At være (højskole)mand anno 2021

Publiceret 01-02-2021

TENDENS Ældre mænd er overrepræsenterede i statistikker om ensomhed, arbejdsløshed og sygdom, mens mange yngre mænd går ud af folkeskolen uden at kunne læse og skrive. Er højskolen stedet, hvor mænds frigørelse fra nutidens forfaldshistorier og stereotype mandeidealer kan og skal foregå? Vi har spurgt to elever, en underviser og en forstander.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Af Noa Kjærsgaard Hansen

Det er gråt, blæsende og koldt. Coronakoldt, kan man vel godt sige, uden at jeg gør mig forhåbninger om at få et nyt udtryk optaget i ordbogen. Ved vejkanten inden indkørslen til Testrup Højskoles parkeringsplads står et lille skilt med højskolens navn bag et mudret bilspor. Jeg tager mit mundbind på som anvist og træder ind i gården, det fælles udeområde, der samler spisesalen, undervisningslokalerne og administrationsbygningen.

Jeg bliver som det første mødt med spørgsmålet “Er du forundringsparat?” Det står skrevet på køleren af en kulørt bil, der holder parkeret under gårdens nøgne lindetræ.

Jeg er parat til at blive forundret. Jeg har derfor forhørt mig hos et lille udvalg af højskoledanmarks mænd om, hvorvidt højskoler – med deres dannelsesidealer, ro og rum til fordybelse – er en arena, hvor man kan have en konstruktiv snak om mænd og maskulinitet.

LÆS OGSÅ: Niels Hausgaard: "Jeg synes, det er vigtigt at kunne møde sig selv, for så bliver man bedre til at leve"

For tiden er der rigeligt at være forundret over i samfundet, når det gælder mænd. Kvinder har for længst taget kampen op for at frigøre sig fra tidligere tiders normer, roller og idealer, senest med #MeToo-bevægelsens fokus på sexisme og chikane på arbejdspladser. Samtidig synes den stereotype maskulinitet at spænde ben for mange mænds forhold til deres eget køn. Vi går for eksempel sjældnere til læge sammenlignet med kvinder og har sværere ved at sætte ord på det, vi føler. I stedet bliver vi syge og ensomme, viser flere statistikker.

Så hvad stiller vi op?

På højskolen træder man et skridt tilbage

20-årige Sylvester Blondin og 22-årige Jens Philip Yazdani, to af Testrup Højskoles mandlige elever, møder mig ved et ovalt bord i højskolens hovedbygning. De starter med at beskrive valgfaget “Køn, krop og kultur”, der udbydes på højskolen.

”Det er et fag med en filosofisk vinkel på emnerne,” siger Sylvester. ”Det er en måde at få noget teori bag alle de ting, vi går og tænker over til daglig. Der bliver skabt et rum, hvor der ikke er noget dumt at sige. Der er ikke noget, der er pinligt.”

Jens Philip tilføjer: ”Det er samtidig en mulighed for at træde et skridt tilbage og spørge: Hvad er det egentlig, der sker, når Sofie Linde stiller sig op på scenen til Zulu Comedy Galla? Hvad sker der, hvis vi tager debatten om MeToo og sexisme seriøst og behandler den som et filosofisk emne?”

Faget på Testrup Højskole indbyder helt naturligt til tale om aktuelle debatter, der vedrører kvinders vidnesbyrd, sexisme og seksualitet – men uden debatsektionernes forhastede konklusioner. Jeg er nysgerrig på, om faget også beskæftiger sig med mænd og maskulinitet.

LÆS OGSÅ: Tag det som en mand

”Ja, næsten alle emner kan komme op,” svarer Sylvester Blondin, mens Jens Philip Yazdani mener, at faget først og fremmest handler om køn. ”Og hvis der er et andet køn, må der også være et første køn,” siger han med reference til den franske tænker Simone de Beauvoir, der er repræsenteret i fagets pensum.

