Højskolerne mangler rådgivning og beredskabsplaner på #MeToo-området

Publiceret 03-05-2021

NYHED Mens der andre steder i kultur- og uddannelsesverdenen iværksættes undersøgelser og tiltag til forebyggelse af krænkelser og sexisme, har FFD været nærmest stille i #MeToo-debatten. Håndteringen af sexisme står ellers højt på FFD’s dagsorden, siger bestyrelsesformand Lisbeth Trinskjær – men hun indrømmer, at corona har rangeret højere.

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Af Marie Nørgaard Skadhauge

Siden tv-værten Sofie Linde brød igennem med sit opråb om sexisme i efteråret, har adskillige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og organisationer iværksat undersøgelser og tiltag til bedre at kunne håndtere problemer med krænkelser og sexisme.

Men fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) er der hverken kommet undersøgelser eller en konkret politik for håndtering af krænkelser på højskolerne, ligesom det er uklart, hvor man skal gå hen, hvis man søger rådgivning på området.

Det sker, på trods af at der i den seneste tid har været en konkret #MeToo-sag, som har ført til en forstanders afsked, ligesom der er kommet elevundersøgelser frem i lyset, som peger på unges oplevelser med grænseoverskridende adfærd i løbet af deres højskoleophold.

Den omtalte forstander er Den Europæiske Filmhøjskoles Ellen Riis, der i slutningen af marts valgte at stoppe, efter at hendes håndtering af en krænkelsessag på højskolen var blevet kritiseret i en artikelserie i Filmmagasinet Ekko.

Ellen Riis sagde til Politiken, at hendes håndtering af den pågældende sag ikke var optimal, og at hun ikke havde vidst, hvordan hun skulle håndtere situationen.

”Det handler også om, at vi ikke har haft en beredskabsplan for den her type sager. Vi har beredskabsplaner for brand og for sygdom på højskolen, men vi har ikke haft en plan for det her,” sagde Ellen Riis, der har takket nej til interview med Højskolebladet.

LÆS OGSÅ: Tør vi tale om #MeToo?

Tre uger inden Ellen Riis’ afsked efterlyste tre tidligere højskoleelever på Testrup Højskole i et debatindlæg i Information handling fra højskolerne i forhold til håndteringen af sexisme. I indlægget blev en elevdrevet undersøgelse fra Testrup Højskoles seneste efterårshold fremhævet. Blandt de 130 elever på årgangen svarede 105 på undersøgelsen, som viste, at 27 procent af eleverne havde oplevet uønsket fysisk kontakt til nogle af højskolens fester.

Rasmus Bo Sørensen er en af forfatterne til debatindlægget i Information. Han fortæller, at han i efteråret forgæves forsøgte at få Testrup Højskole til at ændre deres håndtering af seksuelle krænkelser sammen med sine to højskolekammerater Alberte Skriver og Adam Risum Meier.

”Højskolen behandlede krænkelser på linje med trivselsproblemer, men der var ingen klare regler. Det ville vi gerne have. Derfor foreslog vi, at der kom en protokol, hvor der stod sort på hvidt, hvordan skolen ville gribe ind over for krænkelser. Og så bad vi skolen tage en dannelsesrolle på sig og snakke med os elever om sexisme og krænkelser under vores ophold. Begge forslag blev hørt. Men mens vi gik der, blev der ikke ændret noget,” fortæller Rasmus Bo Sørensen, der i dag er praktikant i ngo’en CARE som led i sin kandidatuddannelse i miljøøkonomi.

Forstander på Testrup Højskole, Simon Axø, har ikke ønsket at medvirke i artiklen, da skolen principielt ikke udtaler sig om elevers adfærd i pressen. Han henviser i stedet til skolens værdigrundlag, adfærdspolitik og retningslinjer for samvær. I retningslinjerne står der, at Testrup Højskole ikke tolererer sexisme, og i adfærdspolitikken er det skitseret, hvordan man skal reagere, hvis man som elev eller medarbejder oplever grænseoverskridende adfærd.

Højskolen behandlede krænkelser på linje med trivselsproblemer, men der var ingen klare regler. Det ville vi gerne have.

