Siden de norske højskoler fik lov at genåbne, har der ingen smittespredning været: “Det fortæller jo noget om elevernes forsigtighed”

Publiceret 23-02-2021

Blot tre coronatilfælde blandt 8.000 højskoleelever. Så suveræn lyder statistikken på de norske folkehøjskoler, som siden i sommer har været åbne, mod at eleverne ikke ses med andre end hinanden. Højskolerne i Danmark håber snart at kunne åbne med samme boblemodel. Men det kræver strengere tiltag end de norske, påpeger professor.

Siden i sommer har alle 79 norske højskoler for unge været åbne i en såkaldt boblemodel. Fotograf: Torkild Groven

Af Marie Nørgaard Skadhauge

Malthe Lindeberg Kristensen keder sig ikke.

Siden nytår har han kørt to dage på hundeslæde, sovet i telt i minus 30 grader og gået op ad bjerge på ski for at kunne stå ned ad dem igen.

Han har været hyttetur med 11 venner, vandret i fjelde og sunget karaoke til fredagscaféer. Og så har Malthe Lindeberg Kristensen de seneste måneder fået over 100 nye venner og bekendtskaber.

“Jeg føler mig meget heldig,” siger den 24-årige dansker.

En stor boble

I en tid, hvor danske højskoler er lukkede, virker hytteture og fredagscaféer som utopiske – eller uansvarlige – begivenheder.

Men det er de ikke for højskoleelever i Norge som Malthe Lindeberg Kristensen, der siden januar har været elev på Nordvestlandet Folkehøgskole knap 200 kilometers kørsel sydvest fra Trondheim.

Siden i sommer har alle 79 norske højskoler for unge nemlig holdt åbent efter en såkaldt boblemodel.

Alle højskolens elever befinder sig inden i boblen, og de må ikke se andre end hinanden og deres lærere. Som udgangspunkt må eleverne heller ikke forlade skolen i weekenderne. Når de alligevel har været væk – for eksempel i forbindelse med ferier – skal de coronatestes to gange og isoleres i mindre grupper i de første 10 dage efter ankomst. 

Men når disse indslusningsperioder er forbi, er der fri leg. Så må de norske højskoleelever faktisk snakke, dyrke sport, kramme og kysse med dem, de har lyst til.

Netop den slags føles vigtigt, når man går på højskole, påpeger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

I juni stod han i spidsen for en undersøgelse af, hvordan danske elever og ansatte på højskoler forholdt sig til de coronaretningslinjer, der i foråret 2020 blev udstukket af myndighederne for at forebygge smitten.

”Dengang var fysisk afstand det absolut sværeste at undvære for eleverne. Det fandt de meget vanskeligt,” fortæller Flemming Konradsen om undersøgelsens resultater.

LÆS OGSÅ: Elever vil isolere sig sammen på højskolen - ikke hver for sig

Malthe Lindeberg Kristensen forstår godt de højskoleelever, der har fortalt, at de ikke kunne undvære den fysiske kontakt. Selv er han glad for, at de på Nordvestlandet Folkehøgskole ikke er inddelt i mindre grupper. Det var tilfældet på alle danske højskoler i efteråret, som var opdelt i såkaldte familiegrupper på max 30 elever.

”Det er jo helt naturligt, at man snakker bedre med nogle end andre. Så det er rart, at man ikke skal holde sig til de samme mennesker hele tiden. Det gør også noget for det store fællesskab, at man ikke er delt op i mindre grupper med tvang,” siger Malthe Lindeberg Kristensen.

Nordkap erstattede Østafrika

9 timers kørsel fra Malthe og Nordvestlandet Folkehøgskole ligger den lille by Gvarv, sydvest for Oslo.

Her har 19-årige Kyrre Krager boet siden august som elev på Sagavoll Folkehøgskole.

Kyrre Krager var en lille smule bekymret for, om der ville komme coronasmitte ind på højskolen, da han og de 113 andre elever vendte tilbage til Gvarv efter nytår.

”Men da jeg kom på skolen igen, følte jeg mig tryg, fordi der var så godt styr på det. Desuden ligger min højskole meget isoleret. Så jeg var faktisk lidt glad for at være kommet tilbage. Smitten er en del højere omkring Stavanger, hvor jeg kommer fra,” fortæller Kyrre Krager.

Mine venner, der er startet på studier, sidder hjemme i små lejligheder i fremmede storbyer og kigger med på Teams. På samme tid må jeg være sammen med 113 andre mennesker. Det er jo surrealistisk

Kyrre Krager, norsk højskoleelev

Den 19-årige nordmand går på højskolens safarilinje, hvor eleverne normalt tager på flere længere rejser, heriblandt en fem ugers tur til Østafrika. Det kan de af gode grunde ikke gøre i år. I stedet var linjen i september på tur gennem det lange Norge fra Nordkap i nord til Lindesnes i syd.

“Vi oplevede enormt meget og blev klogere på vores eget land. For eksempel viste vores buschauffør os en samisk dragt, fortalte om rensdyr og gav os et indblik i den samiske kultur,” fortæller Kyrre Krager.

LÆS OGSÅ: Norske højskoler undtaget fra nedlukning: Her leves ungdomslivet i ly fra pandemien

Udover de ændrede rejseplaner er der ikke meget forandret i den norske højskoleelevs tilværelse. Da samfundssmitten var høj efter nytår, blev der indført tiltag på skolen, så eleverne for eksempel ikke kunne dyrke sport i skolens boldhal. Men nu er næsten alle tiltag fjernet igen.

“Det eneste, vi ikke må, er at synge sammen til morgensamlingerne. Ellers er alt som normalt. Det er fantastisk i forhold til, hvordan corona ellers har lukket alt ned. Mine venner, der er startet på studier, sidder hjemme i små lejligheder i fremmede storbyer og kigger med på Teams. På samme tid må jeg være sammen med 113 andre mennesker. Det er jo surrealistisk,” siger Kyrre Krager.

”Det virkede umuligt helt at undgå smitten

De norske højskoler har ikke været åbne gennem hele coronapandemien. 

I marts sidste år lukkede skolerne ligesom de danske helt ned og sendte alle elever hjem. Faktisk nåede nordmændene slet ikke fysisk tilbage før sommerferien.

Det var derfor med spænding, at genåbningen i efteråret 2020 skulle planlægges.

Det virkede umuligt at undgå, at smitten kom ind på skolerne, når 8.000 unge mennesker kom tilbage fra ferie. Men det var det altså ikke. Det fortæller jo noget om elevernes forsigtighed

Dorte Birch, leder af informationskontoret for folkehøjskolerne i Norge

Med til at gøre det var Dorte Birch, der arbejder som daglig leder på informationskontoret for folkehøjskolerne i Norge. Hun er godt tilfreds med resultatet af sidste sommers forberedelser.

“Siden skolerne genåbnede, har vi konstateret fem coronasmittede på højskolerne, to blandt ansatte og tre blandt elever. Der har ingen smittespredning været. Så det er gået godt. Men der har også ligget god planlægning fra skolerne bag,” siger lederen af informationskontoret.

Dorte Birch er særligt positiv over, at det lykkedes at holde højskolerne smittefrie, da eleverne kom tilbage fra juleferie. På det tidspunkt var smitten i Norge – ligesom i Danmark – stigende, særligt blandt unge i samme aldersgruppe som højskoleeleverne.

“Da skolerne planlagde semesterstart i januar, var fokus at undgå smittespredning. Det virkede umuligt at undgå, at smitten kom ind på skolerne, når 8.000 unge mennesker kom tilbage fra ferie. Men det var det altså ikke. Det fortæller jo noget om elevernes forsigtighed,” siger Dorte Birch. 

Kom med til koncert

Det er de lokale kommunelæger i Norge, der bestemmer hvilke coronatiltag der skal være på de enkelte højskoler. I Norge er der 356 kommuner, og der kan derfor være store regionale forskelle på, hvor mange restriktioner højskolerne er underlagt.

