Men dét at forholde sig til sin maskulinitet handler også om at zoome ud og se det hele fra et større perspektiv, mener Sylvester Blondin: ”Jeg tænker meget over, hvor vi står som samfund, og hvordan vi skal ændre de opfattelser, vi har med hjemmefra. På højskolen har vi alle vores bagage med i rygsækken, selv om vi minder om hinanden som typer.”
Mountainbike som lokkemad
En anden højskolemand, der er nysgerrig på sin egen maskulinitet, er 38-årige Thomas Smith. Han er til daglig motionslærer på Struer Højskole og underviser desuden i faget “Vores liv”, der kredser om dét at være menneske på godt og ondt. Før jul åbnede tilmeldingen til den første udgave af hans kursus om mænd og sundhed. Et mandekursus, hvor der skal køres mountainbike, men også affødes åbne og uformelle snakke om maskulinitet, kriser, sundhed og trivsel blandt mænd.
Jeg er nysgerrig på mig selv som mand. Hvad fanden skulle ellers drive det? Forhåbentlig smitter det af
Thomas Smith, lærer på Struer Højskole
Thomas’ motivation for at starte kurset kommer af en personlig interesse, forklarer han.
”Jeg er nysgerrig på mig selv som mand. Hvad fanden skulle ellers drive det? Forhåbentlig smitter det af,” siger han og fortsætter: “Jeg har ikke noget facit. Jeg er lige så interesseret i at høre, hvad kursisterne kommer med. Jeg tror, det er derfor, det kommer til at fungere.”
Thomas Smith indrømmer gerne, at det kræver lidt snilde at lokke mænd til at deltage i et højskolekursus.
”Det handler om at tage udgangspunkt i mænd og deres daglige trivsel. Det er et lille højskoletrick. På den måde kan vi lokke dem med og give dem noget af den dannelse og perspektivering, som højskolen indeholder,” siger han.
Da Thomas Smith som ene mand blandt sine kollegaer præsenterede selve idéen til kurset, blev den taget imod med åbne arme. Et par af kommentarerne bekræftede ham samtidig i, at kurset har sin berettigelse.
”Nogle sagde, at så skulle vi bare sparke dæk og sådan. Men det er lige netop det, jeg gerne vil gøre op med. Mange mænd føler sig ikke hjemme i de maskuline stereotyper.”
Men er det ikke netop lidt stereotypt maskulint at lokke med mountainbike for at få mænd i tale, spørger jeg ham?
”Jeg skal jo ikke tale til alle mænd. Jeg skal bruge det sprog, jeg har, til at tale til den type mænd, der kommer til mit kursus. Når jeg annoncerer mine kurser, skal jeg give udtryk for, hvad jeg tror på, og hvad jeg gerne vil,” siger Thomas Smith, der også er ved at uddanne sig til psykoterapeut.
LÆS OGSÅ: "Det kunne bare være så fedt, hvis vi kunne sidde og snakke om de usikkerheder, vi oplever, når vi har sex med hinanden"
Ifølge ham er højskoletilgangen med dens fokus på fællesskab, perspektivering og dannelse et oplagt rum til at facilitere den slags møder mellem mænd. Han mener dog samtidig, at vi skal passe på med ikke at bekræfte idéen om, at maskulinitet hører et særligt rum til.
”Jeg har lagt mærke til i min generation, at kvinder er blevet opmærksomme på, at mænd har brug for at være mænd. ‘Gå ud og være mand med dine venner og så kom hjem igen...’ Det er kærligt sagt, men det får et negativt udfald. Man behøver ikke at tage nogle steder hen for at være mand. Det er jo noget, man er,” siger han.
Hjemlig uenighed tæt på grænsen
På Rønshoved Højskole, der ligger smukt placeret tæt på den dansk-tyske grænse helt ud til Flensborg Fjord, er der i modsætning til Struer Højskole primært mandlige lærere. Det gør, at de kollegiale samtaler hurtigt udvikler sig til diskussioner, hvor man strides om det bedste argument. Det mener i hvert fald Thue Kjærhus, 66, der siden 2001 har været forstander sammen med sin kone Nina.
Da jeg fanger Thue på telefonen, forklarer han, at han ikke ser maskulinitet komme til udtryk som et samtaleemne på skolen, men snarere noget, der ligger i højskolens ånd.
”Man kan vel sige, at diskussionerne hos os er ret maskuline. Vi elsker at kæmpe mod hinanden. Det kan være skræmmende, hvis man kommer udefra. Måske også for nogle kvinder. Men vores nye kvindelige lærer giver os råt for usødet. Hun er uforfærdet. Hun har sin egen dagsorden, og det er skide godt,” siger han og griner lidt.
Vi elsker at kæmpe mod hinanden. Det kan være skræmmende, hvis man kommer udefra. Måske også for nogle kvinder.
Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole
Generelt bliver der på Rønshoved Højskole ikke snakket meget om at være mand eller at være maskulin, hvis man spørger Thue Kjærhus.
”Vi har aldrig diskuteret det. Det kan være en dårlig ting, men det tror jeg ikke, at det er her på højskolen. Det er bare fordi, der er andre ting, der optager eleverne,” siger han og forklarer, at når højskolediskussionerne kredser om aktuelle MeToo-debatter, så foregår de sjældent på et personligt plan, og de når sjældent uden for undervisningslokalerne. Til gengæld tror han på, at formatet på Rønshoved Højskole kan være med til rykke noget hos både lærere og elever.
