Fondsmillioner strømmer til højskolerne

Publiceret 14-03-2021

NYHED På fire år er der sket en fordobling af fondsmidler til landets højskoler. Samtidig bliver der givet flere og større donationer til folkeoplysende projekter, herunder bygningsbevarelse på højskoler. Fondspengene kan dog risikere at forvride konkurrencen mellem højskoler, påpeger CBS-professor og FFD’s formand.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Af Esben Christensen

2016 blev der uddelt 13 millioner fondskroner til de danske højskoler. I 2019 var det tal mere end fordoblet til 27 millioner, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvem er fondene? Hvilke typer projekter opnår støtte? Og hvor meget indflydelse giver en højskole fra sig, når den modtager penge fra en stor fond? Disse spørgsmål kommer vi til. Men først det grundlæggende: Hvorfor er der kommet flere fondsmidler til højskolerne i de senere år?

Lisbeth Trinskjær er formand for både Folkehøjskolernes Forening og Fonden Ungdomsøen. Hun kender den danske fondsverden fra en lang række samarbejder og ser flere tendenser i udviklingen:

”Fondene investerer i alt det, der er nyt. Al innovation på kultur- og demokratiområdet sker med private og ikke offentlige midler. Det ser vi i FFD, hvor vi blandt andet får midler til Frirummet, Syng, spis og snak og Højskolesangbogen. De initiativer, jeg kender til, ligger ofte i krydsfeltet mellem folkeoplysning og demokrati, og de handler især om at investere i unge og deres fremtid,” siger Lisbeth Trinskjær, der til daglig er forstander på Ubberup Højskole. 

LÆS OGSÅ: "Højskolen kan være svær at oversætte til fondssprog"

Hun forklarer, at fondene ofte også er optagede af “at udvikle for at bevare”.

”Når de for eksempel investerer i vedligeholdelse af bygninger – i de senere år har højskoler i høj grad fået penge til bygninger – er det, fordi højskoler spiller en vigtig rolle i samfundet. Men vores bygningsmasse kan ikke følge med, og vi har ikke økonomi til at renovere den selv,” siger Lisbeth Trinskjær.

Når fonde giver penge til bygningsbevarelse, vil det i deres logik tit være for at opretholde dansk kulturarv. Derfor vil udbetalingerne fra fondene ikke nødvendigvis blive bogført som direkte bevillinger til folkehøjskoler. Mange store millionbeløb, der er udbetalt fra fonde til højskoler, er således ikke en del af de 27 millioner kroner, som blev opgjort i 2019 af Danmarks Statistik.

I samme statistik udgør “Folkeoplysning” en selvstændig fordelingsnøgle. Her er fondsmidlerne mere end tredoblet fra 197 millioner kroner i 2016 til 603 millioner kroner i 2019. Højskolerne kan dermed godt være en del af disse stigende folkeoplysningsdonationer, alt efter hvordan projekterne er opgjort hos fondene.

Giver til det ekstraordinære

Tuborgfondet donerer hvert år alt fra få tusinde kroner til over en million kroner til forskellige højskoleprojekter. Det er en fond, der både har puljer til projekter, der appellerer til højskolerne som samlede organisationer – og til elever, der kan søge “Drømmepuljen”, som har til formål at uddele en million kroner om måneden til projekter båret af unge under 30 år.

Højskoler kan ikke søge støtte hos Tuborgfondet til eksempelvis undervisningsforløb, byggeri, legater til elever eller til drift, da det falder under generelle indsatser og formål, som fondet ikke støtter.

Man skal leve op til de kriterier, vi har sat i forhold til målgruppen

Anni Riedel-Lyngskær, kommunikationsansvarlig i Tuborgfondet

Højskoler kan i stedet søge støtte til projekter, der rækker udover det, man sædvanligvis kan forvente af en højskole. For eksempel fik Vallekilde Højskole for nogle år siden midler til en podcastfestival, hvor flere andre højskoler blev inviteret til at deltage. Andre eksempler er “Den sejlende højskole”, som fik støtte til et pilotprojekt, samt mindre festivaler arrangeret af unge på Den Rytmiske Højskole og Krogerup Højskole.