At mænd efterhånden også må opfattes som kønnede væsener, der forsøger at bryde med forestillingen om, hvad en rigtig mand er, viser sig tydeligt hos de to højskoleelever, da vi kommer ind på, hvordan de forholder sig til deres egen maskulinitet. 

”Jeg tænker over det, men jeg prøver også at fucke lidt med det. På en praktisk måde. Det er højskolen et fedt rum til. Jeg har eksempelvis en del kjoler i min garderobe,” siger Jens Philip Yazdani og forklarer, hvordan hans lokale kioskmand i København som det første spørger, om hans kæreste er en mand, når han kommer i en kjole. ”Her på højskolen siger folk bare: ’Fedt! Den er flot!’”

Men dét at forholde sig til sin maskulinitet handler også om at zoome ud og se det hele fra et større perspektiv, mener Sylvester Blondin: ”Jeg tænker meget over, hvor vi står som samfund, og hvordan vi skal ændre de opfattelser, vi har med hjemmefra. På højskolen har vi alle vores bagage med i rygsækken, selv om vi minder om hinanden som typer.”

Mountainbike som lokkemad

En anden højskolemand, der er nysgerrig på sin egen maskulinitet, er 38-årige Thomas Smith. Han er til daglig motionslærer på Struer Højskole og underviser desuden i faget “Vores liv”, der kredser om dét at være menneske på godt og ondt. Før jul åbnede tilmeldingen til den første udgave af hans kursus om mænd og sundhed. Et mandekursus, hvor der skal køres mountainbike, men også affødes åbne og uformelle snakke om maskulinitet, kriser, sundhed og trivsel blandt mænd.

Jeg er nysgerrig på mig selv som mand. Hvad fanden skulle ellers drive det? Forhåbentlig smitter det af

Thomas Smith, lærer på Struer Højskole  

Thomas’ motivation for at starte kurset kommer af en personlig interesse, forklarer han.

”Jeg er nysgerrig på mig selv som mand. Hvad fanden skulle ellers drive det? Forhåbentlig smitter det af,” siger han og fortsætter: “Jeg har ikke noget facit. Jeg er lige så interesseret i at høre, hvad kursisterne kommer med. Jeg tror, det er derfor, det kommer til at fungere.”

Thomas Smith indrømmer gerne, at det kræver lidt snilde at lokke mænd til at deltage i et højskolekursus.

”Det handler om at tage udgangspunkt i mænd og deres daglige trivsel. Det er et lille højskoletrick. På den måde kan vi lokke dem med og give dem noget af den dannelse og perspektivering, som højskolen indeholder,” siger han.

Da Thomas Smith som ene mand blandt sine kollegaer præsenterede selve idéen til kurset, blev den taget imod med åbne arme. Et par af kommentarerne bekræftede ham samtidig i, at kurset har sin berettigelse.

”Nogle sagde, at så skulle vi bare sparke dæk og sådan. Men det er lige netop det, jeg gerne vil gøre op med. Mange mænd føler sig ikke hjemme i de maskuline stereotyper.”

Men er det ikke netop lidt stereotypt maskulint at lokke med mountainbike for at få mænd i tale, spørger jeg ham?

”Jeg skal jo ikke tale til alle mænd. Jeg skal bruge det sprog, jeg har, til at tale til den type mænd, der kommer til mit kursus. Når jeg annoncerer mine kurser, skal jeg give udtryk for, hvad jeg tror på, og hvad jeg gerne vil,” siger Thomas Smith, der også er ved at uddanne sig til psykoterapeut.

LÆS OGSÅ: "Det kunne bare være så fedt, hvis vi kunne sidde og snakke om de usikkerheder, vi oplever, når vi har sex med hinanden"

Ifølge ham er højskoletilgangen med dens fokus på fællesskab, perspektivering og dannelse et oplagt rum til at facilitere den slags møder mellem mænd. Han mener dog samtidig, at vi skal passe på med ikke at bekræfte idéen om, at maskulinitet hører et særligt rum til.