”Diskussionerne her på højskolen om de debatter, der er i dag, har et andet udgangspunkt. De er ikke politiske, men filosofiske,” siger han.
Og så gør det en forskel, at underviserne bor på skolen, mener han. ”Det betyder, at vi tager hjem til hinanden og diskuterer videre. Det er okay at være uenige, fordi der er en hjemlighed,” siger Thue Kjærhus.
Et ekkokammer for de bedrestilledes børn
Der er ikke noget, der tyder på, at Jens Philip Yazdani og Sylvester Blondin fra Testrup, Thomas Smith fra Struer og Thue Kjærhus fra Rønshoved har samme opfattelse af, hvordan man bør italesætte kønsproblematikker og især mænds kamp for at frigøre sig fra maskuline stereotyper. Og om man overhovedet skal gøre det.
Men der er alligevel noget, der går på tværs af de meget forskellige generationer af højskolemænd. Det er idéen om højskolen som et rum, hvor man kan træde et skridt tilbage fra kommentartråden på Facebook og få noget substans og fordybelse ind i diskussionerne om et ellers polariserende og betændt emne.
LÆS OGSÅ: "#MeToo minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før"
Midt i al refleksionen og eftertankerne kan det dog også hurtigt blive et ekkokammer. Thue Kjærhus peger på, at højskolen som institution langt hen ad vejen er for de bedrestilledes børn, og at de filosofiske diskussioner derfor har en tendens til at afspejle den højere middelklasse.
For Thomas Smith er forskelle og uenigheder vigtige for at kunne udvide maskulinitetsbegrebet.
”Det må ikke blive for sterilt. Der skal også være nogle, der er uenige,” siger han.
Tilbage ved det ovale bord på Testrup Højskole peger Jens Philip Yazdani også på en række begrænsninger i debatten.
”Diskussionerne kan blive lidt pseudoagtige. Måske især på Testrup, hvor folk allerede kan have en særlig opfattelse af den her slags emner, inden de starter. Nogle gange mangler der også uenighed. Den findes, men den kommer ikke til udtryk her. Kun hvis nogen leger djævlens advokat,” siger han.
Let's bring masculinity back
Han henter mere kaffe, mens Sylvester Blondin og jeg taler videre om popmusikeren Harry Styles, der i efteråret iklædte sig en kjole på forsiden af modebladet Vogue.
”Han lagde også et billede op på Instagram, hvor der stod ‘Let’s bring masculinity back’. Det synes jeg var superfedt,” siger Sylvester.
Jens Philip undrer sig over den heftige debat, som Vogue-forsiden skabte.
”Fedt at han sendte et statement, men det burde jo ikke være så kontroversielt.”
På Testrup Højskole er en mand i en kjole måske ikke så kontroversielt, men hvad ville de mon sige til det på Rønshoved? Eller på mandekurset i Struer?
Der er mange af os, der ikke passer med den stereotype maskulinitet, men som stadig føler os som mænd og hviler i det. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg føler mig som en mand, men jeg har ikke nødvendigvis styr på den aktuelle stilling i Superligaen.
Jens Philip Yazdani, efterårselev på Testrup Højskole
Vi taler videre om maskulinitetsbegrebet, da Jens Philip Yazdani siger noget, der harmonerer med Thomas Smiths forestillinger om at bryde med de traditionelle mønstre.
”Én ting er den giftige maskulinitet – en anden ting er den ensrettende,” understreger han.
”Den, hvor man skal kunne lide fodbold og være brovtende. Det er jo enormt begrænsende. Der er mange af os, der ikke passer med den stereotype maskulinitet, men som stadig føler os som mænd og hviler i det. Jeg vil gerne kunne sige, at jeg føler mig som en mand, men jeg har ikke nødvendigvis styr på den aktuelle stilling i Superligaen.”
På tværs af generationer og højskoler
De forskellige generationer af højskolemænd har forskellige opfattelser af, hvilke kampe der er vigtige. Der er dem, for hvem det hele kan blive lige blødt nok, og så er der dem, for hvem feminismens kamp er alles kamp, også mænds. Og så er der alle dem midt imellem. Og de forskelle, der viser sig på tværs af generationer, viser sig naturligt også på tværs af højskoler. Spørgsmålet er, om mænds frigørelse er højskolens kamp at kæmpe?
Thue Kjærhus har svært ved at se, at højskoler kan gøre meget ved de sundhedsudfordringer, som især den ældre generation af mænd står over for. Det er formatet for eksklusivt til. Og som han siger: ”De mænd, der falder udenfor, er ikke særligt optaget af kønskamp og den slags ting.”
For Thomas Smith er mandekurset i Struer en måde at række ud til den mindre gruppe af mænd, han kan nå fra dér, hvor han står. ”Så er der nogle andre, der gør noget andet et andet sted, der er ligeså godt som vores kursus,” som han siger.
LÆS OGSÅ: En højskole er et seksuelt laboratorium
Sylvester Blondin og Jens Philip Yazdani tror på, at man kan nå mange mænd med dialog.
”For de personer, der er mandemænd, handler det jo om deres ophav. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan snakke om det,” siger Sylvester.
Jeg får en sidste lille slat kaffe hældt op af Jens Philip. Han tror på en ringe-i-vandet-tilgang.
”Hvis vi i det her rum forpligter os over for vores venner, når de gør eller siger noget, og at de så gør det samme med deres øvrige venner, så tror jeg, vi kan nå langt. Med ærlighed og ved at være up-front omkring det.”