Rasmus Bo Sørensen, tidligere elev på Testrup Højskole

Testrup er ikke den eneste højskole, hvor der sidste efterår blev lavet en undersøgelse vedrørende sexisme og krænkelser. På Vallekilde Højskole blev der i elevernes midtvejsevaluering tilføjet spørgsmål om krænkende adfærd. Her svarede 15 ud af 110 elever ja til spørgsmålet: “Er du på højskolen blev rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, som du ikke ønskede?”

Uformelle magtrelationer på højskole

I stedet for undersøgelser og en konkret politik om håndtering af krænkelser og sexisme har FFD indtil videre forholdt sig til #MeToo-debatten ved at skrive sexisme og krænkelser ind som en tematik, der skal arbejdes særligt med i foreningens strategi for 2022-2027.

Sideløbende har Kvinfos direktør, Henriette Laursen, siden september holdt to oplæg for folk i højskolernes ledelser. Første gang på et møde i Frie Skolers Lærerforening, hvor der udover højskolefolk også sidder repræsentanter fra fri- og efterskoler. Senere på et møde for alle landets højskoleforstandere.

Henriette Laursen er ikke i tvivl om, at der ligesom i resten af samfundet er et problem med sexisme og krænkelser på højskolerne.

”Seksuel chikane kan meget vel trives godt på højskoler. Det er der særligt tre grunde til. Den ene er, at krænkelser mest af alt handler om magt. På højskoler er der ikke meget formel magt, men der kan opstå mange uformelle magtrelationer ansatte og elever imellem,” siger Henriette Laursen og fortsætter:

”Vi ved også, at unge og ansatte med usikre ansættelsesforhold er de allermest udsatte for seksuelle krænkelser. På højskolerne er eleverne typisk unge, og som jeg forstår det, er der mange ansatte, der er løst tilknyttet skolerne. Endelig forestiller jeg mig, at det øger risikoen for krænkelser, at eleverne bor på skolen,” siger hun.

LÆS OGSÅ: En højskole er et seksuelt laboratorium

Diversitetsrådgiver og indehaver af konsulentfirmaet Bureau M, Marie Valentin Beck, påpeger, at det kan være sårbart som skoleform at have meget få regler.

“Mennesker har på mange måder brug for reguleringer. Det er ligesom, når vi er på en arbejdsplads, en uddannelse eller andre steder, hvor mennesker samles. Hvis man er i et system uden, opstår der uformelle idealer for omgangsformen med ulige fordelinger af magt. Og det er præcis dem, unge i dag anfægter,” siger Marie Valentin Beck.

Området er komplekst

Både Marie Valentin Beck og Henriette Laursen mener – ligesom den tidligere Testrup-elev Rasmus Bo Sørensen – at højskolerne netop mangler en beredskabsplan, når det gælder krænkelsessager.

”Højskoleforeningen bør formulere en god politik for, hvad man tillader på skolerne, og hvordan man håndterer krænkelser. Det er vigtigt at få, for de eksisterende systemer til at håndtere krænkelser virker simpelthen ikke. Hverken på højskolerne eller nogen andre steder,” siger Henriette Laursen og tilføjer:

”Samtidig er det vigtigt, at de enkelte højskoler undersøger, hvilke udfordringer netop de har. Problemer med seksuel chikane kan folde sig meget forskelligt ud. Hvis man skal få det ordentligt forebygget, gælder det om at blive klar på, hvilke udfordringer der er på den konkrete skole.”

De eksisterende systemer til at håndtere krænkelser virker simpelthen ikke. Hverken på højskolerne eller nogen andre steder

Henriette Laursen, direktør i Kvinfo

Ifølge bestyrelsesformand i FFD og forstander på Ubberup Højskole, Lisbeth Trinskjær, kommer der ikke en fælles politik fra højskoleforeningens side om sexisme og krænkelser. Det bliver i stedet højskolernes egen opgave at formulere det, hvis de ønsker et konkret regelsæt.

”Det bedste ville være, at vi alle sammen har politikker på området. Men historien viser, at det er ret svært at beskrive alt udtømmende. Og så er der enormt mange hensyn at tage til de involverede i forhold til jura og fortrolighed. Kompleksiteten er meget stor. Der vil komme situationer, man ikke kan forestille sig. Men jeg har da selv lavet regler på min skole omkring det for at beskytte mine medarbejdere,” siger Lisbeth Trinskjær.