”Jeg har lagt mærke til i min generation, at kvinder er blevet opmærksomme på, at mænd har brug for at være mænd. ‘Gå ud og være mand med dine venner og så kom hjem igen...’ Det er kærligt sagt, men det får et negativt udfald. Man behøver ikke at tage nogle steder hen for at være mand. Det er jo noget, man er,” siger han.

Hjemlig uenighed tæt på grænsen

På Rønshoved Højskole, der ligger smukt placeret tæt på den dansk-tyske grænse helt ud til Flensborg Fjord, er der i modsætning til Struer Højskole primært mandlige lærere. Det gør, at de kollegiale samtaler hurtigt udvikler sig til diskussioner, hvor man strides om det bedste argument. Det mener i hvert fald Thue Kjærhus, 66, der siden 2001 har været forstander sammen med sin kone Nina.

Da jeg fanger Thue på telefonen, forklarer han, at han ikke ser maskulinitet komme til udtryk som et samtaleemne på skolen, men snarere noget, der ligger i højskolens ånd.

”Man kan vel sige, at diskussionerne hos os er ret maskuline. Vi elsker at kæmpe mod hinanden. Det kan være skræmmende, hvis man kommer udefra. Måske også for nogle kvinder. Men vores nye kvindelige lærer giver os råt for usødet. Hun er uforfærdet. Hun har sin egen dagsorden, og det er skide godt,” siger han og griner lidt.

Vi elsker at kæmpe mod hinanden. Det kan være skræmmende, hvis man kommer udefra. Måske også for nogle kvinder. 

Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole

Generelt bliver der på Rønshoved Højskole ikke snakket meget om at være mand eller at være maskulin, hvis man spørger Thue Kjærhus.

”Vi har aldrig diskuteret det. Det kan være en dårlig ting, men det tror jeg ikke, at det er her på højskolen. Det er bare fordi, der er andre ting, der optager eleverne,” siger han og forklarer, at når højskolediskussionerne kredser om aktuelle MeToo-debatter, så foregår de sjældent på et personligt plan, og de når sjældent uden for undervisningslokalerne. Til gengæld tror han på, at formatet på Rønshoved Højskole kan være med til rykke noget hos både lærere og elever.

”Diskussionerne her på højskolen om de debatter, der er i dag, har et andet udgangspunkt. De er ikke politiske, men filosofiske,” siger han.

Og så gør det en forskel, at underviserne bor på skolen, mener han. ”Det betyder, at vi tager hjem til hinanden og diskuterer videre. Det er okay at være uenige, fordi der er en hjemlighed,” siger Thue Kjærhus.

Et ekkokammer for de bedrestilledes børn

Der er ikke noget, der tyder på, at Jens Philip Yazdani og Sylvester Blondin fra Testrup, Thomas Smith fra Struer og Thue Kjærhus fra Rønshoved har samme opfattelse af, hvordan man bør italesætte kønsproblematikker og især mænds kamp for at frigøre sig fra maskuline stereotyper. Og om man overhovedet skal gøre det.

Men der er alligevel noget, der går på tværs af de meget forskellige generationer af højskolemænd. Det er idéen om højskolen som et rum, hvor man kan træde et skridt tilbage fra kommentartråden på Facebook og få noget substans og fordybelse ind i diskussionerne om et ellers polariserende og betændt emne.

LÆS OGSÅ: "#MeToo minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før"

Midt i al refleksionen og eftertankerne kan det dog også hurtigt blive et ekkokammer. Thue Kjærhus peger på, at højskolen som institution langt hen ad vejen er for de bedrestilledes børn, og at de filosofiske diskussioner derfor har en tendens til at afspejle den højere middelklasse.

For Thomas Smith er forskelle og uenigheder vigtige for at kunne udvide maskulinitetsbegrebet.