Tuborgfondets kommunikationsansvarlig Anni Riedel-Lyngskær fortæller:

“Vi har vækstlaget i den rytmiske musik som et af vores indsatsområder. Så hvis man kommer med et projekt for klassisk musik for pensionister, får man et afslag. Man skal leve op til de kriterier, vi har sat i forhold til målgruppen, som er unge mennesker og rytmisk musik,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Hvad håber du?

Udover rytmisk musik har fonden også fokus på “Entreprenørskab – rum for grønne idéer”, “Demokrati – næste generations stemme og deltagelse” samt “Arbejdsmarked – fra ungdomsliv til arbejdsliv.”

Anni Riedel-Lyngskær forklarer, at Tuborgfondet uddeler langt de fleste af midlerne som donationer, og at fonden kun går ind i ganske få udvalgte projekter som egentlig samarbejdspartner, hvor fondet er med til at forme projektet.

Kommer med råd og sparring

Nordea-fonden har som slogan, at den “støtter gode liv”. Fonden har ingen færdig opskrift på, hvad det gode liv rummer, men for fonden indebærer det aktiviteter og fællesskaber, der giver mening for mange.

Nordea-fonden har en del krydsflader med højskoleverdenen – blandt andet støtter den talerfestivalen Røst og et projekt om konstruktiv journalistik, som flere højskoler er involveret i.

Vi blander os i det konkrete og indholdsmæssige. Vi kan komme med gode råd og sparring om det projektnære, for vi har igennem mange års uddelinger erfaring med tusindvis af projekter.

Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden

Hos Nordea-fonden kan man få prøvet sin idé af online og inden for 72 timer få afklaret, om den rammer inden for fondens skive. Hvis idéen er god nok, går man videre til en ansøgningsrunde og kan forvente svar inden for et par måneder. Det fortæller Tine Wickers, der er kommunikationschef i Nordea-fonden.

“Vi blander os i det konkrete og indholdsmæssige. Vi kan komme med gode råd og sparring om det projektnære, for vi har igennem mange års uddelinger erfaring med tusindvis af projekter. Men det er ikke os, der ejer projektet, så vi holder armslængde, men vi vil gerne dele viden med dem, der får støtte,” siger Tine Wickers.

Vil gerne opnå noget

I Fondenes Videnscenter arbejder man for at styrke videndeling og samarbejder mellem filantropiske fonde og foreninger. Sekretariatschef Hanne Rasmussen fortæller, at der findes cirka 200 store fonde i Danmark og derudover 4200 mindre fonde, som hvert år uddeler beløb i omegnen af en million kroner eller mindre.

“Fondene i Danmark er utrolig forskellige. Der er virkelig stor bredde i det, der bliver uddelt penge til, og der er mange forskellige formål og uddelingsstrategier,” siger Hanne Rasmussen. Hun ser en trend, især blandt de store fonde, hvor FN’s verdensmål samt social og miljømæssig bæredygtighed er i højsædet.

LÆS OGSÅ: Boomer-bashing har sneget sig med på højskole 

Ifølge Hanne Rasmussen behøver man som højskole ikke at blive bekymret, hvis fondene beder om tal og dokumentation, når man søger penge til et projekt.

“Når man sætter noget igang på en højskole, går jeg ud fra, at man gør det, fordi der er noget, man gerne vil opnå. Man gør sig nogle overvejelser om, hvordan man kommer hen til målet: ‘Har jeg adgang til det, jeg skal bruge – og hvis jeg får penge fra den fond eller de tre fonde, har jeg så adgang til det, jeg skal bruge?’ Hvis man kan gøre de tanker tydelige til en ansøgning, så der er en logisk sammenhæng, bliver fonden betrygget i, at man vil projektet nok til, at man har tænkt det igennem og har forsøgt at sikre grundlaget for, at det bliver en succes,” siger hun.

