Indstillet i 2016: Polle Kunz Skov

INDSTILLET TIL HØJSKOLEPÆDAGOGISK PRIS Vi har frihed under ansvar, og hans pædagogiske evne til at kommunikere dette budskab, i særdeleshed til eleverne, gør ham særlig.

Begrundelse

Vi tror ikke, at Musik og Teaterskolen i Toftlund kan indstille en bedre kandidat til den Højskolepædagogiske Pris, nemlig højskolens pedel Polle. Fulde navn Polle Kunz Skov!

Men Polle er ikke bare en pedel, der udelukkende fører tilsyn eller udfører praktiske opgaver på skolen. Han er et enestående menneske, som besidder stor indsigt som resultat af livserfaring og en vedvarende videbegærlighed. Vi drages alle af Polle i en barsk verden af manglende empati og historiebevidsthed. Han hviler i sig selv, klippefast i sin grundfilosofi, at alle skal have en respektfuld og ligeværdig behandling. Han er et klogt og varmt menneske og altid parat til at diskutere og kæmpe for vigtige værdier.

Han er desuden rockguitarist og har et band med sin seje kone. Han er altid ajouført med de seneste nyheder fra både ind- og udland og er ikke bange for at diskutere ømtålelige politiske emner, Antiautoritær men så alligevel. Han lytter og så ikke desto mindre denne evne til at sætte sig i respekt.

Han gør sig tid til sine medmennesker og det har en afsmittende effekt på os alle. Polle er for altid positiv og har opmuntrende ord med på vejen. Dog er det aldrig nogensinde en gang tågesnak uden realiteter bag. Han kender til livets barskhed og luller ikke nogen ind i den opfattelse, at mennesket er ansvarsløst. Vi har frihed under ansvar, og hans pædagogiske evne til at kommunikere dette budskab, i særdeleshed til eleverne, gør ham særlig.

Han er ikke bare hvilken som helst pedel. Han er særegen i den danske højskolekultur.

Indstillet af

Louise Dam E. Jensen

 

 

Øvrige kandidater til Højskolepædagogisk Pris

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies