Af Lars Thorkild Bjørn, hojskolehistorie.dk
“Jeg blev vækket ved larmen af tyske krigsflyvemaskiner. Da jeg kom ned og så de gader, der var spærret af tyske soldater med bajonetter, begyndte jeg at fatte tragedien. Det gav mig mod og dristighed til at tage skridtet: at købe en højskole og melde mig i kampen for vort folks fremtid.”
Sådan fortalte den 29-årige landbrugskandidat Gunnar Thomsen om årsagen til, at han sammen med studiekammeraten Thorkild Klausen i august 1940 købte Hadsten Højskole og åbnede novemberskolen med 27 karle.
Thomsen var aktiv i partiet Dansk Samling, og sammen med Klausen kom de med i det illegale arbejde i Hadsten. I juni 1944 blev Thomsen anholdt af Gestapo og interneret to måneder i Horserød. Ved hans frigivelse var der fest i Hadsten.
Thomsen og Klausen planlagde i samarbejde med præsten Harald Sandbæk et ”landmålerkursus” midt i september 1944. Men på andendagen mødte Gestapo op. De anholdte Sandbæk og de vordende sabotører og førte dem til hovedkvarteret på Aarhus Universitet, hvor de blev tortureret. Ved RAF-bombardementet en god måneds tid senere blev Harald Sandbæk reddet ud af ruinerne og kom til Sverige.
LÆS OGSÅ: Lad os rykke helt vildt
I Hadsten lykkedes det både Thomsen og Klausen at slippe bort. Thomsen gik med sin familie under jorden resten af krigen. Klausen blev ”omrejsende frugtavlskonsulent” under navnet Jørgen Rasmussen, mens hans kone Marie blev på skolen, hvor hun sammen med lærer Markvor Pedersen overtog den daglige ledelse.
De tilmeldte elever blev midt i oktober orienteret om, at hverken Thomsen eller Klausen kunne deltage i vinterens arbejde. Alligevel begyndte novemberskolen med 59 karle. Enkelte gange dukkede Klausen pludselig op og holdt foredrag for eleverne. Ved juleafslutningen ønskede man hinanden en glædelig jul og et godt nytår, inden eleverne rejste hjem.
Men juleaftensdag 1944 kom tyskerne igen og meddelte, at de overtog hele skolen fra 27. december. I nogle kaotiske juledage blev alt løsøre flyttet til venner i nabolaget, og elevernes sengetøj og personlige ting blev returneret til deres hjemadresser. De hjemsendte elever kom ikke tilbage, men tyske soldater overtog skolen indtil april 1945, hvor 150 østpreussiske flygtninge ankom.
Som aktiv i modstandsbevægelsen oplevede Gunnar Thomsen befrielsen i Odense. Han kom tilbage til Hadsten kort tid efter og genså sin ødelagte højskole fyldt med flygtninge. Først 15. oktober 1945 kunne han sammen med medarbejderne overtage højskolen, knapt tre uger før novemberskolen skulle begynde.
I 1947 solgte Gunnar Thomsen sin højskole til vennen Thorkild Klausen. Selv fortsatte han på sin gamle skole som en værdsat medarbejder og et lysende eksempel for unge højskolelærere helt frem til sin død i 1976.