte naturoplevelsen og grundfæste os i nuet gennem vores fødders sansning af underlaget.
Find et naturområde, som ikke ligger for bynært og er fri for affald, man kan skære sig på. Tag skoene af og mærk, hvordan du skridt for skridt får helt nye sanselige indtryk.
4. Udesidning
Udesidning er gennem århundreder blevet brugt af mennesker til at opnå indsigter og genforening med naturen. Det handler i al sin simpelhed om, at du sætter dig alene ud i naturen og lader tankerne og sanserne få frit spil. Det vigtigste element i udesidning er stilheden. Stilhed er en af naturens største ressourcer og en af det moderne bylivs største mangelvarer. Stilheden kan godt være akavet til at begynde med, hvis du ikke er vant til den, men giv den tid, og den vil sætte sig i dig.
Find et stille sted på god afstand af stier og veje. Slå dig ned og pak dig selv godt ind i soveposer og tæpper og giv dig hen for en stund.
5. Naturens kunstværk
Naturen er fuld af inspirerende og sanselige materialer; blade, kogler, bær, sten, grene, svampe, bark, mos, græs, blomster, frugter og jord. Men det er ofte ikke noget, som almindelige mennesker lægger mærke til, når de færdes i den. En måde at hjælpe denne erkendelse på vej er derfor at arbejde med æstetikken i naturen ved at udtrykke sig i og fortolke den i form af et kunstværk. Et kunstværk, der tager afsæt i de forhåndenværende naturlige materialer og årstidens farver.
Find et vildt naturområde med mange forskellige arter, naturtyper og underlag. Et sted, hvor der findes et bredt udvalg af materialer – former og farver, som kan bruges i dit kunstværk – og gå så i gang med at udforme det.