Det mener partierne om højskolerne

Absolut. Friskolerne er en vigtig institution i det danske samfund, som sammen med folkeskolerne giver borgerne mulighed for at vælge mellem en bred vifte af forskellige skoler,

I Dansk Folkeparti har vi traditionelt været – og er fortsat – meget begejstrede for friskolerne.

Folkeskolen er et stærkt fundament for vores fællesskab, men ikke en modsætning til de frie skoler. De bidrager til udvikling og nytænkning.

Ja, naturligvis. De frie skoler er fantastiske og sikrer familiernes frie valg.

Frie skoler giver os flere valgmuligheder og et langt mere rigt undervisnings- og uddannelseslandskab.

Vi vil styrke de frie skoler som et alternativ til den grundlæggende Folkeskole.

Nye Borgerlige vil ligestille frie skoler med folkeskoler. Pengene skal følge barnet, og skolerne skal frit kunne lave den bedste skole

Afgjort! Tænk, at vi i Danmark understøtter, at man kan gå sammen om at skabe den skole, man drømmer om. Det skal vi værne om.

Folkeskolen er grundstammen, men friskolerne er et godt og vigtigt alternativ. Det gælder ikke mindst friskolerne på landet, som er vigtige for lokalsamfundene.

De frie skoler er vigtige som et pædagogisk alternativ og et tilbud om udvidet eller andet værdisæt – for eksempel Grundtvigianske skoler.

Danmark har en unik tradition for højskoler, efterskoler og frie skoler. Denne tradition trækker på værdier fra Grundtvig og Chresten Kold - som vi i Venstre ønsker at værne om og understøtte.

Ja!

Dansk Folkeparti har for nylig sikret, at omprioriteringsbidraget på landets erhvervsskoler er blevet sløjfet.

Enhedslisten er imod 2%-forringelserne på hele uddannelsesområdet, inkl. på de frie skoler. Det rammer kvaliteten og elever med få ressourcer.

Vi mener, det er sundt for alle institutioner i Danmark at prioritere og effektivisere. Det er nødvendigt for at sikre, at der er råd til alt det, vi også gerne vil.

Vi har med resten af regeringen meldt ud, at vi ønsker at stoppe sparekrav på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022.

Omprioriteringsbidraget er en unødig centralisering af midlerne. Det er skolerne og ikke Christiansborg, der skal bestemme, hvordan pengene benyttes bedst.

Ja, for de skal ligestilles med folkeskolerne

Ja. Vi vil stoppe besparelserne på uddannelse og har i vores eget finanslovforslag sat midler af til det.

Vi vil fjerne omprioriteringsbidraget fra hele uddannelsesområdet.

Ja, SF er imod at spare på uddannelse. Grønthøster og omprioriteringsbidrag skal væk – ingen nedskæringer på højskoler o

Ja fra 2022.

Højskolen er en dannelsesinstitution, som først og fremmest skal give højskoleeleverne et skud dannelse og personlig, social og faglig udvikling. Højskolernes fremmeste opgave er at tale til de unge menneskers eksistentielle nysgerrighed og fællesskabsfølelse, kulturarv og idehistorie

At udvikle danskerne og tage dem med på en dannelsesrejse, så de vender hjem som klogere og mere oplyste mennesker.

Højskolerne er mangfoldige, men de har alle en vigtig dannelses- og oplysningsopgave, der styrker vores demokrati og sammenhængskraft.

At give unge mennesker et godt fundament til videre uddannelse og at videregive værdier som fællesskab og selvstændighed.

Højskolerne skal fortsat levere relevant undervisning og ophold i en tid, hvor alle får en uddannelse gennem offentlige tilbud. Det kræver, at højskolen sørger for, at den er andet og mere end et ferieophold, men også klæder unge og voksne på til resten af livet.

Højskolernes fremmeste formål er at styrke oplysning og dannelse og udfordre borgerne gennem deres virke.

At uddanne og danne.

Højskolerne skal være et rum, hvor lysten driver værket, og hvor man kan udvikle sig frit og kreativt i et fællesskab med andre.

Højskolerne hjælper unge med at få et pusterum fra en hård præstationskultur. Og det hjælper samtidig mange med at finde ud af, hvad de vil senere i livet.

Højskolen er ikke kun dannende for eleverne, men også for samfundet som kulturbærende institution og ramme om folkeligt fællesskab.

Myndiggørelse af unge medborgere, kærlighed til dansk kultur og åndsliv, Livsvarigt kammeratskab og holdbart netværk, udvikling af sanser og kunstneriske evner.

Ja, det vil vi meget gerne.

Højskolen skal ikke være en egentlig forberedelse til en ungdomsuddannelse. Højskolen skal derimod ses som et supplement til uddannelse. Som en mulighed for at dykke ned i noget specifikt og udvikle sig på et bestemt område.

Almen dannelse danner god basis for uddannelsesvalg. Højskoler skal have god mulighed for samarbejde med andre institutioner, fx VUC.

Højskolerne spiller en stor rolle for mange unge menneskers uddannelsesvalg. Det skal de også i fremtiden. Højskolerne skal ikke kun ses som et fri-år og en dannelsesrejse, men som et fundament til videre uddannelse.

Vi ser gerne, at højskolerne bidrager til, at unge får en relevant uddannelse eller et arbejde.

Højskolerne er med til at gøre unge mennesker reflekterende og styrker dem som mennesker til at tage mere kvalificerede valg. De unge skal have tid til at modnes. En nødvendig proces der glemmes i fremdriftsreformer.

Højskolerne har altid været båret af deres elevers lyst til at lære og udvikle sig. Det skal de fortsat baseres på.

Gerne. Mange unge i dag slår sig på egne og andres forventninger og de valg, der skal træffes. Her kan højskolerne være en værdifuld omvej.

Vi vil fjerne omprioriteringsbidraget fra hele uddannelsessektoren. Det gælder også for højskolerne, som dermed vil få flere midler til at hjælpe de unge godt på vej.

Ja. Højskolen skal invitere unge – gerne bredere end i dag. Og med forskellige fag hjælpe med afklaring ift.uddannelse eller arbejde.

Højskolerne kan forberede eleverne til nogle af de prøver, der kræves bestået ved optagelse på de videregående uddannelser. Men det vigtigste er det ovenfor nævnte.