Og nu kom Kjørmes-Knud ...

Publiceret 31-01-2021
Foto: Cerulean Lotus via Flickr

Af Sofie Buch Hoyer

Sådan slutter sidste linje i Jeppe Aakjærs digt “Sneflokke kommer vrimlende”, som Thorvald Aagaard har komponeret en livlig melodi til. I digtet overvældes man af malende billeder på vintervejrets festlige rasen. Men hvem er ham der Knud egentlig, spørger højskoleelever fra tid til anden.

Kort sagt betyder Kjørmes-Knud “kyndelmisse-knude” og er en gammel dansk gengivelse af det latinske udtryk missa candelarum – lysenes messe – der i den katolske kirke fejres den 2. februar.

LÆS OGSÅ Sneflokke kommer vrimlende

Et andet ord for lysmesse er kermesse, og deraf kommer kørmesse og også kjørmes, mens knude skal forstås som midtpunkt. Kyndelmisse markerer også efter folkelig skik, at vi nu er nået midtvejs gennem vinteren.

Mærkedagen har sin oprindelse i fortællingen om, hvordan Jomfru Maria viste Jesus frem i templet præcis 40 dage efter, han var blevet født den 24. december. Ifølge Moseloven var kvinder urene indtil 40 dage efter, de havde født. Først derefter måtte de betræde en helligdom med deres barn og blive renset, hvorfor den 2. februar også kaldes Marias Renselsesdag.

Kyndelmisse blev officielt afskaffet som helligdag i 1770. I de senere år er mange kirker igen begyndt at fejre dagen med lysgudstjenester, der handler om Jesus som det lys, der sejrer over mørket.