I Klepp Kommune i det sydvestlige Norge, hvor Jæren Folkehøgskole ligger, er smittetrykket lavt. Derfor kunne højskolen i februar have besøg af en musikgruppe fra en anden højskole, der gav koncert i skolens store foredragssal med flere meters afstand til nærmeste publikum.

”Det fungerede supergodt. Der var tryg afstand, og det var en god oplevelse for alle at være til koncert igen”, siger Dag Folkvard, forstander på Jæren Folkehøgskole.

Generelt har forstanderen næsten udelukkende gode erfaringer fra det halve år, som skolen nu har været åben under coronapandemien. Han oplever, at både elever og ansatte tager boblemodellen seriøst.  

”Lærerne bryder boblen ved at tage hjem til deres familier. Så de er meget opmærksomme på at holde afstand til elever og ikke møde ind, hvis de har nogen symptomer. Også eleverne viser store hensyn. De er jo unge voksne, der ligesom os andre har levet med coronaen i snart et år. Så de er klar over risikoen,” siger Dag Folkvard.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Coronaregler om afstand giver ikke mening for højskoleelever

Forstanderen fortæller, at skolens eneste større udfordring med genåbningen har været elevernes ønske om at feste sammen. I Norge må man ikke drikke alkohol på højskoler, og eleverne på Jæren Folkehøgskole plejer derfor at tage væk for skolen for at feste.

”Løsningen blev, at de sammen lejede et festlokale, som de kunne være i uden at møde nogle andre mennesker. Så de rykkede faktisk bare boblen over i et andet lokale, og så kom de tilbage samme aften,” fortæller Dag Folkvard.

Ekspert: Danske højskoler skal have flere restriktioner end norske

Mens tilfredsheden er stor på de norske højskoler, er stemningen i skrivende stund en noget anden i den danske højskoleverden. Her venter forstandere, lærere og elever spændt på at få at vide, hvornår de kan åbne igen. Bornholms Højskole har som den eneste fået lov til at åbne 1. marts på baggrund af beregninger fra regeringens ekspertudvalg. Dette skyldes det meget lave smittetryk på Bornholm.

Ifølge sundhedsprofessor Flemming Konradsen er en afprøvning af den norske boblemodel i Danmark ikke nogen dårlig idé. Men med en genåbning følger væsentlige restriktioner, påpeger han.

”Der skal være et højt hygiejneniveau. Både elever og ansatte skal testes før ankomst og jævnligt i løbet af opholdet. Der skal være stramme begrænsninger for, hvordan og hvor ofte højskolen laver udadvendte aktiviteter. Rejseaktiviteter vil naturligvis også blive påvirket,” siger Flemming Konradsen og fortsætter:

”Man bør også kigge på det med festerne. Den måde, som alkohol praktiseres på danske højskoler, fremmer bestemt en risiko for smittespredning.”

Eleverne i Norge bliver ikke testet, medmindre de har coronasymptomer. Hvorfor er det nødvendigt i Danmark?

”Udgangspunktet for at åbne højskolerne herhjemme er et andet, end det var i Norge. For det første har det generelle smittetryk i Norge været lavere end herhjemme. For det andet ligger mange norske højskoler mere isolerede. Og så er der igen alkoholen på danske højskoler, der spiller en væsentlig rolle, fordi det får folk til at ændre adfærd.”

Udgangspunktet for at åbne højskolerne herhjemme er et andet, end det var i Norge. For det første har det generelle smittetryk i Norge været lavere end herhjemme. For det andet ligger mange norske højskoler mere isolerede

Professor Flemming Konradsen

Flemming Konradsen påpeger desuden, at det er afgørende, at hver eneste danske højskole – ligesom de norske – har en isolationsplan klar, hvis en elev eller ansat bliver smittet med coronavirus. Eller rettere når en elev eller ansat bliver smittet.