Er det ikke netop, fordi det er så komplekst, at man bør lave en politik, inden man står i situationen og skal tage stilling til en vanskelig sag?

”Jo, det kan man godt sige. Jeg taler ikke imod politikker eller køreplaner. Det synes jeg bestemt, man skal have. Det er bare min erfaring fra 15 år som forstander, at det ikke er nok. Det er en del af løsningen, men bestemt ikke hele løsningen. Den store del handler om kulturændring,” siger hun.

FFD anerkender mangel på rådgivning

Lisbeth Trinskjær kan godt forstå, at Ellen Riis fra Den Europæiske Filmhøjskole har følt sig uforberedt i forhold til det forløb, hun skulle håndtere. Hun anerkender også, at FFD’s nuværende rådgivningskompetence over for højskolerne i sager om grænseoverskridende adfærd ikke er tilstrækkelig.

”Vi skal løfte vores viden, så vi bedre kan rådgive skoler, der står i sager som den på Den Europæiske Filmhøjskole. Særligt fordi vi ser os selv som enormt ambitiøse på det her område. Det kræver en tilførelse af en ny disciplin i vores rådgivning, så den både omfatter det pædagogiske og det juridiske. Men det er ikke en fordring, vi har stillet som bestyrelse endnu,” siger Lisbeth Trinskjær.

Mennesker har på mange måder brug for reguleringer. Det er ligesom, når vi er på en arbejdsplads, en uddannelse eller andre steder, hvor mennesker samles. Hvis man er i et system uden, opstår der uformelle idealer for omgangsformen med ulige fordelinger af magt. Og det er præcis dem, unge i dag anfægter

Diversitetsrådgiver Marie Valentin Beck

Bestyrelsesformanden fortæller, at FFD har valgt ikke at lave en undersøgelse af omfanget og karakteren af krænkelser og sexisme i højskoleverdenen. Det skyldes højskolernes store frihedsgrad.

“I FFD har vi haft en grundig ideologisk drøftelse. Her blev det klart, at for os er friheden både et ideal og en præmis, som vi er nødt til at arbejde ud fra. Derfor er vores svar på debatten ikke en stor undersøgelse. I stedet fokuserer vi på at løfte vidensniveauet. Næste skridt er, at vi kommer med initiativer til, hvordan vi kan hjælpe skolerne med at lave en kulturændring på området,” siger Lisbeth Trinskjær.

Hvorfor har I på nuværende tidspunkt ikke indført konkrete tiltag for bedre at kunne håndtere sexisme og seksuelle krænkelser i højskoleverdenen?

”Det handler helt ærligt om, at vi har været lagt ned af corona. Vi har lukket ned og åbnet op flere gange det seneste år. Hver gang har vi forhandlet nye hjælpepakker, fået nye retningslinjer og nye præmisser. Hele skoleformen har været i fare. Det har været det mest brændende, og derfor har der ikke været rum til at handle på sexisme i foreningen endnu,” siger Lisbeth Trinskjær og fortsætter:

”Jeg ved, at nogle skoler har arbejdet med det, blandt andet ved at tilbyde flere fag om køn og seksualitet. Det noterer jeg mig med stor glæde. Håndteringen af sexisme står meget højt på FFD’s dagsorden. Men det er en spæd begyndelse – det indrømmer jeg blankt.”

LÆS OGSÅ: "#MeToo minder mig om, at den seksuelle dannelse er aktuel som aldrig før"

Kan du forstå, hvis nogle højskoleelever har en opfattelse af, at I ikke tager problematikken alvorligt nok, når der ikke er sket mere på nuværende tidspunkt?

”Nej, det kan jeg faktisk ikke forstå. Jeg er med på, at højskoleeleverne ikke er inde i vores maskinrum. Men jeg synes, vi tager det meget seriøst. Vi kunne sagtens lave et par skinprocesser og spytte et etisk kodeks ud til skolerne og sige, vi har gjort det. Men det ville blive et tomt stykke arbejde. Det er vigtigt for mig, at vi gør det grundigt, ordentligt og på højskolemåden. Det er det mest effektive. Hvis vi skal leve op til vores eget ideal om, at eleverne skal have indflydelse på højskolelivet, skal vi ikke som institution have alle de færdige svar på forhånd. I stedet skal vi arbejde i en metodik, hvor der er plads til elevernes aftryk. Det kommer vi til at gøre forfra med hvert eneste elevhold. Så jeg synes bestemt, vi tager det alvorligt.”

Den store kulturændring

Lisbeth Trinskjær garanterer, at FFD vil arbejde aktivt for at skabe en kulturændring på højskolerne i de kommende år. Det skal blandt andet ske ved, at FFD udarbejder materiale, som skolerne kan anvende eller hente inspiration fra, når de skal tale med eleverne om intimitet, grænsesætning og samtykke.

Men FFD’s bestyrelsesformand er ikke enig med Henriette Laursen og Marie Valentin Beck i, at der på højskolerne nemt kan opstå uformelle magtrelationer. Eksempelvis tror hun ikke, at der længere findes højskoler, hvor det på papiret er tilladt for lærere og elever at have sex under et ophold. På Ubberup Højskole, hvor Trinskjær selv er forstander, får ansatte først en skriftlig advarsel og siden en fyreseddel, hvis de har en seksuel relation med en elev. Og så snakkes der meget om omgangsform på højskolerne, siger Lisbeth Trinskjær.

”Vi har ikke mange regler på skolerne, men vi snakker meget med eleverne om alting og regulerer kulturen. Det har vi altid gjort, for dialog er en del af vores grundlag. Helt grundlæggende tror vi på højskolerne på, at det er vigtigt at påvirke individet. Derfor er vi nogle af dem, der er mest bevidste om måden, vi omgås på. Og derfor er det også helt oplagt, at vi tager et emne som samtykke op med vores elever.”

LÆS OGSÅ: Kristian Jensen: "Højskolerne er politisk intetsigende. Og det er farligt"

Diversitetsrådgiver Marie Valentin Beck ser også kulturændringen som højskolernes største opgave i deres fremtidige arbejde med sexisme og krænkelser.

”Kulturændringen skaber man blandt andet ved at sætte ord på noget, man ikke har sat ord på før. Ved at arbejde på at sætte formål og værdier i relation til den tid, vi lever i lige præcis nu, og spørge sig selv: Hvordan opfylder vi vores formål for vores målgruppe i denne nye tid? Hvor står vi henne i forhold til det, de unge mennesker kalder på? Og ved så at formidle det tydeligt udadtil – også for at kunne forventningsafstemme med både eksisterende og kommende elever,” siger Marie Valentin Beck.

Hun forklarer desuden, at det er vigtigt, at der på de enkelte højskoler snakkes om konkrete eksempler og situationer, som potentielt kan opstå.

”Skolerne kan for eksempel spørge sig selv og elever: Hvilket sprogbrug har vi her? Hvad betyder tryghed hos os? Hvornår er noget en krænkelse hos os? Det handler om at være konkret i sine værdier og skabe tydelige spilleregler – på målgruppens sprog,” siger Marie Valentin Beck.

Vi har ikke mange regler på skolerne, men vi snakker meget med eleverne om alting og regulerer kulturen. Det har vi altid gjort, for dialog er en del af vores grundlag

Lisbeth Trinskjær, formand for FFD

Som en del af kulturændringen mener Marie Valentin Beck, at højskolerne fremadrettet skal tage en dannelsesrolle på sig i forhold til seksuel dannelse. Lisbeth Trinskjær er enig:

“For mig personligt og for den bestyrelse, jeg er en del af, er der ingen tvivl om, at vi skal tage dannelsesopgaven på os. Blandt andet ved aktivt at skabe dialogen og samtalerummet om det her ude på skolerne.”

Tror du, at der om fem år er sket en væsentlig kulturændring på højskolerne?

“Det er jeg sikker på, at der er. Især på grund af samtykkelovgivningen, som er en kæmpe game changer. Og så er det helt sikkert, at de unges bevidsthed om magt vil sætte sig i alt muligt. Jeg tror, der kommer mere modstand og oprør. Det er godt. Men jeg ville være virkelig ked af, hvis det medførte en berøringsangst frem for et større sprog for det intime og seksuelle.”