Af Sofie Buch Hoyer, ansvarshavende redaktør på Højskolebladet
Da jeg som ung, spirende journalist var i praktik på Dagbladet Politiken, havde jeg en fantastisk indpisker som redaktionschef.
Hver gang vi havde morgenmøde på netavisen, hvor historier og opgaver blev fordelt – og hvor kursen for dagen blev sat – rundede han altid af med at sige: “Lad os rykke helt vildt”. Og når de gule breaking news-lamper blinkede fra tiden til anden, fordi store og ofte uforudsete dagsordener dukkede op, jublede han: “Nu rykker vi helt vildt”. Som journalistpraktikant lærte jeg, at handling og tempo er altafgørende i kampens hede.
En kamp, der uden sarkastisk omsvøb kan siges at være bagende varm, er den, der angår klimaforandringerne. Vi ved det godt. Vi ved godt, at kloden brænder. Og som EU’s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard køligt bemærker i dette blad: “Vi ved, hvad vi skal gøre.”
LÆS OGSÅ: Connie Hedegaard: "Vi har behov for at komme tilbage til de åndelige værdier"
Viljen til at gøre grønne gerninger ses allerede mange steder i samfundet: Vi handler mere bæredygtigt og økologisk, vi affaldssorterer i højere grad end tidligere, ligesom vi er blevet mere opmærksomme på, hvad flyrejser og tøjproduktion gør ved atmosfærens CO2-indhold.
På højskolerne pibler bevidstheden om bæredygtighed også frem i mange afskygninger.
Højskolelærer Niels Jørgensen fortæller, hvordan han i snart 30 år har undervist i miljøvenligt byggeri på Den Rytmiske Højskole. På Vestjyllands Højskole er økologiprocenten i køkkenet tæt på 100, mens gartneren på Idrætshøjskolen Bosei i løbet af det seneste år har forvandlet en gammel fodboldbane til en kæmpemæssig køkkenhave, der kan forsyne skolen og lokale restauranter med friske grøntsager.
LÆS OGSÅ: Økologi hitter på højskoler
Men buzzordet bæredygtighed, som alle går og taler om, handler også om menneskelig væren. Og værdier.
Højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg guider i en artikel til, hvordan vi kan komme mere ud i naturen og bare være – for på den måde at føle os mere forbundet med vores grønne omgivelser. Jeppe D. Graugaard fra Ry Højskole reflekterer i et essay over, hvorfor det ikke er helt enkelt at tale om bæredygtig dannelse, men at bevidstheden om livets almene fællesskaber er nøglen til at være menneske i det 21. århundrede. Og så mener Connie Hedegaard, at vi må tilbage til de åndelige og humanistiske værdier, som har været fraværende i de seneste årtier, hvor klimaforandringerne er taget til.
Buzzordet bæredygtighed, som alle går og taler om, handler også om menneskelig væren. Og værdier
Vi kan godt. Vi ved, hvad vi skal gøre. Også på højskolerne.
God læselyst – lad os rykke helt vildt!