”Det vil ske – vi vil se smittespredning på højskolerne. Når det sker, skal der være en detaljeret plan for, hvordan man standser smittespredningen. Det gælder især for de højskoler, der ligger midt i en by. For her er det praktisk talt umuligt at lave en boble. Måske kan de bynære højskoler uden store arealer derfor ikke åbne under denne model. Det samme vil naturligvis være tilfældet for daghøjskoler,”siger Flemming Konradsen.

”Det er enormt trist”

Lisbeth Trinskjær er forstander på Ubberup Højskole og bestyrelsesformand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Hun er enig med Flemming Konradsen i, at en genåbning af danske højskoler skal være med strammere regler end i Norge.

Men det kan også sagtens lade sig gøre, lyder det fra bestyrelsesformanden.

”Vi kommer til at opretholde et højt niveau af rengøring og aftale med eleverne, at de ikke forlader skolen. Det bliver desuden en præmis for at komme på højskole, at man lader sig PCR-teste inden opholdet og lynteste den dag, man starter på skolen,” siger Lisbeth Trinskjær, der håber på, at de danske højskoler kan genåbne så snart som muligt.

”Det sikreste for skolerne ville være at holde vores døre låste. Men vi tror, at det er enormt vigtigt, at de unge får skudt noget energi og tro på fremtiden ind i sig. Lige nu mangler de unge håb, og det er enormt trist,” siger Lisbeth Trinskjær.

Jeg føler mig meget heldig. Men i virkeligheden er det jo mere højskoleeleverne i Danmark, der er uheldige. Jeg har nogle venner, der skulle være startet på højskole her i januar. Jeg er ked af på deres vegne, at de ikke har fået den oplevelse

Malthe Lindeberg Kristensen, dansk elev på norsk højskole

Malthe Lindeberg Kristensen skulle oprindelig have tilbragt foråret på højskole i Silkeborg. Set i lyset af at de danske højskoler stadig er lukkede, er han endnu gladere for, at han valgte at tage til Norge.

“Jeg havde på fornemmelsen, at der var større sandsynlighed for, at et højskoleophold i Norge ville blive til noget. Og det fik jeg jo ret i,” siger den 24-årige højskoleelev.

Ligesom Lisbeth Trinskjær håber Malthe Lindeberg Kristensen på, at de danske højskoler snart kan åbne.

“Jeg føler mig meget heldig. Men i virkeligheden er det jo mere højskoleeleverne i Danmark, der er uheldige. Jeg har nogle venner, der skulle være startet på højskole her i januar. Jeg er ked af på deres vegne, at de ikke har fået den oplevelse.”  

Den lukkede boblemodel

Hvis danske højskoler skal tilstræbe at genåbne ud fra en lukket model, ville modellen bestå af følgende centrale elementer: 

  • Minimal omgang med det omgivne samfund
  • Eksterne personer (eks. fragtpersoner, oplægsholdere, håndværkere) vil være underlagt strenge krav til både at lade sig teste inden adgang til skolen, at bære mundbind/visir under ophold på skolen samt holde mindst 2 meters afstand til skolens elever og ansatte.
  • Elever, der ønsker at deltage på lange kurser, vil skulle lade sig teste, i henhold til de danske myndigheders anbefalinger, forud for opholdet og vil derudover gennemgå en lyntest ved ankomst til skolen evt. i kombination med en kortere isolationsperiode. Den samme procedure vil gøre sig gældende ifm. hjemrejser under helt særlige omstændigheder (nødvendige lægebesøg, deltagelse i begravelser og lignende).
  • Skolens ansatte testes med fast interval og overholder derudover gældende afstandskrav til elever og øvrige ansatte.

Følgende punkter er kombineret overholdelse af alle retningslinjer vedr. rengøring og hygiejne (jf. eksisterende retningslinjer). Derudover vil kursusindhold og -udbud blive tilpasset, herunder rejseaktivitet, studieture og øvrigt kursusindhold, hvor det vil være meget vanskeligt at efterleve de nye skærpede hygiejnekrav.