”Det må ikke blive for sterilt. Der skal også være nogle, der er uenige,” siger han.

Tilbage ved det ovale bord på Testrup Højskole peger Jens Philip Yazdani også på en række begrænsninger i debatten.

”Diskussionerne kan blive lidt pseudoagtige. Måske især på Testrup, hvor folk allerede kan have en særlig opfattelse af den her slags emner, inden de starter. Nogle gange mangler der også uenighed. Den findes, men den kommer ikke til udtryk her. Kun hvis nogen leger djævlens advokat,” siger han.

Let's bring masculinity back

Han henter mere kaffe, mens Sylvester Blondin og jeg taler videre om popmusikeren Harry Styles, der i efteråret iklædte sig en kjole på forsiden af modebladet Vogue.

”Han lagde også et billede op på Instagram, hvor der stod ‘Let’s bring masculinity back’. Det synes jeg var superfedt,” siger Sylvester.

Jens Philip undrer sig over den heftige debat, som Vogue-forsiden skabte.

”Fedt at han sendte et statement, men det burde jo ikke være så kontroversielt.”

På Testrup Højskole er en mand i en kjole måske ikke så kontroversielt, men hvad ville de mon sige til det på Rønshoved? Eller på mandekurset i Struer?

Der er mange af os, der ikke passer med den stereotype maskulinitet, men som stadig føler os som mænd og hviler i det. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg føler mig som en mand, men jeg har ikke nødvendigvis styr på den aktuelle stilling i Superligaen.

Jens Philip Yazdani, efterårselev på Testrup Højskole

Vi taler videre om maskulinitetsbegrebet, da Jens Philip Yazdani siger noget, der harmonerer med Thomas Smiths forestillinger om at bryde med de traditionelle mønstre.

”Én ting er den giftige maskulinitet – en anden ting er den ensrettende,” understreger han.

”Den, hvor man skal kunne lide fodbold og være brovtende. Det er jo enormt begrænsende. Der er mange af os, der ikke passer med den stereotype maskulinitet, men som stadig føler os som mænd og hviler i det. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg føler mig som en mand, men jeg har ikke nødvendigvis styr på den aktuelle stilling i Superligaen.”

På tværs af generationer og højskoler

De forskellige generationer af højskolemænd har forskellige opfattelser af, hvilke kampe der er vigtige. Der er dem, for hvem det hele kan blive lige blødt nok, og så er der dem, for hvem feminismens kamp er alles kamp, også mænds. Og så er der alle dem midt imellem. Og de forskelle, der viser sig på tværs af generationer, viser sig naturligt også på tværs af højskoler. Spørgsmålet er, om mænds frigørelse er højskolens kamp at kæmpe?

Thue Kjærhus har svært ved at se, at højskoler kan gøre meget ved de sundhedsudfordringer, som især den ældre generation af mænd står over for. Det er formatet for eksklusivt til. Og som han siger: ”De mænd, der falder udenfor, er ikke særligt optaget af kønskamp og den slags ting.”

For Thomas Smith er mandekurset i Struer en måde at række ud til den mindre gruppe af mænd, han kan nå fra dér, hvor han står. ”Så er der nogle andre, der gør noget andet et andet sted, der er ligeså godt som vores kursus,” som han siger.

LÆS OGSÅ: En højskole er et seksuelt laboratorium

Sylvester Blondin og Jens Philip Yazdani tror på, at man kan nå mange mænd med dialog.

”For de personer, der er mandemænd, handler det jo om deres ophav. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan snakke om det,” siger Sylvester.

Jeg får en sidste lille slat kaffe hældt op af Jens Philip. Han tror på en ringe-i-vandet-tilgang.

”Hvis vi i det her rum forpligter os over for vores venner, når de gør eller siger noget, og at de så gør det samme med deres øvrige venner, så tror jeg, vi kan nå langt. Med ærlighed og ved at være up-front omkring det.”