“Selvfølgelig har de magt

Ordsproget “Den, der betaler for musikken, bestemmer melodien” er værd at overveje i forhold til fondene. For hvilken magt eller indflydelse får fondene for de penge, de donerer, hvad enten det er til højskoler eller andre folkeoplysende aktører i samfundet?

Anker Brink Lund er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS og medforfatter til bogen Dansk Fondshistorie, som beskriver fondenes udvikling fra 1901 og frem til i dag. Han er slet ikke i tvivl om, at fondene får indflydelse via deres donationer.

Hvis fondene ikke gjorde en forskel med deres penge, var de jo overflødige. Hvis de ikke magtede at sætte et fingeraftryk på det, de gjorde, kunne vi ligeså godt putte alle pengene i statskassen

Anker Brink Lund, leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS 

“Selvfølgelig har de magt. Fondene magter noget – at ‘magte’ er jo et verbum, der betyder at gøre en forskel. Hvis de ikke gjorde en forskel med deres penge, var de jo overflødige. Hvis de ikke magtede at sætte et fingeraftryk på det, de gjorde, kunne vi ligeså godt putte alle pengene i statskassen og fordele dem med finansloven ligesom skattekronerne,” siger Anker Brink Lund og fortsætter:

“Stifters vilje er helt afgørende i den sammenhæng. Det, man skal måle fondene på, er, om deres bevilling i praksis bringer de visioner, som stifter i sin tid har lanceret, til en eller anden form for manifestation,” siger Anker Brink Lund.

Han peger samtidig på, at en utilsigtet bivirkning ved fondsdonationer kan være konkurrenceforvridning til fordel for de højskoler, der har evner og midler til at søge fondspenge til projekter.

“Hvis du har to højskoler, der ligger i nærheden af hinanden, og den ene får rigtig mange fondsbevillinger, og den anden ikke får en krone, så har donorerne ikke kun haft direkte indflydelse på den højskole, der har fået pengene, men jo også indirekte indflydelse på den skole, der ikke fik fondsstøtte,” siger han.

Demokrati- og ulighedsproblem

FFD-formand Lisbeth Trinskjær er bevidst om den demokratiske problematik, der ligger i, at meget magt og indflydelse kan ende hos private fonde, når de donerer penge til et projekt.

”De fondsbestyrelser, jeg kender, er ordentlige. De tænker dybt, langt og værdibevidst, og jeg vil ikke anfægte deres beslutninger. Men det er private fondes ledelser, der bestemmer, hvad det er, der bliver udviklet. Frirummet er et godt eksempel: Det har vi fået midler til fra Trygfonden, og det er et initiativ, der forsøger at forbedre den offentlige samtale. Det er et ‘hack’ ind i den måde, vi har offentlige debatter på i Danmark. I den sammenhæng agerer vi civilsamfundsaktører med private midler,” siger Lisbeth Trinskjær, der ligesom Anker Brink Lund peger på et ulighedsproblem ved fondsstøtten til højskoler.

LÆS OGSÅ: Bornholms Højskole genåbnet som den første

”Vores skoleforms økonomi bliver langsomt udhulet i disse år: Vi kan som højskoler ikke sælge flere kursusuger, end vi gør i forvejen, og vi kan ikke sætte priserne højere op. Vi har ikke særlig meget at rykke med, og alle ved, at højskoler ikke er i stand til at fremtidssikre bygningerne selv. Det kan vi simpelthen ikke med den økonomi, der er,” siger hun og fortsætter:

“Det eneste sted, der er at hente penge til det, er i fondsverdenen. Mange højskoler er gamle slotte, tidligere herregårde – eller rummer bygninger, som har kulturhistorisk betydning og dermed rammer kategorien “bevarelse af kulturarv” i fondsverdenen – og jeg har stor respekt for det arbejde, som disse højskoler laver for at få fondsmidler. Men vi må også huske, at der er mange højskoler, der er gamle fattiggårde, bondehuse eller lignende. De kommer aldrig i nærheden af fondsmidler til at renovere deres bygninger,” siger Lisbeth Trinskjær.